+Artikel 109 Institutternes ordninger, processer og mekanismer
---+Artikel 109 1.
---+Artikel 109 2.
---+Artikel 109 3.
---+Artikel 109 4.
---+Artikel 109 5.
---+Artikel 109 6.

Artikel 109 Institutternes ordninger, processer og mekanismer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 109 1.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at institutterne opfylder forpligtelserne i afdeling II i dette kapitel på individuelt grundlag, medmindre de kompetente myndigheder gør brug af undtagelsesbestemmelsen i artikel 7 i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 109 2.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, opfylder de i afdeling II i dette kapitel fastsatte forpligtelser på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at deres ordninger, processer og mekanismer som krævet i afdeling II i dette kapitel er konsekvente og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De kompetente myndigheder sikrer navnlig, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, gennemfører disse ordninger, processer og mekanismer i de af deres datterselskaber, der ikke er omfattet af dette direktiv, herunder datterselskaber etableret i offshorefinanscentre. Disse ordninger, processer og mekanismer skal også være konsekvente og velintegrerede, og disse datterselskaber skal også kunne fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. Datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, skal opfylde de sektorspecifikke krav til dem på individuelt niveau.
Artikel 109 3.
De forpligtelser, der følger af afdeling II i dette kapitel vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af afdeling II strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.
Artikel 109 4.

Aflønningskravene i artikel 92, 94 og 95 finder ikke anvendelse på et konsolideret niveau i følgende tilfælde:

a) 

datterselskaber, der er etableret i Unionen, hvis de er omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter

b) 

datterselskaber, der er etableret i et tredjeland, såfremt de ville være omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter, hvis de var etableret i Unionen.

Artikel 109 5.

For at undgå omgåelse af reglerne i artikel 92, 94 og 95 sørger medlemsstaterne uanset nærværende artikels stk. 4 for, at kravene i artikel 92, 94 og 95 finder anvendelse på medarbejdere i datterselskaber, som ikke er omfattet af dette direktiv på individuelt niveau, hvis:

a) 

datterselskabet er enten et porteføljeadministrationsselskab eller et selskab, der leverer de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 2), 3), 4), 6) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og

b) 

de pågældende medarbejdere har fået mandat til at udføre arbejde, der har direkte væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil eller virksomhed inden for koncernen.

Artikel 109 6.
Uanset denne artikels stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne anvende artikel 92, 94 og 95 på konsolideret niveau på en bredere gruppe af datterselskaber og deres medarbejdere.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav