+Artikel 9 Dispensationer for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter, derivater og pakkeordrer
---+Artikel 9 1.
---+Artikel 9 2.
---+Artikel 9 2a.
---+Artikel 9 3.
---+Artikel 9 4.
---+Artikel 9 5.
---+Artikel 9 6.
|
Artikel 9 Dispensationer for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter, derivater og pakkeordrer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 9 1.
|
►M8
De kompetente myndigheder skal kunne dispensere fra den forpligtelse, som markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, er underlagt med hensyn til offentliggørelse af de i artikel 8, stk. 1, artikel 8a, stk. 1 og 2, og artikel 8b, stk. 1, omhandlede oplysninger for: ◄
a)
ordrer, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse, og ordrer, der opbevares i et ordrestyringssystem på markedspladsen, indtil de offentliggøres
▼M8 —————
▼M8
c)
OTC-derivater, der ikke er underlagt handelsforpligtelsen som omhandlet i artikel 28, og for hvilke der ikke findes et likvidt marked, og andre finansielle instrumenter, for hvilke der ikke findes et likvidt marked
▼M1
d)
ordrer med henblik på udførelse af en exchange for physical
e)
pakkeordrer, der opfylder en af følgende betingelser:
i)
Mindst én af komponenterne heri er et finansielt instrument, for hvilket der ikke findes et likvidt marked, medmindre der findes et likvidt marked for pakkeordren som helhed.
ii)
Mindst én af komponenterne heri er af stort omfang sammenlignet med den normale markedsstørrelse, medmindre der findes et likvidt marked for pakkeordren som helhed.
▼M8 —————
▼B
|
|
Artikel 9 2.
|
Inden der gives dispensation i henhold til stk. 1, underretter de kompetente myndigheder ESMA og de andre kompetente myndigheder om den påtænkte anvendelse af hver enkelt dispensation og redegør for, hvorledes den vil finde anvendelse. Meddelelsen om, at myndigheden agter at give dispensation, skal gives senest fire måneder, før den påtænkes at få virkning. Senest to måneder efter modtagelsen af meddelelsen afgiver ESMA udtalelse til den pågældende kompetente myndighed med en vurdering af dispensationens forenelighed med kravene i stk. 1 og som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til stk. 5. Giver den kompetente myndighed en dispensation, som en kompetent myndighed i en anden medlemsstat gør indsigelse imod, kan denne kompetente myndighed indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, som myndigheden tillægges i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA overvåger anvendelsen af dispensationer og forelægger Kommissionen en årlig rapport om, hvorledes de anvendes i praksis.
|
|
Artikel 9 2a.
|
De kompetente myndigheder skal kunne dispensere fra den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 8b, stk. 1, for hver enkelt komponent i en pakkeordre.
|
|
Artikel 9 3.
|
►M8
De kompetente myndigheder kan enten på eget initiativ eller efter anmodning fra andre kompetente myndigheder eller ESMA inddrage en dispensation tildelt i henhold til stk. 1, hvis de bemærker, at dispensationen bliver anvendt på en måde, der afviger fra det oprindelige formål, eller hvis de finder, at dispensationen bliver anvendt med henblik på at omgå kravene i denne artikel. ◄
De kompetente myndigheder underretter ESMA og de andre kompetente myndigheder om en sådan inddragelse hurtigst muligt, og inden den effektueres, og begrunder deres afgørelse fuldt ud.
|
|
Artikel 9 4.
|
►M8
Den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet med en eller flere markedspladser, hvor en klasse af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater handles, kan, hvis likviditeten af denne klasse af finansielle instrumenter falder under en angivet tærskel, midlertidigt suspendere de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 8. Den angivne tærskel defineres ud fra objektive kriterier, der er specifikke for markedet for det pågældende finansielle instrument. Meddelelsen om en sådan midlertidig suspension offentliggøres på den relevante kompetente myndigheds websted og meddeles til ESMA. ESMA offentliggør denne midlertidige suspension på sit websted. ◄
Den midlertidige suspension er gyldig i en indledende periode på højst tre måneder fra datoen for offentliggørelsen på den relevante kompetente myndigheds websted. En sådan suspension kan fornyes for yderligere perioder på højst tre måneder ad gangen, hvis årsagerne til suspensionen fortsat gør sig gældende. Hvis den midlertidige suspension ikke fornyes efter perioden på tre måneder, udløber den automatisk. Inden suspension eller fornyelse af en midlertidig suspension af de i artikel 8 omhandlede forpligtelser underretter den relevante kompetente myndighed ESMA om sin hensigt og giver en begrundelse. ESMA afgiver, så snart det er praktisk muligt, udtalelse til den kompetente myndighed om, hvorvidt den finder, at suspensionen eller fornyelsen af den midlertidige suspension er begrundet i henhold til dette stykkes første og andet afsnit.
|
|
Artikel 9 5.
|
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a)
parametre for og metoder til beregning af den likviditetsgrænse, der er omhandlet i stk. 4, for det finansielle instrument. De parametre og metoder, som medlemsstaterne skal anvende til at beregne grænseværdien, fastlægges således, at grænseværdien, når den nås, repræsenterer et betydeligt fald i likviditeten på samtlige markedspladser i Unionen for det pågældende finansielle instrument ud fra kriterierne i artikel 2, stk. 1, nr. 17)
▼M8
b)
intervallet af købs- og salgspriser og markedsdybden ved disse priser, der skal offentliggøres for hver klasse af berørte finansielle instrumenter i henhold til artikel 8, stk. 1, artikel 8a, stk. 1 og 2, og artikel 8b, stk. 1, under hensyntagen til den nødvendige tilpasning til de forskellige typer af handelssystemer, jf. artikel 8, stk. 2, artikel 8a, stk. 3, og artikel 8b, stk. 2
▼B
c)
størrelsen af ordrer, der er store, og typen og minimumsstørrelsen af ordrer, der opbevares i et ordrestyringssystem, indtil de offentliggøres, for hvilke der kan dispenseres fra kravet om førhandelsoffentliggørelse i henhold til stk. 1 for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter
▼M8 —————
▼B
e)
de finansielle instrumenter eller klasser af finansielle instrumenter, som der ikke findes et likvidt marked for, og for hvilke der i henhold til stk. 1 kan dispenseres fra kravet om førhandelsoffentliggørelse.
▼M8
f)
karakteristikaene ved centrale limitordrebøger og periodiske auktionshandelssystemer.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. marts 2025. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 9 6.
|
For at sikre konsekvent anvendelse af stk. 1, litra e), nr. i) og ii), udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge en metode til at afgøre, for hvilke pakkeordrer der findes et likvidt marked. Ved udarbejdelsen af en sådan metode til at afgøre, om der findes et likvidt marked for en pakkeordre som helhed, vurderer ESMA, om pakker er standardiserede og handles hyppigt. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. februar 2017. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|