RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

(1)

I henhold til artikel 2, litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«) skal der indføres ensartede sikkerhedsstandarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed.

(2)

Euratomtraktatens artikel 30 fastsætter, at der skal indføres grundlæggende standarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

(3)

Ifølge Euratomtraktatens artikel 37 skal medlemsstaterne forsyne Kommissionen med alle almindelige oplysninger vedrørende planer om deponering af radioaktivt spild.

(4)

Rådets direktiv 96/29/Euratom (3) fastsætter grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Det pågældende direktivs bestemmelser er blevet suppleret med mere specifik lovgivning.

(5)

I overensstemmelse med Domstolen for Den Europæiske Unions retspraksis udgør bestemmelserne i Euratomtraktatens kapitel 3 om sundhed og sikkerhed et sammenhængende hele, der giver Kommissionen beføjelser af ret betragteligt omfang til at beskytte befolkningen og miljøet mod risici for radioaktiv kontaminering (4).

(6)

I Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare (5) opstilledes rammerne for anmeldelse af strålingsfare og udsendelse af oplysninger, som medlemsstaterne har brug for til at beskytte befolkningen i tilfælde af strålingsfare. Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare (6) pålagde medlemsstaterne at underrette befolkningen i tilfælde af strålingsfare.

(7)

Rådets direktiv 2003/122/Euratom (7) vedrører kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder, herunder strålekilder, som ikke længere skal anvendes. I overensstemmelse med den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (»den fælles konvention«) og Den Internationale Atomenergikommissions (IAEA) adfærdskodeks for radioaktive kilders sikkerhed og sikring samt nuværende industrimetoder kan lukkede strålekilder, der ikke længere skal anvendes, genbruges, genvindes eller bortskaffes. I mange tilfælde kræver dette, at strålekilden eller udstyret, herunder strålekilden, tilbageleveres til leverandøren eller producenten med henblik på rekvalificering eller bearbejdning.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (8) omfatter håndtering af affald fra udvindingsindustrier, som kan være radioaktivt, dog ikke de aspekter, der er specifikke for radioaktivitet, idet de behandles i henhold til Euratomtraktaten.

(9)

I Rådets direktiv 2006/117/Euratom (9) fastlægges en ordning inden for Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Fællesskabet«) for overvågning af og kontrol med grænseoverskridende overførsler af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel. Dette direktiv blev suppleret med Kommissionens henstilling 2008/956/Euratom af 4. december 2008 om kriterier for eksport af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel til tredjelande (10).

(10)

I Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (11) pålægges medlemsstaterne forpligtelser til at fastsætte og opretholde en national ramme for nuklear sikkerhed. Dette direktiv vedrører navnlig nukleare anlægs nukleare sikkerhed, men det fastslås, at det også er vigtigt at sørge for en sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, bl.a. i lagerfaciliteter og på deponeringsanlæg. Disse anlæg, der er omhandlet både i direktiv 2009/71/Euratom og i nærværende direktiv, bør derfor ikke underkastes uforholdsmæssigt store eller unødvendige forpligtelser, navnlig vedrørende rapportering.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet (12) finder anvendelse på visse planer og programmer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (13).

(12)

Kommissionens henstilling 2006/851/Euratom af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg og til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (14) fokuserer på finansieringens tilstrækkelighed, dens finansielle sikkerhed og dens gennemsigtighed for at sikre, at midlerne kun bruges til de tilsigtede formål.

(13)

Under de særlige vilkår vedrørende Litauens, Slovakiets og Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvor visse atomkraftværker blev lukket tidligt, har Fællesskabet deltaget i fremskaffelsen af finansielle ressourcer og på visse betingelser ydet finansiel støtte til forskellige nedlæggelsesprojekter, herunder håndteringen af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel.

(14)

Den fælles konvention indgået inden for rammerne af IAEA udgør et incitament og sigter mod at opnå og opretholde et højt sikkerhedsniveau på verdensplan i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald via en intensivering af nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde.

(15)

Nogle medlemsstater har allerede deltaget i og agter at deltage yderligere i det amerikansk-russiske program benævnt »initiativ til nedbringelse af den globale trussel« ved at overføre brugt nukleart brændsel fra forskningsreaktorer til USA og Den Russiske Føderation.

(16)

I 2006 opdaterede IAEA standardernes struktur og offentliggjorde de grundlæggende sikkerhedsprincipper, som Fællesskabet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Kerneenergiagenturet og andre internationale organisationer sponsorerede i fællesskab. Anvendelse af de grundlæggende sikkerhedsprincipper vil fremme anvendelsen af internationale sikkerhedsstandarder og sikre større overensstemmelse mellem de forskellige landes ordninger.

