KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 527/2014 af 12. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de kategorier af instrumenter, der i tilstrækkelig grad afspejler et instituts kreditkvalitet som en going concern, og som egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn (EØS-relevant tekst)

(1)

Variabel løn, der tildeles i form af instrumenter, bør fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynde til risikotagning, som overskrider instituttets risikotoleranceniveau. De kategorier af instrumenter, der kan anvendes for så vidt angår variabel løn, bør derfor sikre en balance mellem medarbejdernes interesser og aktionærernes, kreditorernes og andre interessenters interesser ved at give medarbejderne incitamenter til at handle i instituttets langsigtede interesse og ikke løbe uforholdsmæssigt store risici.

(2)

For at sikre, at der er en snæver tilknytning til instituttets kreditkvalitet som en going concern, bør instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, indeholde passende udløsende hændelser for nedskrivning eller konvertering, der begrænser værdien af instrumenterne i situationer, hvor instituttets kreditkvalitet som en going concern er blevet forværret. De udløsende hændelser, der anvendes til lønformål, bør ikke ændre instrumenternes rangorden og bør derfor ikke medføre, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter ikke anvendes som egenkapitalinstrumenter.

(3)

De betingelser, der finder anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, fremgår af artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), men de øvrige instrumenter, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra l), nr. ii), i direktiv 2013/36/EU, og som fuldt ud kan konverteres til egentlige kapitalinstrumenter eller nedskrives, er ikke omfattet af særlige betingelser i henhold til nævnte forordning, da de ikke er klassificeret som egenkapitalinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Der bør derfor fastsættes særlige krav for forskellige kategorier af instrumenter for at sikre, at de er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn under hensyn til instrumenternes forskellige art. At instrumenter anvendes for så vidt angår variabel løn, bør ikke i sig selv forhindre instrumenterne i at indgå i et instituts egenkapital, så længe betingelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt. Ej heller bør en sådan anvendelse i sig selv defineres som et incitament til at indfri instrumentet, idet medarbejdere efter udskydelses- og fastholdelsesperioder generelt kan modtage likvide midler på anden måde end ved indfrielse.

(4)

Andre instrumenter omfatter ikke-likvide gældsinstrumenter eller gældstilknyttede instrumenter, der ikke kvalificeres som egenkapital. Andre instrumenter er ikke begrænset til finansielle instrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), i forordning (EU) nr. 575/2013, men kan også omfatte andre ikke-likvide instrumenter, som kan indgå i kontrakter mellem instituttet og medarbejderne. For at sikre, at disse instrumenter afspejler et instituts kreditkvalitet som en going concern, bør der være passende krav, der sikrer, at de omstændigheder, under hvilke sådanne instrumenter nedskrives eller konverteres, ikke er begrænset til genopretnings- eller afviklingssituationer.

(5)

Når instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres, bør sådanne transaktioner normalt ikke øge værdien af den tildelte løn gennem udbetaling af beløb, der er højere end værdien af instrumentet eller ved konvertering til instrumenter, der har højere værdi end de instrumenter, der oprindeligt blev tildelt. Dette skal sikre, at løn ikke udbetales gennem ordninger eller metoder, der fremmer manglende overholdelse af artikel 94, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

(6)

Ved tildeling af variabel løn, og når instrumenter, der anvendes til variabel løn, indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres, bør disse transaktioner baseres på værdier, der er blevet fastsat i henhold til den gældende regnskabsstandard. Der bør derfor kræves en værdiansættelse af instrumenterne i alle disse situationer for at sikre, at kravene i direktiv 2013/36/EU vedrørende løn ikke omgås, navnlig hvad angår forholdet mellem variable og faste lønkomponenter og paralleliteten til risikotagning.

(7)

Artikel 54 i forordning (EU) nr. 575/2013 indeholder bestemmelser om nedskrivning og konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter. Desuden kræves det i henhold til artikel 94, stk. 1, litra l), nr. ii), i direktiv 2013/36/EU, at andre instrumenter fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives. Da det økonomiske resultat af en konvertering eller nedskrivning af andre instrumenter er det samme som for hybride kernekapitalinstrumenter, bør der ved nedskrivnings- eller konverteringsordninger for andre instrumenter tages hensyn til de ordninger, der gælder for hybride kernekapitalinstrumenter, dog med tilpasninger for at tage hensyn til, at andre instrumenter ikke kvalificeres som egenkapitalinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Supplerende kapitalinstrumenter er ikke omfattet af reguleringsmæssige krav vedrørende nedskrivning og konvertering i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. For at sikre, at værdien af alle sådanne instrumenter, når de anvendes for så vidt angår variabel løn, begrænses, når instituttets kreditkvalitet forværres, bør det specificeres, i hvilke situationer en nedskrivning eller konvertering af instrumentet er nødvendig. Nedskrivnings-, opskrivnings- og konverteringsordningerne for supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter bør fastsættes for at sikre en konsekvent anvendelse.

