+Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EØS-relevant tekst)
---+Preamble: 1
---+Artikel 1 Anvendelsesområde
------+Artikel 1 1
------+Artikel 1 2
------+Artikel 1 3
------+Artikel 1 4
------+Artikel 1 5
---+Artikel 2 Vurdering af fusioner
------+Artikel 2 1
------+Artikel 2 2
------+Artikel 2 3
------+Artikel 2 4
------+Artikel 2 5
---+Artikel 3 Definition af en fusion
------+Artikel 3 1
------+Artikel 3 2
------+Artikel 3 3
------+Artikel 3 4
------+Artikel 3 5
---+Artikel 4 Forudgående anmeldelse af fusioner og henvisning af fusioner før anmeldelse efter anmodning fra de anmeldende parter
------+Artikel 4 1
------+Artikel 4 2
------+Artikel 4 3
------+Artikel 4 4
------+Artikel 4 5
------+Artikel 4 6
---+Artikel 5 Beregning af omsætningen
------+Artikel 5 1
------+Artikel 5 2
------+Artikel 5 3
------+Artikel 5 4
------+Artikel 5 5
---+Artikel 6 Behandling af anmeldelsen og indledning af proceduren
------+Artikel 6 1
------+Artikel 6 2
------+Artikel 6 3
------+Artikel 6 4
------+Artikel 6 5
---+Artikel 7 Udsættelse af en fusions gennemførelse
------+Artikel 7 1
------+Artikel 7 2
------+Artikel 7 3
------+Artikel 7 4
---+Artikel 8 Kommissionens beslutningsbeføjelser
------+Artikel 8 1
------+Artikel 8 2
------+Artikel 8 3
------+Artikel 8 4
------+Artikel 8 5
------+Artikel 8 6
------+Artikel 8 7
------+Artikel 8 8
---+Artikel 9 Henvisning til medlemsstaternes kompetente myndigheder
------+Artikel 9 1
------+Artikel 9 2
------+Artikel 9 3
------+Artikel 9 4
------+Artikel 9 5
------+Artikel 9 6
------+Artikel 9 7
------+Artikel 9 8
------+Artikel 9 9
---+Artikel 10 Fristen for indledning af proceduren og beslutningsfristerne
------+Artikel 10 1
------+Artikel 10 2
------+Artikel 10 3
------+Artikel 10 4
------+Artikel 10 5
------+Artikel 10 6
---+Artikel 11 Anmodning om oplysninger
------+Artikel 11 1
------+Artikel 11 2
------+Artikel 11 3
------+Artikel 11 4
------+Artikel 11 5
------+Artikel 11 6
------+Artikel 11 7
---+Artikel 12 Kontrolundersøgelser foretaget af medlemsstaternes myndigheder
------+Artikel 12 1
------+Artikel 12 2
---+Artikel 13 Kommissionens kontrolundersøgelsesbeføjelser
------+Artikel 13 1
------+Artikel 13 2
------+Artikel 13 3
------+Artikel 13 4
------+Artikel 13 5
------+Artikel 13 6
------+Artikel 13 7
------+Artikel 13 8
---+Artikel 14 Bøder
------+Artikel 14 1
------+Artikel 14 2
------+Artikel 14 3
------+Artikel 14 4
---+Artikel 15 Tvangsbøder
------+Artikel 15 1
------+Artikel 15 2
---+Artikel 16 Prøvelse ved Domstolen
---+Artikel 17 Tavshedspligt
------+Artikel 17 1
------+Artikel 17 2
------+Artikel 17 3
---+Artikel 18 Høring af parterne og tredjemand
------+Artikel 18 1
------+Artikel 18 2
------+Artikel 18 3
------+Artikel 18 4
---+Artikel 19 Forbindelse med medlemsstaternes myndigheder
------+Artikel 19 1
------+Artikel 19 2
------+Artikel 19 3
------+Artikel 19 4
------+Artikel 19 5
------+Artikel 19 6
------+Artikel 19 7
---+Artikel 20 Offentliggørelse af beslutninger
------+Artikel 20 1
------+Artikel 20 2
---+Artikel 21 Anvendelse af forordningen og jurisdiktion
------+Artikel 21 1
------+Artikel 21 2
------+Artikel 21 3
------+Artikel 21 4
---+Artikel 22 Henvisning til Kommissionen
------+Artikel 22 1
------+Artikel 22 2
------+Artikel 22 3
------+Artikel 22 4
------+Artikel 22 5
---+Artikel 23 Gennemførelsesbestemmelser
------+Artikel 23 1
------+Artikel 23 2
---+Artikel 24 Forbindelser med tredjelande
------+Artikel 24 1
------+Artikel 24 2
------+Artikel 24 3
------+Artikel 24 4
---+Artikel 25 Ophævelse af tidligere forordninger
------+Artikel 25 1
------+Artikel 25 2
---+Artikel 26 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
------+Artikel 26 1
------+Artikel 26 2
------+Artikel 26 3
---+BILAG Sammenligningstabel
English - European Union -

Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EØS-relevant tekst)

Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EØS-relevant tekst)

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2004.

På Rådets vegne

C. McCreevy

Formand

(1) EFT C 20 af 28.1.2003, s. 4.

(2) Udtalelse af 9.10.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) Udtalelse af 24.10.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1. Berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1). Berigtiget i EFT L 40 af 13.2.1998, s. 17.

(5) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(6) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).

(7) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF.

(8) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

(9) EFT L 175 af 23.7.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003.

(10) EFT L 378 af 31.12.1986, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003.

(11) EFT L 374 af 31.12.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003.

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Preamble: 1

Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

af 20. januar 2004

om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

("EF-fusionsforordningen")

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 83 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser(4) er blevet væsentligt ændret. Da der nu skal foretages flere ændringer, bør der af klarhedshensyn foretages en omarbejdning af forordningen.

(2) For at virkeliggøre målene i traktaten skal Fællesskabet i henhold til artikel 3, stk. 1, litra g), gennemføre en ordning, der sikrer, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 4, stk. 1, fastsætter, at medlemsstaternes og Fællesskabets virke skal udføres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Disse principper er af væsentlig betydning for videreudviklingen af det indre marked.

(3) Fuldførelsen af det indre marked og den økonomiske og monetære union samt udvidelsen af Den Europæiske Union og mindskelsen af de internationale barrierer for handel og investeringer vil fortsat resultere i omfattende reorganiseringer i erhvervslivet, navnlig i form af fusioner og virksomhedsovertagelser.

(4) Sådanne reorganiseringer må hilses velkommen i det omfang, hvor de tilgodeser behovet for en dynamisk konkurrence og er egnet til at forøge den europæiske industris konkurrenceevne, forbedre vækstbetingelserne og højne levestandarden i Fællesskabet.

(5) Det bør imidlertid sikres, at strukturændringerne ikke på længere sigt skader konkurrencen. Fællesskabsretten bør derfor indeholde bestemmelser vedrørende de fusioner, der vil kunne hæmme den effektive konkurrence på det fælles marked eller en væsentlig del heraf betydeligt.

(6) Der er derfor behov for en særlig retsakt, der kan muliggøre en effektiv kontrol med alle fusioner på grundlag af deres indvirkning på konkurrencestrukturen i Fællesskabet, og som skal være den eneste retsakt, der finder anvendelse på sådanne fusioner. Forordning (EØF) nr. 4064/89 har gjort det muligt at udvikle en fællesskabspolitik på dette område. På baggrund af de hidtidige erfaringer bør denne forordning imidlertid nu omarbejdes til et sæt regler, der kan imødegå de udfordringer, som et mere integreret marked og den fremtidige udvidelse af Den Europæiske Union indebærer. I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne i traktatens artikel 5 indeholder denne forordning kun det mindstemål af bestemmelser, der er nødvendige for at nå målet, som er at sikre, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes, i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.

(7) Artikel 81 og 82 er ikke tilstrækkelige til at kontrollere alle de transaktioner, der kan vise sig at være uforenelige med den i traktaten omhandlede ordning med ufordrejet konkurrence. Denne forordning bør derfor ikke alene baseres på traktatens artikel 83, men i særdeleshed også på artikel 308, som åbner mulighed for, at Fællesskabet tillægges de yderligere beføjelser, der er nødvendige for, at det kan virkeliggøre sine mål, og også beføjelser med hensyn til fusioner på markederne for landbrugsprodukter opført i bilag I til traktaten.

(8) De bestemmelser, der skal fastsættes i denne forordning, bør gælde for væsentlige strukturændringer, hvis virkninger for markedet går ud over en enkelt medlemsstats grænser. Sådanne fusioner bør som hovedregel udelukkende behandles på fællesskabsplan, inden for rammerne af et system med kun én kontrolinstans og i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De fusioner, der ikke er omfattet af denne forordning, henhører i princippet under medlemsstaternes kompetence.

(9) Denne forordnings anvendelsesområde bør defineres på grundlag af den geografiske udstrækning af de berørte virksomheders aktiviteter og afgrænses ved kvantitative tærskelværdier, således at forordningen kommer til at omfatte fusioner af fællesskabsdimension. Kommissionen bør aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af de gældende tærskler og kriterier, således at Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 202 med jævne mellemrum kan tage dem såvel som reglerne for henvisning af en fusion før anmeldelsen op til fornyet overvejelse i lyset af de indhøstede erfaringer. Dette forudsætter, at medlemsstaterne indsender statistiske oplysninger til Kommissionen med henblik på dennes udarbejdelse af disse rapporter og eventuelle forslag om ændringer. Kommissionens rapporter og forslag bør baseres på relevante oplysninger, som medlemsstaterne indsender med regelmæssige mellemrum.

(10) Der må anses at foreligge en fusion med fællesskabsdimension, når alle de deltagende virksomheders samlede omsætning overstiger bestemte tærskler. Dette er tilfældet, uanset om de deltagende virksomheder har hjemsted eller hovedforretningsområde inden for Fællesskabet eller ej, så længe de udøver væsentlige aktiviteter der.

(11) Reglerne for Kommissionens henvisning af en fusion til medlemsstaterne og for medlemsstaternes henvisning af en fusion til Kommissionen bør fungere som en effektiv korrigerende mekanisme i lyset af nærhedsprincippet. Disse regler tager sigte på at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af medlemsstaternes interesser på konkurrenceområdet og samtidig tilgodese behovet for retssikkerhed og princippet om, at fusioner med fællesskabsdimension kun er underlagt én kontrolinstans.

(12) Fusioner vil kunne opfylde betingelserne for at skulle behandles inden for rammerne af flere nationale fusionskontrolsystemer, hvis de ikke når op på de i denne forordning fastsatte omsætningstærskler. Parallelle anmeldelser af samme transaktion til flere nationale myndigheder fører til øget retlig usikkerhed og til øget besvær og øgede omkostninger for virksomhederne og kan resultere i indbyrdes modstridende afgørelser. Ordningen for medlemsstaternes henvisning af fusioner til Kommissionen bør derfor forbedres og videreudvikles.

(13) Kommissionen bør holde sig i snæver og stadig forbindelse med medlemsstaternes kompetente myndigheder, fra hvilke den modtager bemærkninger og indhenter oplysninger.

(14) Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder skal sammen danne et netværk af offentlige myndigheder, der udøver deres respektive kompetence i nært samarbejde, under anvendelse af effektive ordninger for informationsudveksling og konsultation, med det formål at sikre, at en sag behandles af den myndighed, der er bedst egnet i lyset af nærhedsprincippet, og for i videst mulige omfang at undgå parallelle anmeldelser af en og samme fusion. Henvisninger af fusioner fra Kommissionen til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen bør ske på en effektiv måde, således at situationer, hvor en fusion henvises både før og efter anmeldelsen, i videst muligt omfang undgås.

(15) Kommissionen bør kunne henvise en anmeldt fusion med en fællesskabsdimension til en medlemsstat, når der er fare for, at fusionen vil påvirke konkurrencen betydeligt på et marked i den pågældende medlemsstat, der i enhver henseende fremstår som et særskilt marked. Påvirker fusionen konkurrencen på et sådant marked, som ikke udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, bør Kommissionen have pligt til efter anmodning at henvise hele sagen eller en del af den til den pågældende medlemsstat. En medlemsstat bør kunne henvise en fusion til Kommissionen, når fusionen ikke har fællesskabsdimension, men påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, og der er fare for, at den vil påvirke konkurrencen betydeligt på den pågældende medlemsstats område. Andre medlemsstater, som ligeledes har kompetence til at efterprøve fusionen, bør kunne slutte sig til anmodningen. For at sikre systemets effektivitet og forudsigelighed bør de nationale tidsfrister i et sådant tilfælde suspenderes, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt sagen henvises. Kommissionen bør have beføjelse til at behandle og tage stilling til en fusion på en anmodende medlemsstats eller anmodende medlemsstaters vegne.

(16) For yderligere at øge effektiviteten i fusionskontrolsystemet inden for Fællesskabet bør de deltagende virksomheder gives mulighed for at anmode om, at en fusion henvises til eller fra Kommissionen, før den anmeldes. I sådanne tilfælde bør Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder inden for korte, klart fastsatte tidsfrister træffe afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en henvisning af fusionen til eller fra Kommissionen, med henblik på at sikre systemets effektivitet. Kommissionen bør efter anmodning fra de deltagende virksomheder kunne henvise en fusion med en fællesskabsdimension til en medlemsstat, når fusionen vil kunne påvirke konkurrencen betydeligt på et marked i den pågældende medlemsstat, der i enhver henseende fremstår som et særskilt marked. De deltagende virksomheder bør dog ikke have pligt til at bevise, at fusionen vil have skadelige virkninger for konkurrencen. En fusion bør ikke henvises fra Kommissionen til en medlemsstat, der har tilkendegivet, at den ikke indvilliger heri. Inden fusionen anmeldes til de nationale myndigheder, bør de deltagende virksomheder endvidere kunne anmode om, at en fusion, der ikke har fællesskabsdimension, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater, henvises til Kommissionen. Sådanne anmodninger om henvisning af en fusion til Kommissionen, før den anmeldes, vil være særlig relevante i tilfælde, hvor fusionen vil påvirke konkurrencen ud over en enkelt medlemsstats område. Hvis en fusion, der kan efterprøves i henhold til konkurrencelovgivningen i tre eller flere medlemsstater, henvises til Kommissionen, før den anmeldes i en medlemsstat, og ingen af de medlemsstater, der har kompetence til at efterprøve sagen, modsætter sig det, får Kommissionen enekompetence til at efterprøve fusionen, og en sådan fusion anses at have fællesskabsdimension. En fusion bør dog ikke henvises fra medlemsstaterne til Kommissionen, før den anmeldes, hvis mindst en af de medlemsstater, der har kompetence til at efterprøve sagen, har modsat sig det.

(17) Anvendelsen af denne forordning bør alene henhøre under Kommissionens kompetence, med forbehold af EF-Domstolens prøvelsesret.

(18) Medlemsstaterne må ikke anvende deres nationale konkurrencelovgivning på fusioner med fællesskabsdimension, medmindre dette er fastsat i denne forordning. Såfremt Kommissionen undlader at gribe ind, bør de nationale myndigheders relevante beføjelser begrænses til de tilfælde, hvor der er fare for, at den effektive konkurrence vil blive væsentlig hæmmet på en medlemsstats område, og hvor denne medlemsstats konkurrenceinteresser ikke kan beskyttes tilstrækkeligt på anden måde end ved denne forordning. De berørte medlemsstater skal handle hurtigt i sådanne tilfælde. På grund af forskelle i national lovgivning kan der ikke i denne forordning fastsættes en enkelt frist for vedtagelse af endelige afgørelser efter national ret.

(19) Endvidere griber eneanvendelsen af denne forordning på fusioner med fællesskabsdimension ikke ind i traktatens artikel 296 og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte andre legitime interesser end dem, der er omhandlet i denne forordning, når disse foranstaltninger er forenelige med de generelle principper og øvrige bestemmelser i fællesskabsretten.

(20) Det er hensigtsmæssigt at definere fusionsbegrebet på en sådan måde, at det omfatter transaktioner, der medfører en varig ændring i de deltagende virksomheders kontrolforhold og dermed i markedets strukturer. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte alle joint ventures, der på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner. Endvidere bør transaktioner, der er nært knyttet til hinanden, fordi de er sammenkædet ved en betingelse eller har form af en serie værdipapirhandeler, som finder sted inden for en rimelig kort periode, behandles som én og samme fusion.

(21) Denne forordning bør ligeledes finde anvendelse, når de deltagende virksomheder accepterer begrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusionen. Kommissionens beslutninger om, at en fusion er forenelig med fællesmarkedet i henhold til denne forordning, bør automatisk omfatte sådanne begrænsninger, uden at Kommissionen skal vurdere disse begrænsninger i de enkelte tilfælde. Efter anmodning fra de deltagende virksomheder bør Kommissionen dog i sager, som indeholder nye eller uløste spørgsmål, der giver anledning til reel usikkerhed, udtrykkeligt vurdere, hvorvidt eventuelle begrænsninger er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusionen. En sag indeholder nye eller uløste spørgsmål, der giver anledning til reel usikkerhed, hvis spørgsmålet ikke er omfattet af den relevante gældende meddelelse fra Kommissionen eller en offentliggjort afgørelse truffet af Kommissionen.

(22) De ordninger, der indføres for kontrollen med fusioner, bør, medmindre andet gælder i henhold til traktatens artikel 86, stk. 2, overholde princippet om ligebehandling mellem den offentlige og den private sektor. Ved beregning af omsætningen i en virksomhed i den offentlige sektor, der deltager i en fusion, skal der derfor tages hensyn til de virksomheder, der tilsammen udgør en økonomisk enhed med selvstændig beslutningsbeføjelse, uanset deres ejerforhold eller de administrative tilsynsregler, der gælder for dem.

(23) Om fusioner af fællesskabsdimension er forenelige med fællesmarkedet eller ej, må fastslås ud fra hensynet til nødvendigheden af at bevare og udvikle en effektiv konkurrence på fællesmarkedet. I forbindelse hermed skal de overordnede rammer, inden for hvilke Kommissionen foretager sin vurdering, være virkeliggørelsen af de grundlæggende mål, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(24) For at sikre en ufordrejet konkurrence på fællesmarkedet og for at fremme en politik, der er i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, bør denne forordning muliggøre en effektiv kontrol med alle fusioner på grundlag af deres virkninger for konkurrencen i Fællesskabet. Derfor fastslog forordning (EØF) nr. 4064/89 princippet om, at en fusion med fællesskabsdimension, som skaber eller styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt i fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, bør erklæres uforenelig med fællesmarkedet.

(25) De virkninger, som fusioner på markeder med oligopolistiske strukturer kan have, gør det særlig nødvendigt at bevare en effektiv konkurrence på sådanne markeder. Mange oligopolistiske markeder udviser en sund grad af konkurrence. Under visse omstændigheder kan fusioner, der indebærer eliminering af et betydeligt konkurrencepres, som bestod mellem fusionsparterne, såvel som en svækkelse af det konkurrencepres, der hviler på de resterende konkurrenter, også selv om der ikke hersker nogen sandsynlighed for samordning mellem medlemmerne af oligopolet, imidlertid bevirke, at konkurrencen hæmmes betydeligt. Fællesskabets retter har dog ikke til dato udtrykkeligt fortolket forordning (EØF) nr. 4064/89 således, at den skulle kræve, at fusioner, der giver anledning til sådanne ikke-samordnede virkninger, skal erklæres uforenelige med fællesmarkedet. Derfor bør det af hensyn til retssikkerheden tydeliggøres, at denne forordning giver mulighed for effektiv kontrol med sådanne fusioner, idet den indfører princippet om, at alle fusioner, der hæmmer den effektive konkurrence inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf betydeligt, bør erklæres uforenelige med fællesmarkedet. Begrebet "hæmme den effektive konkurrence betydeligt" i artikel 2, stk. 2 og 3, bør fortolkes således, at det ud over begrebet "dominerende stilling" kun omfatter de konkurrencebegrænsende virkninger af en fusion, der følger af den ikke-samordnede adfærd, der udvises af virksomheder, som ikke ville have en dominerende stilling på det pågældende marked.

(26) At den effektive konkurrence normalt hæmmes betydeligt som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, og med henblik på at fastholde de retningslinjer, der kan udledes af tidligere domme afsagt af de europæiske retter og Kommissionens afgørelser i henhold til forordning nr. 4064/89, samtidig med at der opretholdes en sammenhæng med de standarder vedrørende skade af konkurrencen, som har været anvendt af Kommissionen og Fællesskabets retter med hensyn til fusioners forenelighed med fællesmarkedet, bør denne forordning følgelig fastslå princippet om, at en fusion med fællesskabsdimension, som hæmmer den effektive konkurrence betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal erklæres uforenelig med fællesmarkedet.

(27) Desuden bør kriterierne i traktatens artikel 81, stk. 1 og 3, anvendes på joint ventures, der i enhver henseende fungerer som selvstændige økonomiske enheder på et varigt grundlag, i det omfang, hvor etableringen af dem resulterer i en mærkbar begrænsning af konkurrencen mellem fortsat uafhængige virksomheder.

(28) Til belysning og klarlæggelse af Kommissionens vurdering af fusioner efter denne forordning bør Kommissionen udsende retningslinjer, der kan udgøre et sundt økonomisk grundlag for at vurdere fusioner med det formål at afklare, om de vil kunne erklæres forenelige med fællesmarkedet eller ej.

(29) For at afgøre, hvilke virkninger en fusion vil få på fællesmarkedet, bør der tages hensyn til enhver begrundet og sandsynlig effektivitetsgevinst, som de deltagende virksomheder kan påvise. Det er muligt, at de effektivitetsgevinster, der opnås som følge af en fusion, udligner de virkninger for konkurrencen og specielt den potentielle skade for forbrugerne, som ellers ville optræde, og at fusionen derfor ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Kommissionen bør offentliggøre retningslinjer for, hvornår den kan tage effektivitetsgevinster i betragtning i forbindelse med vurderingen af fusioner.

(30) Når de deltagende virksomheder ændrer en anmeldt fusion, i særdeleshed ved at afgive tilsagn med det formål at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet, bør Kommissionen kunne erklære den således ændrede fusion forenelig med fællesmarkedet. Sådanne tilsagn bør være afpasset efter konkurrenceproblemet og eliminere det i fuldt omfang. Der bør også kunne accepteres tilsagn før procedurens indledning, når konkurrenceproblemet er klart identificerbart og uden vanskelighed kan løses. Det bør udtrykkeligt fastsættes, at Kommissionen kan knytte betingelser og påbud til sin beslutning med henblik på at sikre, at de deltagende virksomheder opfylder deres tilsagn rettidigt og effektivt, således at fusionen bringes i overensstemmelse med fællesmarkedet. Der bør desuden skabes sikkerhed for gennemsigtighed og effektiv høring af medlemsstaterne samt interesserede tredjeparter under hele sagsforløbet.

(31) Kommissionen bør råde over de midler, der er nødvendige for at sikre, at disse tilsagn opfyldes, og for at kunne skride ind, når de ikke opfyldes. Hvis et påbud, der er pålagt ved en beslutning om, at en fusion er forenelig med fællesmarkedet, ikke efterkommes, opstår den situation, der gør fusionen forenelig med fællesmarkedet, ikke, og Kommissionen godkender derfor ikke den gennemførte fusion. Hvis fusionen gennemføres, skal den derfor behandles på samme måde som en ikke-anmeldt fusion, der er blevet gennemført uden godkendelse. Hvis Kommissionen allerede har fastslået, at fusionen, hvis det pågældende påbud ikke efterkommes, er uforenelig med fællesmarkedet, bør den have beføjelse til direkte at beordre fusionen opløst, således at den situation, der bestod forud for fusionens gennemførelse, genoprettes. Hvis et påbud, der er pålagt ved beslutningen om, at fusionen er forenelig med fællesmarkedet, ikke efterkommes, bør Kommissionen kunne tilbagekalde sin beslutning. Kommissionen bør endvidere kunne iværksætte passende økonomiske sanktioner, hvis betingelser eller påbud ikke efterkommes.

(32) Fusioner, der på grund af de deltagende virksomheders begrænsede markedsandele ikke kan antages at hæmme den effektive konkurrence, kan anses for at være forenelige med det fælles marked. Med forbehold af traktatens artikel 81 og 82 kan der især foreligge indicium herfor, når de deltagende virksomheders markedsandel ikke overstiger 25 % inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf.

(33) Det bør pålægges Kommissionen at træffe alle de nødvendige beslutninger for at fastslå, hvorvidt fusioner med fællesskabsdimension er forenelige med fællesmarkedet, samt beslutninger, der har til formål at genoprette den situation, der bestod før gennemførelsen af en fusion, der er erklæret uforenelig med fællesmarkedet.

(34) For at sikre en effektiv kontrol bør virksomhederne have pligt til at indgive forudgående anmeldelse af fusioner med fællesskabsdimension, når der foreligger en aftale, offentliggørelse af et overtagelsestilbud eller erhvervelse af en kontrolgivende andel. Det bør også være muligt at indgive anmeldelse, når de deltagende virksomheder over for Kommissionen godtgør, at de agter at indgå en aftale om en planlagt fusion, og tilkendegiver over for Kommissionen, at deres plan om den påtænkte fusion er tilstrækkelig konkret, f.eks. på grundlag af en principaftale, et aftalememorandum, eller en hensigtserklæring, der er undertegnet af alle deltagende virksomheder, eller når de offentligt har tilkendegivet en hensigt om at fremsætte et overtagelsestilbud, forudsat at denne aftale eller dette overtagelsestilbud vil resultere i en fusion med fællesskabsdimension. Gennemførelsen af en fusion bør stilles i bero, indtil der er vedtaget en endelig beslutning af Kommissionen. Det bør imidlertid være muligt at dispensere fra dette krav efter anmodning fra de deltagende virksomheder, når det skønnes hensigtsmæssigt. I sin beslutning om, hvorvidt den skal give en sådan dispensation eller ej, bør Kommissionen tage hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder bl.a. arten og omfanget af den skade, eller tredjemand kan få påført, og den trussel, fusionen udgør for konkurrencen. Af hensyn til retssikkerheden bør transaktionernes gyldighed dog beskyttes i nødvendigt omfang.

(35) Der bør fastsættes en frist, inden for hvilken Kommissionen skal indlede en procedure over for en anmeldt fusion, og en frist, inden for hvilken Kommissionen skal træffe endelig beslutning om, hvorvidt fusionen er forenelig eller uforenelig med fællesmarkedet. Disse frister bør forlænges, når de deltagende virksomheder tilbyder tilsagn med det formål at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet, således at der er tid til at analysere og markedsteste sådanne tilbud om tilsagn og høre medlemsstaterne såvel som interesserede tredjeparter. Der bør desuden åbnes mulighed for en begrænset forlængelse af fristen for Kommissionens vedtagelse af en endelig beslutning for at give Kommissionen tid til at behandle sagen og efterprøve de oplysninger og argumenter, den har fået forelagt.

(36) Fællesskabet respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder i særdeleshed de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(5). Denne forordning skal følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper.

(37) De deltagende virksomheder bør sikres retten til at fremsætte udtalelser over for Kommissionen, når proceduren er indledt; medlemmerne af ledelses- eller tilsynsorganerne og de anerkendte arbejdstagerrepræsentanter i de deltagende virksomheder samt interesserede tredjeparter bør ligeledes have lejlighed til at blive hørt.

(38) For at kunne foretage en korrekt vurdering af fusioner bør Kommissionen have beføjelse til at kræve alle nødvendige oplysninger og gennemføre alle nødvendige kontrolundersøgelser overalt i Fællesskabet. I dette øjemed og med henblik på en effektiv beskyttelse af konkurrencen bør Kommissionens undersøgelsesbeføjelser udvides. Kommissionen bør blandt andet kunne indhente udtalelse fra enhver person, der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger, og registrere den pågældende persons udtalelser.

(39) Under kontrolundersøgelser bør Kommissionens befuldmægtigede repræsentanter kunne kræve alle oplysninger, der har relation til kontrolundersøgelsens genstand og formål. De bør også kunne foretage forsegling under kontrolundersøgelser, især i tilfælde, hvor der er rimeligt begrundet mistanke om, at en fusion er blevet gennemført uden forudgående anmeldelse, hvor der er givet Kommissionen urigtige, ufuldstændige eller forvanskede oplysninger, eller de deltagende virksomheder eller personer har undladt at opfylde en betingelse eller efterkomme et påbud pålagt ved en beslutning fra Kommissionen. Under alle omstændigheder bør forsegling kun benyttes i ganske særlige tilfælde i det tidsrum, der er strengt nødvendigt for kontrolundersøgelsen, normalt i ikke over 48 timer.

(40) Det er desuden hensigtsmæssigt under hensyntagen til EF-Domstolens retspraksis at præcisere, hvilke prøvelsesbeføjelser de nationale domstole har, når de i henhold til national ret og som en sikkerhedsforanstaltning anmodes om tilladelse til, at politiet kan tilkaldes, såfremt en virksomhed modsætter sig en kontrolundersøgelse, herunder forsegling, der er påbudt ved en kommissionsbeslutning. Ifølge EF-Domstolens retspraksis kan de nationale domstole i særdeleshed afkræve Kommissionen de yderligere oplysninger, de måtte have behov for for at kunne udøve deres kontrol, i mangel af hvilke de kunne nægte at give tilladelse. Retspraksis har desuden fastslået, at de nationale domstole kan føre kontrol med overholdelsen af de nationale regler om iværksættelse af tvangsforanstaltninger. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør samarbejde aktivt under Kommissionens udøvelse af sine undersøgelsesbeføjelser.

(41) Når deltagende virksomheder og personer efterkommer beslutninger truffet af Kommissionen, kan de ikke tvinges til at indrømme, at de har begået overtrædelser, men de har under alle omstændigheder pligt til at besvare faktuelle spørgsmål og udlevere dokumenter, selv om disse oplysninger kan bruges mod dem selv eller andre til at bevise, at der foreligger sådanne overtrædelser.

(42) Af hensyn til gennemsigtigheden bør alle beslutninger vedtaget af Kommissionen, der ikke kun omhandler procedurespørgsmål, gøres tilgængelige for et bredt publikum. Samtidig med at de deltagende virksomheders ret til forsvar, og især retten til aktindsigt tilgodeses, er det nødvendigt at beskytte forretningshemmeligheder. På samme måde bør oplysninger, der udveksles inden for netværket og med de kompetente myndigheder i tredjelande, behandles fortroligt.

(43) Håndhævelsen af denne forordnings bestemmelser bør i det fornødne omfang kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Domstolen bør i overensstemmelse med Traktatens artikel 229 tillægges fuld prøvelsesret i denne henseende.

(44) Det er hensigtsmæssigt at være opmærksom på de betingelser, der anvendes i tredjelande ved fusioner med deltagelse af virksomheder med hjemsted eller hovedforretningsområde inden for Fællesskabet, og at åbne mulighed for, at Rådet giver Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger med henblik på at sikre, at sådanne virksomheder ikke udsættes for forskelsbehandling.

(45) Denne forordning berører på ingen måde arbejdstagernes kollektive rettigheder, således som de er anerkendt i de berørte virksomheder, navnlig med hensyn til enhver forpligtelse til at underrette eller høre deres anerkendte repræsentanter i henhold til fællesskabsretten og national ret.

(46) Kommissionen bør kunne fastlægge detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af denne forordning i overensstemmelse med de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Kommissionen bør med henblik på vedtagelsen af sådanne gennemførelsesbestemmelser bistås af et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne som fastsat i artikel 23 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1 Anvendelsesområde
Artikel 2 Vurdering af fusioner
Artikel 3 Definition af en fusion
Artikel 4 Forudgående anmeldelse af fusioner og henvisning af fusioner før anmeldelse efter anmodning fra de anmeldende parter
Artikel 5 Beregning af omsætningen
Artikel 6 Behandling af anmeldelsen og indledning af proceduren
Artikel 7 Udsættelse af en fusions gennemførelse
Artikel 8 Kommissionens beslutningsbeføjelser
Artikel 9 Henvisning til medlemsstaternes kompetente myndigheder
Artikel 10 Fristen for indledning af proceduren og beslutningsfristerne
Artikel 11 Anmodning om oplysninger
Artikel 12 Kontrolundersøgelser foretaget af medlemsstaternes myndigheder
Artikel 13 Kommissionens kontrolundersøgelsesbeføjelser
Artikel 14 Bøder
Artikel 15 Tvangsbøder
Artikel 16 Prøvelse ved Domstolen

Artikel 16

Prøvelse ved Domstolen

Domstolen har fuld prøvelsesret, jf. traktatens artikel 229, med hensyn til klager over beslutninger, hvorved Kommissionen fastsætter en bøde eller en tvangsbøde; den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

Artikel 17 Tavshedspligt
Artikel 18 Høring af parterne og tredjemand
Artikel 19 Forbindelse med medlemsstaternes myndigheder
Artikel 20 Offentliggørelse af beslutninger
Artikel 21 Anvendelse af forordningen og jurisdiktion
Artikel 22 Henvisning til Kommissionen
Artikel 23 Gennemførelsesbestemmelser
Artikel 24 Forbindelser med tredjelande
Artikel 25 Ophævelse af tidligere forordninger
Artikel 26 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
BILAG Sammenligningstabel

BILAG

Sammenligningstabel

>TABELPOSITION>

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav