|
+Artikel 11 2. |
Artikel 11 2.Den kompetente myndighed med ansvar for overvågning af en eller flere markedspladser, hvor en klasse af obligationer, strukturerede finansielle produkter eller emissionskvoter handles, kan, hvis likviditeten af denne klasse af finansielle instrumenter falder under den grænseværdi, der er fastsat i overensstemmelse med metoden som omhandlet i artikel 9, stk. 5, litra a), midlertidigt suspendere de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 10. Denne tærskel fastsættes ud fra objektive kriterier, der er specifikke for markedet for det pågældende finansielle instrument. En sådan midlertidig suspension offentliggøres på den relevante kompetente myndigheds websted og meddeles til ESMA. ESMA offentliggør denne midlertidige suspension på sit websted. ESMA kan i tilfælde af en nødsituation, såsom en betydelig negativ indvirkning på likviditeten af en klasse af obligationer, strukturerede finansielle produkter eller emissionskvoter, der handles i Unionen, forlænge de maksimale udsættelsesperioder, der er fastsat i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4, litra f) og g). Inden ESMA træffer afgørelse om en sådan forlængelse, hører den enhver kompetent myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med en eller flere markedspladser, hvor den pågældende klasse af obligationer, strukturerede finansielle produkter eller emissionskvoter handles. En sådan forlængelse offentliggøres på ESMA's websted. Den midlertidige suspension, der er omhandlet i første afsnit, eller den forlængelse, der er omhandlet i tredje afsnit, er gyldig i en indledende periode på højst tre måneder fra datoen fra offentliggørelsen heraf på webstedet for henholdsvis den relevante kompetente myndighed eller ESMA. En sådan suspension eller forlængelse kan fornyes for yderligere perioder på højst tre måneder ad gangen, hvis årsagerne til suspensionen fortsat gør sig gældende. Inden suspension eller fornyelse af den midlertidige suspension som omhandlet i første afsnit underretter den relevante kompetente myndighed ESMA om sin hensigt og giver en begrundelse. ESMA afgiver, så snart det er praktisk muligt, udtalelse til den kompetente myndighed om, hvorvidt den finder, at suspensionen eller fornyelsen af den midlertidige suspension er begrundet i henhold til første og fjerde afsnit. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|