(8)

Udlodninger fra instrumenter kan have forskellig form. De kan være variable eller faste og kan blive udbetalt regelmæssigt eller ved instrumentets udløb. I overensstemmelse med de retningslinjer for aflønningspolitikker og -praksisser, som Det Europæiske Banktilsynsudvalg (3) har udstedt, og for at fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring bør der ikke udbetales udlodninger til medarbejderne under udskydelsesperioder. Medarbejderne bør kun modtage udlodninger for perioder efter optjeningen af instrumentet. Derfor er kun instrumenter med udlodninger, der udbetales regelmæssigt til ejeren af instrumentet, egnede til brug som variabel løn; nulkuponobligationer eller instrumenter, der akkumulerer udbytte, bør ikke medregnes som en væsentlig del af løn, som skal bestå af en afbalanceret kombination af instrumenter, jf. artikel 94, stk. 1, litra l), i direktiv 2013/36/EU. Dette skyldes, at medarbejderne under udskydelsesperioden ville have gavn af stigende værdier, hvilket kan forstås som svarende til at modtage udlodninger.

(9)

Meget høje udlodninger kan begrænse det langsigtede incitament til forsigtig risikotagning, da de i praksis øger den variable del af lønnen. Navnlig bør der ikke udbetales udlodninger med intervaller, der overstiger et år, da dette ville medføre, at udlodningerne i praksis akkumuleres i udskydelsesperioderne og først udbetales, når den variable løn er optjent. Akkumulering af udlodninger ville være en omgåelse af artikel 94, stk. 1, litra g), i direktiv 2013/36/EU vedrørende forholdet mellem variable og faste lønkomponenter og princippet i artikel 94, stk. 1, litra m), i henhold til hvilket den løn, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, ikke må godtgøres hurtigere end på pro rata-basis. Udlodninger, der foretages, efter at instrumentet er blevet optjent, bør derfor ikke overstige markedssatserne. Dette bør sikres ved at kræve, at instrumenter, der anvendes til variabel løn, eller de instrumenter, til hvilke de er knyttet, hovedsagelig udstedes til andre investorer, eller ved at kræve, at der lægges et loft over udlodningerne vedrørende sådanne instrumenter.

(10)

Udskydelses- og fastholdelseskrav, der finder anvendelse på tildeling af variabel løn i henhold til artikel 94, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU, skal være opfyldt på alle relevante tidspunkter, herunder når de instrumenter, der anvendes til variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres. I sådanne situationer bør instrumenterne derfor udskiftes med hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter, der afspejler instituttets kreditkvalitet som en going concern, har kendetegn, der svarer til de oprindeligt tildeltes, og er af samme værdi, når der tages hensyn til beløb, som er blevet afskrevet. Hvis andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter har en fast udløbsdato, bør der fastsættes minimumskrav for den resterende løbetid for sådanne instrumenter, når de tildeles, for at sikre, at de er i overensstemmelse med kravene vedrørende udskydelses- og fastholdelsesperioder for variabel løn.

(11)

Direktiv 2013/36/EU begrænser ikke de kategorier af instrumenter, der kan anvendes som variabel løn, til en bestemt kategori af finansielle instrumenter. Det bør være muligt at anvende syntetiske instrumenter eller kontrakter mellem medarbejderne og institutterne, som er knyttet til hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som fuldt ud kan konverteres eller nedskrives. Dette gør det muligt at indføre særlige betingelser i de bestemmelser, som regulerer sådanne instrumenter, som kun finder anvendelse på instrumenter, der tildeles medarbejderne, uden at det er nødvendigt at pålægge andre investorer sådanne betingelser.

(12)

I koncernsammenhæng kan udstedelser forvaltes centralt inden for et moderselskab. Det kan forekomme, at institutter inden for en sådan koncern derfor ikke altid ikke udsteder instrumenter, der er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn. I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 kan hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, der udstedes af en enhed inden for rammerne af konsolideringen, udgøre en del af instituttets egenkapital på visse betingelser. Det bør derfor også være muligt at anvende sådanne instrumenter som variabel løn, forudsat at der er en klar tilknytning mellem kreditkvaliteten for det institut, der anvender disse instrumenter for så vidt angår variabel løn, og kreditkvaliteten for udstederen af instrumentet. Der kan normalt antages at være en sådan tilknytning mellem et moderselskab og et datterselskab. Andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, bør også kunne anvendes for så vidt angår variabel løn på tilsvarende betingelser. Instrumenter, der er knyttet til referenceinstrumenter, der er udstedt af moderselskaber i tredjelande, og som svarer til hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, bør kunne anvendes for så vidt angår variabel løn, hvis den udløsende hændelse vedrører det institut, der anvender et sådant syntetisk instrument.

(13)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Europa-Kommissionen.

(14)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4) —