RÅDETS FORORDNING (Euratom) 2021/100 af 25. januar 2021 om oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissioneringen af nukleare anlæg og håndteringen af radioaktivt affald og om ophævelse af forordning (Euratom) nr. 1368/2013

(1)

I overensstemmelse med Romerklæringen fra lederne af 27 medlemsstater og fra Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen af 25. marts 2017 bør EU-budgettet muliggøre et mere sikkert og beskyttet Europa. Nukleare dekommissioneringsprogrammer har allerede ydet et bidrag i den henseende og kan bidrage yderligere. Efter nedlukningen af et nukleart anlæg er den vigtigste positive virkning, der kan opnås, den gradvise reduktion af strålingsrisikoen for arbejdstagerne, offentligheden og miljøet i de pågældende medlemsstater samt i Unionen som helhed.

(2)

Et særskilt finansielt program kan give en øget EU-merværdi ved at blive et benchmark i Unionen for sikker håndtering af teknologiske spørgsmål i forbindelse med nuklear dekommissionering og formidling af viden. Finansiel bistand under et sådant finansielt program bør ydes på grundlag af en forudgående evaluering, som kortlægger de specifikke behov og påviser EU-merværdien med henblik på at støtte dekommissioneringen af nukleare anlæg og sikker håndtering af radioaktivt affald.

(3)

De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret. Finansiel bistand i henhold til denne forordning bør forblive undtagelsen, uden at det berører principperne og målsætningerne i forbindelse med EU-ret om nuklear sikkerhed, dvs. Rådets direktiv 2009/71/Euratom (2), og affaldshåndtering, dvs. Rådets direktiv 2011/70/Euratom (3). I henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom har medlemsstaterne i sidste ende ansvaret for sikker håndtering af det brugte brændsel og det radioaktive affald, der frembringes.

(4)

I overensstemmelse med protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union (4), der er knyttet som bilag til traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (5) (»tiltrædelsestraktaten«), forpligtede Bulgarien sig til at lukke Kozloduyatomkraftværkets blok 1 og 2 henholdsvis blok 3 og 4 senest den 31. december 2002 og den 31. december 2006 og til efterfølgende at dekommissionere disse enheder. Dekommissioneringen har medført en betydelig finansiel byrde i form af direkte og indirekte omkostninger for Bulgarien. I overensstemmelse med sine forpligtelser nedlukkede Bulgarien alle de berørte enheder inden for de respektive frister.

(5)

I overensstemmelse med protokol nr. 9 om blok 1 og 2 på Bohunice V1-atomkraftværket i Slovakiet, der er knyttet som bilag til akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (6) (»tiltrædelsesakten«), forpligtede Slovakiet sig til at lukke blok 1 henholdsvis 2 på Bohunice V1-atomkraftværket senest den 31. december 2006 og den 31. december 2008 og til efterfølgende at dekommissionere disse blokke. Dekommissioneringen har medført en betydelig finansiel byrde i form af direkte og indirekte omkostninger for Slovakiet. I overensstemmelse med sine forpligtelser nedlukkede Slovakiet alle de berørte blokke inden for de respektive frister.

(6)

I overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til tiltrædelsestraktaten henholdsvis tiltrædelsesakten og med støtte fra Unionen har Bulgarien og Slovakiet gjort væsentlige fremskridt hen imod dekommissioneringen af Kozloduyatomkraftværket og Bohunice V1-atomkraftværket. Der er behov for yderligere arbejde for at nå dekommissioneringens slutstadium på en sikker måde. På grundlag af de aktuelle dekommissioneringsplaner forventes dekommissioneringsarbejdet afsluttet ved udgangen af 2030 for Kozloduyatomkraftværket og i 2025 for Bohunice V1-atomkraftværket.

(7)

Det Fælles Forskningscenter (»JRC«) under Europa-Kommissionen blev oprettet ved artikel 8 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«). I medfør af denne artikel blev der i perioden 1960-1962 undertegnet aftaler om placeringer mellem Fællesskabet og Tyskland, Belgien, Italien og Nederlandene. For Italiens og Nederlandenes vedkommende blev nationale nukleare forskningsanlæg overført til Fællesskabet. En infrastruktur til nuklear forskning og omfattende nye anlæg blevet opført på de fire lokaliteter. Nogle af disse anlæg er stadig i brug den dag i dag, mens andre er blevet lukket ned, for nogles vedkommende for mere end 20 år siden, og for størstedelens vedkommende er forældede.

(8)

På grundlag af Euratomtraktatens artikel 8 og i henhold til artikel 7 i direktiv 2011/70/Euratom skal JRC forvalte sit historiske ansvar på det nukleare område og dekommissionere sine nedlukkede nukleare anlæg i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning. I overensstemmelse hermed blev JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering iværksat i 1999 med en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet, og siden da har Kommissionen forelagt regelmæssige ajourførte rapporter om programmets fremskridt.

(9)

Kommissionen har konkluderet, at den bedste løsning med henblik på at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra f), og artikel 7 i direktiv 2011/70/Euratom er at forfølge en strategi, hvor aktiviteter vedrørende dekommissionering og affaldshåndtering kombineres, samtidig med at der indledes drøftelser mellem JRC og værtsmedlemsstaterne om en eventuel overdragelse af ansvaret for dekommissionering og håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, hvis der er tale om gensidige aftaler mellem Kommissionen og værtsmedlemsstaterne. JRC bør sørge for og opretholde tilstrækkeligt med ressourcer til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til dekommissionering og sikkerhed i forbindelse med håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

(10)

Med denne forordning reageres på de behov, der er konstateret for den flerårige finansielle ramme i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027, og der fastlægges en finansieringsramme for hele varigheden af bistandsprogrammerne for den nukleare dekommissionering af blok 1-4 på Kozloduyatomkraftværket i Bulgarien (»Kozloduyprogrammet«) og blok 1 og 2 på Bohunice V1-atomkraftværket i Slovakiet (»Bohuniceprogrammet«) og for dekommissionering og håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fra Kommissionens nukleare anlæg på JRC-lokaliteterne, dvs. JRC-Geel i Belgien, JRC-Karlsruhe i Tyskland, JRC-Ispra i Italien og JRC-Petten i Nederlandene (»JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering«). Denne finansieringsramme skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8) (»finansforordningen«) finder anvendelse på det særskilte finansielle program til dekommissioneringen af nukleare anlæg og håndteringen af radioaktivt affald (»programmet«). Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(12)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (9) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (10), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11) og (EU) 2017/1939 (12) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (13). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(13)

Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer, der måtte blive indledt i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(14)

Størrelsen af de bevillinger, der tildeles programmet, samt programmeringsperioden og fordelingen af midler mellem aktiviteterne kan revideres på baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringen og den endelige evalueringsrapport. Der bør kunne opnås yderligere budgetfleksibilitet ved at omfordele midler mellem aktiviteter, hvis og når det er nødvendigt, idet der gives prioritet til aktiviteter, der bidrager til at imødegå sikkerhedsudfordringerne med hensyn til dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald i forbindelse med nedlukning af blok 1-4 på Kozloduyatomkraftværket i Bulgarien og af blok 1 og 2 på Bohunice V1-atomkraftværket i Slovakiet, uden at dette dog berører andre aktiviteter, der foretages i henhold til denne forordning og i overensstemmelse med finansforordningen.

(15)

Programmet bør også omfatte frembringelsen af viden og deling af erfaringer. Viden og indhøstede erfaringer i forbindelse med programmet med hensyn til den nukleare dekommissioneringsproces bør udbredes i Unionen i samordning og synergi med EU-programmet for dekommissioneringsaktiviteter i Litauen, da sådanne foranstaltninger giver den største EU-merværdi og bidrager til arbejdstagernes og den brede offentligheds sikkerhed samt beskyttelse af miljøet. Samarbejdets omfang, procedure og økonomiske aspekter bør beskrives nærmere i det flerårige arbejdsprogram og kan også være underlagt aftaler mellem medlemsstaterne og/eller med Kommissionen.

(16)

JRC bør lette vidensformidlingen mellem forskellige EU-interessenter på en koordineret måde, f.eks. ved at gennemføre markedsanalyser, gennemgange og vurderinger af vidensbehovet i Unionen, identificere mulige retninger for samarbejde, interesserede interessenter og områder, hvor den viden, der frembringes i forbindelse med gennemførelsen af programmet, vil give den største merværdi, og udvikle formater for vidensdeling. Formidlingen af den viden, der frembringes, bør finansieres af JRC. Enhver medlemsstat bør kunne tage initiativ til udvikling af forbindelser og udvekslinger med henblik på vidensformidling.

(17)

Dekommissioneringen af de atomkraftværker og den håndtering af radioaktivt affald, der er omfattet af denne forordning, bør gennemføres under anvendelse af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise og under behørig hensyntagen til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de anlæg, der skal dekommissioneres, med henblik på at sikre sikkerheden og størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til bedste internationale praksis.

(18)

Bulgarien, Slovakiet og Kommissionen bør sikre en effektiv kontrol af dekommisisoneringsprocessens forløb for at garantere den største EU-merværdi af den finansiering, der er bevilget i henhold til denne forordning, selv om det endelige ansvar for dekommissioneringen forbliver hos de to pågældende medlemsstater. Dette omfatter effektiv måling af fremskridt og præstationer og om nødvendigt vedtagelse af korrigerende foranstaltninger. Med henblik herpå bør der oprettes et udvalg med overvågnings- og informationsfunktioner, som bør ledes i fællesskab af en repræsentant for Kommissionen og for den pågældende medlemsstat. Endvidere bistår en gruppe uafhængige eksperter fra medlemsstaterne, som er udpeget af Kommissionen, med JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering.

(19)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (14) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(20)

Aktiviteterne under Kozloduyprogrammet og Bohuniceprogrammet bør fastsættes inden for de rammer, der er fastlagt i de dekommissioneringsplaner, der er forelagt af Bulgarien og Slovakiet i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013 (15). Disse planer fastlægger programmernes anvendelsesområde samt dekommissioneringens slutstadium, måldatoer og slutdatoer. De dækker også dekommissioneringsaktiviteterne, den dertil hørende tidsplan, omkostningerne og de nødvendige menneskelige ressourcer.

(21)

Aktiviteterne under Kozloduy- og Bohuniceprogrammerne bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra Unionen og Bulgarien henholdsvis Slovakiet i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er etableret i forbindelse med de foregående programmer.

(22)

Forordning (Euratom) nr. 1368/2013 bør derfor ophæves.

(23)

Der er blevet taget behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 22/2016 med titlen »EU's programmer for bistand til nuklear nedlukning i Litauen, Bulgarien og Slovakiet: Der er sket visse fremskridt siden 2011, men der ligger kritiske udfordringer forude«.

(24)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

(25)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også den generelle ordning med konditionalitet for at beskytte Unionens budget.

(26)

De gennemførelsesmetoder og former for EU-finansiering, der er fastsat i denne forordning, bør vælges på grundlag af deres evne til at nå de specifikke mål for aktiviteterne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a) —