(17)

Efter Rådets opfordring til at nedsætte en EU-gruppe på højt plan som anført i konklusionerne af 8. maj 2007 om nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald blev European Nuclear Safety Regulators Group (Ensreg) nedsat ved Kommissionens afgørelse 2007/530/Euratom af 17. juli 2007 om nedsættelse af en europæisk gruppe på højt plan om nuklear sikkerhed og affaldshåndtering (15) for at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål på området håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Konklusionerne og henstillingerne fra Ensreg afspejledes i Rådets resolution af 16. december 2008 om håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og Rådets konklusioner af 10. november 2009 om rapporten fra European Nuclear Safety Regulators Group.

(18)

Europa-Parlamentet vedtog den 10. maj 2007 en beslutning, »evaluering af Euratom – 50 års europæisk nuklear politik«, hvori det krævede harmoniserede standarder for håndtering af radioaktivt affald og opfordrede Kommissionen til at revidere de relevante udkast til lovgivningsforslag og fremsætte et nyt forslag til direktiv om håndtering af radioaktivt affald.

(19)

Den enkelte medlemsstat kan frit fastsætte dens energimiks, men alle medlemsstater frembringer radioaktivt affald i forbindelse med elektricitetsproduktion eller aktiviteter inden for industri, landbrug, medicin og forskning eller i forbindelse med nedlæggelse af nukleare anlæg eller i remedierings- og indsatssituationer.

(20)

Driften af atomreaktorer frembringer brugt nukleart brændsel. Den enkelte medlemsstat kan frit fastlægge sin brændselskredsløbspolitik. Det brugte nukleare brændsel kan enten betragtes som en værdifuld ressource, der kan oparbejdes, eller som radioaktivt affald, der er beregnet til direkte deponering. Uanset hvilken løsning der vælges, bør deponering af højradioaktivt affald, adskilt ved oparbejdning, eller brugt nukleart brændsel, der betragtes som affald, tages under overvejelse.

(21)

Radioaktivt affald, herunder brugt nukleart brændsel, der betragtes som affald, kræver langvarig indeslutning og isolering fra mennesker og deres miljø. Dets særlige karakteristika, dvs. indholdet af radionukleider, kræver særlige foranstaltninger for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, herunder deponering i passende anlæg som slutpunktet. Oplagring af radioaktivt affald, herunder langtidsopbevaring, er en foreløbig løsning, men ikke et alternativ til deponering.

(22)

En national klassificeringsordning for radioaktivt affald bør støtte disse særlige foranstaltninger under fuld hensyntagen til de forskellige typer af og karakteristika ved radioaktivt affald.

(23)

Den typiske deponeringsmetode til lav- og mellemradioaktivt affald er deponering nær overfladen. Det er bredt anerkendt på teknisk plan, at dyb geologisk deponering for øjeblikket er den mest sikre og mest velegnede løsning som slutpunktet for håndtering af højradioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, der betragtes som affald. Medlemsstaterne bør, samtidig med at de bevarer ansvaret for deres respektive politikker vedrørende håndteringen af deres brugte nukleare affald og lav-, mellem- eller højradioaktive affald, inkludere planlægning og gennemførelse af deponeringsmuligheder i deres nationale politikker. Da gennemførelsen og udviklingen af et deponeringsanlæg vil finde sted over mange årtier, anerkendes det i forbindelse med mange programmer, at disse fortsat skal være fleksible og justerbare, således at der f.eks. kan indarbejdes ny viden om forholdene på stedet eller deponeringssystemets mulige udvikling. Aktiviteterne under »Implementing Geological Disposal of Radioactive Waste Technology Platform« (IGD-TP) kan lette adgangen til ekspertise og teknologi på disse områder. Med henblik herpå kan reversibilitet og udtagning som drifts- og konstruktionskriterier anvendes som retningslinjer for den tekniske udvikling af et deponeringssystem. Disse kriterier bør imidlertid ikke være en erstatning for et velkonstrueret deponeringsanlæg med et forsvarligt lukningsgrundlag. Det er nødvendigt med et kompromis, da håndteringen af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel er baseret på den seneste videnskabelige og teknologiske viden.

(24)

De enkelte medlemsstater bør have en etisk forpligtelse til at undgå enhver urimelig byrde på fremtidige generationer med hensyn til brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, herunder radioaktivt affald, der forventes fra nedlæggelse af eksisterende nukleare anlæg. Medlemsstaterne vil via gennemførelsen af dette direktiv have dokumenteret, at de har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at dette mål nås.

(25)

At ansvaret for en sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i sidste ende ligger hos medlemsstaterne, er et grundlæggende princip, der stadfæstes i den fælles konvention. Dette princip om nationalt ansvar og princippet om, at det primære ansvar for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald påhviler tilladelsesindehaveren under den kompetente tilsynsmyndigheds kontrol, bør fremmes, og den kompetente tilsynsmyndigheds rolle og uafhængighed bør styrkes med dette direktiv.

(26)

Der er enighed om, at en kompetent myndigheds brug af radioaktive kilder med henblik på udførelsen af sine tilsynsopgaver ikke berører dens uafhængighed.

(27)

Medlemsstaterne bør sikre, at der er passende finansiering til rådighed for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

(28)

Medlemsstaterne bør udarbejde nationale programmer for at sikre gennemførelse af politiske beslutninger via klare bestemmelser for en rettidig gennemførelse af alle trin i håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering. De nationale programmer bør kunne bestå af et enkelt referencedokument eller en række dokumenter.

(29)

Der er enighed om, at nationale ordninger for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald vil blive anvendt via en form for lovgivningsmæssigt, tilsynsmæssigt eller organisatorisk instrument, hvis valg hører ind under medlemsstaternes kompetence.

(30)

De forskellige trin i håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald hænger nøje sammen. Beslutninger truffet på et enkelt trin kan berøre et efterfølgende trin. Ved udviklingen af nationale programmer bør der derfor tages hensyn til en sådan sammenhæng.

(31)

Gennemsigtighed er vigtig i forbindelse med håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Der bør skabes gennemsigtighed ved at sikre en effektiv oplysning af offentligheden og mulighed for alle de berørte aktører, herunder lokale myndigheder og offentligheden, for at deltage i beslutningsprocesserne i overensstemmelse med nationale og internationale forpligtelser.

(32)

Samarbejde mellem medlemsstaterne og på internationalt plan kan lette og fremskynde beslutningstagningen via adgang til ekspertise og teknologi.

(33)

Nogle medlemsstater mener, at deling af anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, herunder deponeringsanlæg, er en potentielt gavnlig, sikker og omkostningseffektiv løsning, når den er baseret på en aftale mellem de berørte medlemsstater.

(34)

Dokumentationen af beslutningsprocessen bør, da den vedrører sikkerhed, stå i forhold til risikoniveauerne (gradueret strategi) og bør danne grundlaget for beslutninger i tilknytning til håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Dette bør muliggøre identifikation af usikkerhedsområder, der bør være genstand for særlig opmærksomhed i en sikkerhedsvurdering. Sikkerhedsbeslutninger bør baseres på resultaterne af en sikkerhedsvurdering og oplysninger om robustheden og pålideligheden af den pågældende vurdering og antagelserne heri. Beslutningsprocessen bør derfor være baseret på en række argumenter og beviser, der har til formål at dokumentere, at de krævede sikkerhedsstandarder overholdes for et anlæg eller en aktivitet til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. I det særlige tilfælde med et deponeringsanlæg bør dokumentationen forbedre forståelsen af de aspekter, der påvirker deponeringssystemets sikkerhed, herunder naturlige (geologiske) og kunstige beskyttelsesbarrierer, og den forventede udvikling af deponeringsanlægget over tid.

(35)

En medlemsstat, der ikke har og ikke umiddelbart har udsigt til at få noget brugt nukleart brændsel, og som ikke har nogen nuværende eller planlagte aktiviteter i tilknytning til brugt nukleart brændsel, vil være underlagt en uforholdsmæssigt stor og unødvendig forpligtelse, hvis den skal omsætte bestemmelserne i dette direktiv vedrørende brugt nukleart brændsel til national lovgivning og gennemføre dem. Sådanne medlemsstater bør derfor fritages, så længe de ikke har truffet nogen beslutning om at udvikle aktiviteter i tilknytning til nukleart brændsel, for forpligtelsen til at omsætte bestemmelserne i dette direktiv vedrørende brugt nukleart brændsel til national lovgivning og gennemføre dem.

(36)

En traktat mellem regeringen for Republikken Slovenien og regeringen for Republikken Kroatien om reguleringen af status og andre retsforhold vedrørende investering, udnyttelse og nedlæggelse af Krško-atomkraftværket, regulerer medarbejderskabet af et atomkraftværk. Den nævnte traktat fastsætter et fælles ansvar for håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald og brugt brændsel. Der bør derfor fastsættes en fritagelse fra visse bestemmelser i dette direktiv for ikke at hindre den fulde gennemførelse af den nævnte bilaterale traktat.

(37)

Det fastslås, at der bør tages hensyn til radiologiske og ikke-radiologiske farer i tilknytning til brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i den nationale ramme, men dette direktiv omfatter ikke ikke-radiologiske farer, som henhører under traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(38)

Opretholdelse og yderligere udvikling af kompetencer og færdigheder inden for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald som et vigtigt element i sikring af et højt sikkerhedsniveau bør baseres på læring via driftserfaring.

(39)

Videnskabelig forskning og teknologisk udvikling, der støttes af teknisk samarbejde mellem alle aktører, kan åbne horisonter med hensyn til en mere sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald samt bidrage til at mindske risikoen for radiotoksicitet i forbindelse med højradioaktivt affald.

(40)

Peerevalueringer kan være en fremragende metode til opbygning af tillid og tiltro til håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i Unionen med det formål at udvikle og udveksle erfaring og sikre høje standarder —