EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EØS-relevant tekst)

(1)

Oversvømmelser kan forårsage dødsfald, evakueringer og skader på miljøet, alvorlige farer for den økonomiske udvikling og underminering af Fællesskabets økonomiske aktiviteter.

(2)

Oversvømmelser er et naturfænomen, som ikke kan forhindres. Nogle menneskelige aktiviteter (såsom det stigende antal bebyggelser og økonomiske aktiver på flodsletterne og begrænsningen af jordens vandbindingsevne på grund af arealanvendelsen) og klimaændringer medvirker imidlertid til at øge risikoen for oversvømmelser og til at forværre deres skadevirkninger.

(3)

Det er muligt og ønskeligt i forbindelse med oversvømmelser at reducere risikoen for negative følger navnlig for menneskers sundhed og liv, miljø, kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur. Foranstaltningerne til at reducere denne risiko bør dog så vidt muligt samordnes i hele vandløbsoplandet, hvis de skal være effektive.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (3) kræver, at der udarbejdes vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt med henblik på at opnå en god økologisk og kemisk tilstand, og det vil bidrage til at mindske virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke et af det pågældende direktivs væsentligste målsætninger, og det tager heller ikke de fremtidige ændringer i oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringer i betragtning.

(5)

Kommissionens meddelelse af 12. juli 2004 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »styring af oversvømmelsesrisikoen — oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og oversvømmelsesbekæmpelse« indeholder en analyse af og tilgang til risikostyring på fællesskabsplan med hensyn til oversvømmelser og en erklæring om, at en harmoniseret og samordnet indsats på fællesskabsplan vil kunne forbedre den samlede oversvømmelsessikring betydeligt og give den øget værdi.

(6)

Effektiv forebyggelse og begrænsning af oversvømmelser kræver ud over indbyrdes koordinering mellem medlemsstaterne samarbejde med tredjelande. Dette er i tråd med direktiv 2000/60/EF og de internationale principper for styring af risikoen for oversvømmelser, der navnlig er udarbejdet i henhold til De Forenede Nationers konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, som er godkendt ved Rådets afgørelse 95/308/EF (4) og senere aftaler om dens gennemførelse.

(7)

Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (5) tilvejebringer støtte og assistance fra medlemsstaterne i tilfælde af katastrofer, herunder oversvømmelser. Civilbeskyttelse kan yde en passende indsats hvad angår de berørte befolkninger og kan forbedre beredskabet og indsatsen.

(8)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (6) er det muligt at yde hurtig økonomisk bistand i katastrofetilfælde for at hjælpe de berørte personer, naturområder, regioner og lande med at genoprette så normale forhold som muligt. Det er imidlertid kun muligt at yde katastrofehjælp fra fonden og ikke hjælp til de faser, der går forud for en katastrofesituation.

(9)

Ved udformningen af politikker om vand- og arealanvendelse bør medlemsstaterne og Fællesskabet tage hensyn til de potentielle virkninger, som sådanne politikker kan få for oversvømmelsesrisikoen og styringen heraf.

(10)

Oversvømmelser af forskellig art opstår overalt i Fællesskabet, f.eks. floder, der går over deres bredder, styrtfloder, oversvømmelser i byer og oversvømmelser fra havet i kystområder. De skader, som oversvømmelserne forårsager i Fællesskabets forskellige lande og regioner, kan også variere. Derfor bør målsætningerne for styring af risikoen for oversvømmelser fastlægges af medlemsstaterne selv og baseres på de lokale og regionale forhold.

(11)

Oversvømmelsesrisikoen i visse områder af Fællesskabet kan anses for ringe, f.eks. i tyndtbefolkede eller ubefolkede områder eller i områder med begrænsede økonomiske aktiver eller økologiske værdier. I hvert enkelt vandområdedistrikt eller forvaltningsenhed bør der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen og behovet for yderligere foranstaltninger, f.eks. evaluering af mulighederne for forebyggelse af oversvømmelser.

(12)

For at kunne tilvejebringe et effektivt informationsværktøj og et solidt grundlag for prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske afgørelser om styring af risikoen for oversvømmelser må der udarbejdes kort over faren for oversvømmelser og kort over risikoen for oversvømmelser, som viser de potentielle negative følger, der er forbundet med forskellige oversvømmelsesscenarier, herunder information om potentielle kilder til miljøforurening som følge af oversvømmelser. I denne forbindelse bør medlemsstaterne vurdere aktiviteter, der øger risikoen for oversvømmelser.

(13)

Med henblik på at undgå og reducere skadevirkningerne af oversvømmelser i de pågældende områder er det hensigtsmæssigt at opstille risikostyringsplaner for oversvømmelser. Årsagerne til og følgerne af oversvømmelser varierer i Fællesskabets forskellige lande og regioner. Risikostyringsplaner for oversvømmelser bør derfor tage hensyn til de særlige forhold i det område, de omfatter, og indeholde skræddersyede løsninger afhængigt af behovene og prioriteterne i disse områder og samtidig sikre relevant samordning inden for vandområdedistrikterne og fremme opfyldelsen af de miljømål, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne bør navnlig undlade at træffe foranstaltninger eller udøve virksomhed, som i væsentlig grad øger risikoen for oversvømmelser i andre medlemsstater, medmindre disse foranstaltninger er samordnet, og de berørte medlemsstater har aftalt en løsning.

(14)

Risikostyringsplanerne for oversvømmelser bør fokusere på forebyggelse, sikring og beredskab. Med henblik på at give floderne mere plads bør der i risikostyringsplanerne, hvis det er muligt, tages hensyn til vedligeholdelse og/eller genskabelse af flodsletter samt foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Elementerne i risikostyringsplanerne for oversvømmelser bør revideres med jævne mellemrum og, hvis det er nødvendigt, ajourføres under hensyntagen til klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.

(15)

Solidaritetsprincippet er meget vigtigt i forbindelse med styring af risikoen for oversvømmelser. I lyset heraf bør medlemsstaterne tilskyndes til at søge en retfærdig deling af ansvar, når der i fællesskab træffes foranstaltninger vedrørende styring af risikoen for oversvømmelser langs vandveje, som kommer alle til gode.

(16)

For at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne have ret til at anvende allerede eksisterende foreløbige vurderinger af risikoen for oversvømmelser, kort over faren og risikoen for oversvømmelser og risikostyringsplaner for oversvømmelser for at nå målene og imødekomme kravene i dette direktiv.

(17)

Udarbejdelse af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF og risikostyringsplaner for oversvømmelser i henhold til dette direktiv indgår i den integrerede vandområdeforvaltning. De to forløb bør derfor udnytte muligheden for fælles synergier og fordele under hensyntagen til de miljømål, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, og sikre effektivitet og forsvarlig ressourceanvendelse, idet de kompetente myndigheder og forvaltningsenhederne dog vil kunne være forskellige i henhold til dette direktiv og direktiv 2000/60/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør basere deres vurderinger, kort og planer på relevant »bedste praksis« og »bedste tilgængelige teknologier«, der ikke medfører urimelige omkostninger, inden for styring af risikoen for oversvømmelser.

(19)

I de tilfælde, hvor vandområder anvendes flersidigt til forskellige former for bæredygtige menneskelige aktiviteter (f.eks. styring af risikoen for oversvømmelser, miljøbeskyttelse, sejlads på indre vandveje eller vandkraft), og hvor en sådan anvendelse påvirker vandområderne, indeholder direktiv 2000/60/EF bestemmelser om klare og gennemskuelige procedurer for sådanne anvendelser og virkninger, herunder eventuelle undtagelser fra målet om »god tilstand« eller »ingen forringelse« i direktivets artikel 4. Direktiv 2000/60/EF indeholder bestemmelser om omkostningsdækning i artikel 9.

(20)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(21)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilaget til videnskabelige og tekniske fremskridt. Da der er tale om foranstaltninger af generel karakter, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(22)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politik i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(23)

Målet for dette direktiv, nemlig etableringen af en ramme for foranstaltninger til reduktion af risikoen for oversvømmelsesskader, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

I overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet og protokollen om anvendelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet knyttet til traktaten og under hensyn til medlemsstaternes eksisterende muligheder bør det lokale og regionale plan overlades betydelig fleksibilitet, navnlig med hensyn til myndighedernes organisation og ansvar.

(25)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —