RÅDETS DIREKTIV 2006/117/EURATOM af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel

(1)

Operationer i forbindelse med overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel er underlagt en række krav i medfør af fællesskabsretsakter og internationale retsakter, navnlig hvad angår sikker transport af radioaktivt materiale og de vilkår, under hvilke radioaktivt affald eller brugt brændsel deponeres eller oplagres i bestemmelseslandet.

(2)

Herudover er det af hensyn til beskyttelsen af arbejdstagernes og den øvrige befolknings sundhed nødvendigt, at der for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet indføres en obligatorisk og fælles ordning med forudgående tilladelse.

(3)

I henhold til Rådets resolution af 22. maj 2002 om indførelse af nationale ordninger for overvågning af og kontrol med forekomst af radioaktivt materiale i forbindelse med genvinding af metalliske materialer i medlemsstaterne (3), er det vigtigt at minimere radiologiske risici, der skyldes forekomsten af radiologiske materialer i metalliske materialer bestemt til genvinding.

(4)

Rådets direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet (4) skabte en ordning med streng kontrol og forudgående godkendelse af overførsel af radioaktivt affald, som har fungeret tilfredsstillende. Den bør imidlertid ændres i lyset af vundne erfaringer med henblik på at præcisere eller tilføje visse begreber og definitioner, behandle hidtil forsømte aspekter, forenkle den nuværende procedure for overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne og sikre overensstemmelse med anden fællesskabsret og internationale bestemmelser, herunder den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (i det følgende benævnt »den fælles konvention«), som Fællesskabet tiltrådte den 2. januar 2006.

(5)

Der blev som led i den femte fase i SLIM-initiativet (Simpler Legislation for the Internal Market (enklere lovgivning for det indre marked)) nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og brugerne; gruppen skulle tage stilling til en række spørgsmål, som brugere af direktiv 92/3/Euratom havde forelagt, og samtidig bringe direktivet i overensstemmelse med de gældende internationale regler og instrumenter.

(6)

Proceduren i direktiv 92/3/Euratom er i praksis kun blevet brugt på overførsel af brugt brændsel, som ikke tænkes anvendt, og som derfor betragtes som »radioaktivt affald« i medfør af direktivet. Fra et strålingsmæssigt synspunkt er der ingen grund til, at brugt brændsel bestemt til oparbejdning undtages fra anvendelsen af denne overvågnings- og kontrolprocedure. Anvendelsesområdet for nævnte direktiv bør derfor omfatte alle overførsler af brugt brændsel, uanset om det er bestemt til deponering eller oparbejdning.

(7)

Hver medlemsstat bør forblive fuldt ud ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion, idet nogle vælger at oparbejde brugt brændsel, medens andre sigter mod endelig deponering af brugt brændsel uden anden anvendelse. Nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at eksportere deres brugte brændsel til oparbejdning, og intet i dette direktiv bør indebære, at en bestemmelsesmedlemsstat skal acceptere overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel. Ethvert afslag på sådanne overførsler bør begrundes ud fra de kriterier, der er fastsat i dette direktiv.

(8)

Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres samtykke. Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale bestemmelser, fællesskabsbestemmelser eller internationale bestemmelser. Dette direktiv bør ikke foregribe rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i henhold til international ret.

(9)

En bestemmelses- eller transitmedlemsstats mulighed for at afslå den automatiske procedure for samtykke til overførsler medfører en uberettiget administrativ byrde og skaber usikkerhed. Kravet om, at myndighederne i bestemmelses- og transitlandene skal bekræfte modtagelsen af en ansøgning, giver sammen med forlængelsen af fristen for meddelelse af samtykke mulighed for med betydelig sikkerhed at formode, at der foreligger stiltiende godkendelse.

(10)

Tilladelser til overførsler i dette direktivs forstand bør ikke erstatte særlige nationale krav til overførsler som f.eks. transportlicenser.

(11)

For at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de farer, der er forbundet med radioaktivt affald, bør der tages hensyn til risici, som kan opstå uden for Fællesskabet. Når radioaktivt affald overføres ud af Fællesskabet, bør bestemmelsestredjelandet ikke blot informeres om overførslen, men også give sit samtykke.

(12)

De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten bør samarbejde og holde kontakt med de øvrige involverede kompetente myndigheder for at undgå unødige forsinkelser og sikre, at godkendelsesproceduren i dette direktiv fungerer efter hensigten.

(13)

Kravet om, at den person, der er ansvarlig for overførslen, om nødvendigt iværksætter afhjælpende foranstaltninger, bør ikke være til hinder for, at ordninger indført af medlemsstaterne på nationalt plan finder anvendelse.

(14)

Kravet om, at indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde af ikke-fuldførte overførsler, bør ikke være til hinder for, at ordninger indført af medlemsstaterne på nationalt plan eller eventuelle kontraktlige aftaler mellem indehaveren og en anden person, der er involveret i overførslen, finder anvendelse.

(15)

Radioaktivt affald bør, i den udstrækning sikker behandling af det kan betrygges, deponeres i den stat, hvor det er opstået, men det anerkendes, at medlemsstaterne bør fremme indbyrdes aftaler for at lette sikker og effektiv behandling af radioaktivt affald eller brugt brændsel fra de medlemsstater, der producerer det i små mængder, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt synspunkt.

(16)

Hvis der er indgået en aftale mellem en modtager i et tredjeland og en indehaver i et tredjeland i henhold til artikel 27 i den fælles konvention, kan samme aftale anvendes med henblik på dette direktiv.

(17)

Af hensyn til nærværende direktiv og i lyset af tidligere erfaringer bør der ske en tilpasning af det nuværende standarddokument. For at skabe klare forhold bør der fastsættes en forpligtelse til at vedtage det nye standarddokument inden nærværende direktivs gennemførelsesdato. Hvis denne frist ikke overholdes, bør der dog fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på anvendelse af det nuværende standarddokument. Klare regler om sprogvalg bør desuden kunne øge retssikkerheden og sikre, at unødige forsinkelser undgås.

(18)

Regelmæssig rapportering fra medlemsstaterne til Kommissionen og fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bør kunne give et nyttigt overblik over de godkendelser, der er givet i Fællesskabet som helhed, og indkredse de konkrete problemer, medlemsstaterne måtte have haft, og hvordan de er løst.

(19)

Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (5), gælder bl.a. for transport og import til og eksport fra Fællesskabet af radioaktive stoffer og fastsætter et rapporterings- og godkendelsessystem for aktiviteter forbundet med ioniserende stråling. Disse bestemmelser er derfor relevante for det område, som er omfattet af nærværende direktiv.

(20)

I lyset af ovenstående er det af klarhedshensyn nødvendigt at ophæve og erstatte direktiv 92/3/Euratom. Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes pligt til at overholde fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af det ophævede direktiv.

(21)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (6) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —