EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EØS-relevant tekst)

(1)

I henhold til traktatens artikel 174, stk. 2, skal Fællesskabets politik på miljøområdet tage sigte på et højt beskyttelsesniveau.

(2)

Fællesskabet ser med bekymring på den stigende miljøkriminalitet og virkningerne heraf, som i stadig højere grad rækker ud over grænserne i de lande, hvor de strafbare handlinger begås. Sådanne strafbare handlinger udgør en trussel mod miljøet og bør derfor imødegås på passende måde.

(3)

Erfaringerne viser, at de eksisterende sanktionsordninger ikke har været tilstrækkelige til at sikre fuldstændig overholdelse af miljøbeskyttelseslovgivningen. Overholdelsen heraf kan og bør styrkes ved hjælp af strafferetlige sanktioner, som er udtryk for social forkastelse af en kvalitativt helt anden karakter end administrative sanktioner eller civilretlige erstatningsordninger.

(4)

Fælles regler om lovovertrædelser giver mulighed for at bruge effektive metoder for efterforskning og bistand i og mellem medlemsstaterne.

(5)

For at sikre en effektiv miljøbeskyttelse er der et særligt behov for mere afskrækkende sanktioner for miljøskadelige aktiviteter, som typisk forårsager eller kan forårsage alvorlig skade på luften, herunder stratosfæren, jorden og vandet samt på dyr eller planter, herunder bevarelsen af arter.

(6)

Manglende efterlevelse af en retlig forpligtelse til at handle kan have den samme virkning som aktiv handlen og bør derfor også være underlagt tilsvarende sanktioner.

(7)

En sådan adfærd bør derfor betragtes som en strafbar handling i hele Fællesskabet, hvis den begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

(8)

De retsakter, der er anført i bilagene til dette direktiv, indeholder bestemmelser, som bør være genstand for strafferetlige foranstaltninger for at sikre fuldt effektive regler om miljøbeskyttelse.

(9)

Forpligtelserne i henhold til dette direktiv vedrører kun de bestemmelser i de i bilagene til dette direktiv anførte retsakter, der pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at indføre forbudsforanstaltninger, når de gennemfører den pågældende lovgivning.

(10)

Dette direktiv pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at indføre strafferetlige sanktioner i deres nationale lovgivning for alvorlige overtrædelser af fællesskabsrettens bestemmelser om miljøbeskyttelse. Dette direktiv skaber ingen forpligtelser med hensyn til anvendelsen af sådanne sanktioner eller andre tilgængelige retshåndhævelsesordninger i konkrete sager.

(11)

Dette direktiv griber ikke ind i andre regler for ansvar for miljøskader i henhold til fællesskabsretten eller national ret.

(12)

Eftersom dette direktiv fastsætter minimumsregler, står det medlemsstaterne frit for at vedtage eller opretholde strengere foranstaltninger med henblik på en effektiv strafferetlig beskyttelse af miljøet. Sådanne foranstaltninger skal være forenelige med traktaten.

(13)

Medlemsstaterne bør indsende oplysninger til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere direktivets virkning.

(14)

Målet for dette direktiv, nemlig en mere effektiv miljøbeskyttelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre på grund af dette direktivs omfang og virkninger nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(15)

Når efterfølgende lovgivning på miljøområdet vedtages, bør det fremgå af den pågældende retsakt, at dette direktiv finder anvendelse. Hvor det er nødvendigt, bør artikel 3 ændres.

(16)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —