+Artikel 48 Systemfleksibilitet, automatisk afbrydelse af handelen og elektronisk handel
---+Artikel 48 1.
---+Artikel 48 2.
---+Artikel 48 3.
---+Artikel 48 4.
---+Artikel 48 5.
---+Artikel 48 6.
---+Artikel 48 7.
---+Artikel 48 8.
---+Artikel 48 9.
---+Artikel 48 10.
---+Artikel 48 11.
---+Artikel 48 12.

Artikel 48 Systemfleksibilitet, automatisk afbrydelse af handelen og elektronisk handel

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 48 1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked skal etablere og opretholde sin operationelle modstandsdygtighed i overensstemmelse med kravene i kapitel II i forordning (EU) 2022/2554 for at sikre, at dets handelssystemer er modstandsdygtige, har tilstrækkelig kapacitet til at klare spidsbelastninger med hensyn til ordrer og meddelelser, kan sikre korrekt handel i tilfælde af alvorlig markedsstress, er fuldt gennemprøvede for at sikre, at sådanne betingelser er opfyldt, og er omfattet af effektive ordninger til sikring af driftsstabilitet, herunder politikker og planer for IKT-driftsstabilitet og planer for IKT-indsats- og genopretning udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2022/2554, til at sikre opretholdelsen af markedets tjenester i tilfælde af et svigt af dets handelssystemer.
Artikel 48 2.

Medlemsstater kræver, at et reguleret marked råder over:

a) 

skriftlige aftaler med alle investeringsselskaber, der forfølger en prisstillelsesstrategi på det regulerede marked

b) 

ordninger til at sikre, at et tilstrækkeligt antal investeringsselskaber deltager i sådanne aftaler, som kræver, at de afgiver bindende prisstillelser til konkurrencedygtige priser, således at det pågældende marked på regelmæssig og forudsigelig basis tilføres likviditet, hvor et sådant krav er hensigtsmæssigt i forhold til beskaffenheden og omfanget af handelen på det pågældende regulerede marked.

Artikel 48 3.

Den skriftlige aftale, der omhandles i stk. 2, skal som minimum præcisere:

a) 

investeringsselskabets forpligtelser i forbindelse med frembringelse af likviditet, og, hvor det er relevant, eventuelle forpligtelser, der følger af deltagelsen i den i stk. 2, litra b), omhandlede ordning

b) 

eventuelle incitamenter i form af rabatter eller på anden måde tilbudt af det regulerede marked til et investeringsselskab med henblik på at forsyne markedspladsen med likviditet på regelmæssig og forudsigelig basis, og — hvor dette er relevant — eventuelle andre rettigheder, der tilskrives investeringsselskabet som følge af deltagelsen i den i stk. 2, litra b), omhandlede ordning.

Det regulerede marked overvåger og håndhæver investeringsselskabers overholdelse af kravene i sådanne bindende skriftlige aftaler. Det regulerede marked informerer den kompetente myndighed om indholdet af den bindende skriftlige aftale og fremsender efter anmodning den kompetente myndighed alle de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at gøre den kompetente myndighed i stand til at forvisse sig om, at det regulerede marked efterlever dette stykke.

Artikel 48 4.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked skal have etableret effektive systemer, procedurer og ordninger til afvisning af ordrer, der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er klart fejlagtige.
Artikel 48 5.
►M12  Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked midlertidigt kan suspendere eller begrænse handelen i nødsituationer, eller hvis der i en kort periode er betydelige prisudsving for et finansielt instrument på det pågældende marked eller et relateret marked, og i ekstraordinære tilfælde kan annullere, ændre eller korrigere enhver transaktion. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked sikrer, at parametrene for at suspendere eller begrænse handelen er tilstrækkeligt afstemte på en måde, der tager hensyn til likviditeten inden for forskellige aktivklasser og -underklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typerne af brugere og er tilstrækkelige til at undgå væsentlige forstyrrelser i den normale handelsafvikling. ◄

Medlemsstaterne sikrer, at et reguleret marked rapporterer om parametrene for suspension af handelen og eventuelle væsentlige ændringer af disse parametre til de kompetente myndigheder på en konsekvent og sammenlignelig måde, og at den kompetente myndighed til gengæld rapporterer om dem til ESMA. Medlemsstaterne kræver, at en markedsplads — i tilfælde af at et reguleret marked, som er væsentligt for så vidt angår likviditet i det pågældende finansielle instrument, suspenderer handelen i en medlemsstat — skal have de nødvendige systemer og procedurer på plads til at sikre, at de kompetente myndigheder underrettes, således at de kan koordinere en markedsomspændende reaktion og træffe afgørelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at suspendere handelen på andre markedspladser, som det finansielle instrument handles gennem, indtil handelen på det oprindelige marked genoptages.

Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked på sit websted offentliggør oplysninger om, hvilke omstændigheder der fører til en suspension eller begrænsning af handelen, samt om principperne for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for at gøre dette.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, hvis et reguleret marked ikke suspenderer eller begrænser handelen som omhandlet i første afsnit, selv om en betydelig prisudvikling for et finansielt instrument eller tilknyttede finansielle instrumenter har ført til ureglementerede handelsvilkår på ét eller flere markeder, kan træffe passende foranstaltninger til at genoprette markedernes normale funktion, herunder ved brug af de i artikel 69, stk. 2, litra m)-p), omhandlede tilsynsbeføjelser.

Artikel 48 6.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked skal have etableret effektive systemer, procedurer og ordninger, som bl.a. kræver, at medlemmer eller deltagere gennemfører passende test af algoritmer, og skaber rammer, der letter en sådan test i overensstemmelse med kravene i kapital II og IV i forordning (EU) 2022/2554 til at sikre, at algoritmiske handelssystemer ikke kan skabe eller bidrage til ureglementerede handelsvilkår på markedet og til at håndtere eventuelle ureglementerede handelsvilkår, der opstår på grund af sådanne algoritmiske handelssystemer, herunder systemer, der begrænser forholdet mellem ikkeudførte ordrer og transaktioner, der kan indføres i systemet af et medlem eller en deltager, således at det bliver muligt at bremse ordrestrømmen, hvis der er risiko for, at man når op på systemets maksimale kapacitet, og at den minimumskursændring (tick size), der kan anvendes på markedet, begrænses og håndhæves.
Artikel 48 7.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked, der tillader direkte elektronisk adgang, skal have etableret effektive systemprocedurer og ordninger til at sikre, at medlemmer eller deltagere kun tillades at udbyde sådanne tjenester, hvis de er investeringsselskaber, der er godkendt i henhold til dette direktiv eller kreditinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2013/36/EU, at passende kriterier er fastlagt og anvendt med hensyn til egnetheden af de personer, som kan opnå sådan adgang, og at medlemmet eller deltageren fortsat har ansvaret for ordrer og handler udført ved hjælp af den pågældende tjeneste for så vidt angår kravene i dette direktiv.

Medlemsstaterne stiller også krav om, at det regulerede marked fastsætter passende standarder for risikokontrol og tærskler for handel gennem sådan adgang og er i stand til at identificere og om nødvendigt standse ordrer afgivet eller handel udført af en person, der anvender direkte elektronisk adgang separat fra andre ordrer afgivet eller handel udført af medlemmet eller deltageren.

Det regulerede marked skal råde over ordninger til at suspendere eller afbryde et medlems eller en deltagers direkte elektronisk adgang til en kunde i tilfælde af manglende efterlevelse af dette stykke.

Artikel 48 8.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked sikrer, at dets regler for samhusningstjenester er gennemsigtige, retfærdige og ikke-diskriminerende.
Artikel 48 9.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked sikrer, at dets gebyrstruktur, herunder gennemførelsesgebyrer, accessoriske gebyrer og eventuelle rabatter, er gennemsigtige, rimelige og ikkediskriminerende, og at de ikke skaber incitament til at afgive, ændre eller annullere ordrer eller til at gennemføre transaktioner på en måde, der bidrager til ureglementerede handelsvilkår eller markedsmisbrug. Navnlig stiller medlemsstaterne krav om, at et reguleret marked indfører krav om prisstillelse for individuelle aktier eller en passende kurv af aktier til gengæld for eventuelle rabatter der gives.

Medlemsstaterne giver et reguleret marked mulighed for at tilpasse sine gebyrer for annullerede ordrer efter længden af det tidsrum, i hvilket ordren er blevet opretholdt, samt at afstemme gebyrerne for hvert finansielt instrument, som de vedrører.

Medlemsstater kan tillade et reguleret marked at pålægge et højere gebyr for afgivelse af en ordre, der efterfølgende annulleres, end for en ordre, der gennemføres, og at pålægge et højere gebyr på deltagere, der afgiver mange ordrer, der annulleres, i forhold til andelen af gennemførte ordrer samt på deltagere, der driver højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker, med henblik på at afspejle den ekstra belastning af systemkapaciteten.

Artikel 48 10.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked er i stand til gennem påtegninger fra medlemmer eller deltagere at identificere ordrer, der genereres gennem algoritmisk handel, de forskellige algoritmer, der anvendes til oprettelsen af ordrer, og de relevante personer, der tager initiativ til disse ordrer. De kompetente myndigheder skal have adgang til disse oplysninger på anmodning.
Artikel 48 11.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et regulerede markeder efter anmodning fra den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten stiller data til rådighed for denne kompetente myndighed vedrørende ordrebogen eller giver den kompetente myndighed adgang til ordrebogen, således at den kan overvåge handelen.
Artikel 48 12.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer følgende:

▼M10

a) 

forpligtelserne til at sikre, at regulerede markeders handelssystemer er fleksible og har en tilstrækkelig kapacitet, med undtagelse af de forpligtelser, som vedrører digital operationel modstandsdygtighed

▼B

b) 

det i stk. 6 omhandlede forhold under hensyntagen til faktorer såsom værdien af ikke-udførte ordrer i forhold til værdien af gennemførte transaktioner

c) 

kontroller vedrørende direkte elektronisk adgang på en måde, der sikrer, at de kontroller, der anvendes på sponsoreret adgang mindst svarer til dem, der finder anvendelse på direkte markedsadgang

d) 

forpligtelsen til at sikre, at samhusningstjenester og gebyrstrukturer er retfærdige og ikke-diskriminerende, og at gebyrstrukturer ikke skaber incitament til ureglementerede handelsvilkår eller markedsmisbrug

e) 

afgørelsen af, hvorvidt et reguleret marked er væsentligt for så vidt angår likviditet i det pågældende instrument

f) 

forpligtelserne til at sikre, at prisstillelsesordninger er retfærdige og ikke-diskriminerende og at fastsætte minimumsforpligtelser for prisstillelse, som regulerede markeder skal sikre, når der udformes en prisstillelsesordning, samt fastsætte betingelser for, hvornår krav om tilstedeværelsen af en prisstillelsesordning ikke er hensigtsmæssige under hensyntagen til arten og omfanget af handelen på det pågældende regulerede marked, herunder om det regulerede marked giver mulighed for eller tillader algoritmisk handel via sine systemer

▼M10

g) 

forpligtelserne til at sikre passende test af algoritmer, bortset fra test af digital operationel modstandsdygtighed, med henblik på at sikre, at algoritmiske handelssystemer, herunder algoritmiske højfrekvenshandelssystemer, ikke kan skabe eller bidrage til ureglementerede handelsvilkår på markedet

▼M12

h) 

de principper, som regulerede markeder skal tage i betragtning, når de etablerer deres mekanismer til at suspendere eller begrænse handelen i overensstemmelse med stk. 5, under hensyntagen til likviditeten inden for forskellige aktivklasser og -underklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typerne af brugere, og uden at dette berører regulerede markeders skønsbeføjelser ved fastsættelsen af de pågældende mekanismer

i) 

de oplysninger, som regulerede markeder skal fremlægge, herunder de parametre for suspension af handelen, som regulerede markeder skal indberette til de kompetente myndigheder i medfør af stk. 5.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. marts 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav