RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 54,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (
1
),
i samarbejde med Europa-Parlamentet (
2
),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (
3
), og
ud fra følgende betragtninger:
I henhold til Traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), skal de garantier, som i medlemsstaterne kræves af de i artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber for at beskytte såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, samordnes i det nødvendige omfang med det formål at gøre dem ensartede;
Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af Traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), årsregnskaberne for visse selskabsformer (
4
), senest ændret ved direktiv 90/605/EØF (
5
), finder — indtil en senere samordning har fundet sted — ikke obligatorisk anvendelse på forskningsselskaber; på grund af forsikringsselskabers store betydning i Fællesskabet kan en sådan samordning ikke udskydes længere, efter at direktiv 78/660/EØF er blevet gennemført;
i henhold til Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af Traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (
6
), senest ændret ved direktiv 90/605/EØF, gælder de for forsikringsselskaber fastsatte undtagelser kun indtil udløbet af den frist, der er fastsat for gennemførelsen af nærværende direktiv; nærværende direktiv bør derfor også indeholde særlige bestemmelser for forsikringsselskaber vedrørende konsoliderede regnskaber;
da forsikringsselskaber driver virksomhed hen over grænserne, er en sådan samordning også af denne grund presserende; for kreditorer, debitorer, selskabsdeltagere, forsikringstagere og disses rådgivere samt for offentligheden i almindelighed er en større indbyrdes sammenlignelighed af disse selskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber af væsentlig betydning;
i medlemsstaterne konkurrerer forsikringsselskaber af forskellig retlig form med hinanden; forsikringsselskaber, der driver direkte forsikringsvirksomhed, driver sædvanligvis også genforsikringsvirksomhed og konkurrerer således med de specialiserede genforsikringsselskaber; samordningen bør derfor ikke begrænses til de selskabsformer, der er nævnt i direktiv 78/660/EØF, men der bør i stedet vælges et anvendelsesområde svarende til det, der er fastsat i Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (
7
), senest ændret ved direktiv 90/618/EØF (
8
), og til det, der er fastsat i Rådets direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (
9
), senest ændret ved direktiv 90/619/EØF (
10
), men også omfattende visse virksomheder, der er udelukket fra disse direktivers anvendelsesområde, samt genforsikringsselskaber;
selv om det på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for forsikringsselskaber, synes hensigtsmæssigt at foreslå et særskilt direktiv for sådanne selskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, betyder dette dog ikke, at det er nødvendigt at fastsætte et sæt regler, der er forskellige fra dem, der gælder i henhold til direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF; noget sådant vil nemlig hverken være hensigtsmæssigt eller foreneligt med grundprincipperne for samordningen af selskabslovgivningen, da forsikringsselskaber på grund af deres centrale placering i Fællesskabets økonomi ikke kan holdes uden for de regler, der tager sigte på alle virksomheder; der er derfor kun taget hensyn til forsikringsselskabernes særlige forhold derved, at dette direktiv kun vedrører afvigelserne fra bestemmelserne i direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF;
opstilling og indhold af forsikringsselskabers balancer er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; dette direktiv må derfor foreskrive samme opstilling og samme benævnelse af poster for samtlige EF-forsikringsselskabers balancer;
tilvejebringelse af sammelignelige årsregnskaber og konsoliderede regnskaber forudsætter, at en række principielle spørgsmål vedrørende posteringen af visse transaktioner i balancen løses;
for at øge sammenligneligheden er det desuden påkrævet, at indholdet af de forskellige balanceposter fastlægges nøje;
det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem forsikrers og genforsikrers forpligtelser ved at lade genforsikringens andel af de forsikringsmæssige hensættelser opføre som et aktiv;
opstillingen af resultatopgørelsen skal fastlægges, og visse poster heri skal defineres;
i betragtning af forsikringssektorens særlige karakter kan det være hensigtsmæssigt, at der i resultatopgørelsen tages hensyn til ikke-realiserede gevinster eller tab;
sammenligneligheden af tallene i balancen og resultatopgørelsen afhænger desuden i høj grad af den værdi, hvortil aktiver og passiver ansættes i balancen; for at kunne vurdere forsikringsselskabernes økonomiske stilling korrekt er det nødvendigt at angive både investeringsaktivernes nutidsværdi og deres værdi beregnet på grundlag af anskaffelses- eller kostprisprincippet; imidlertid er formålet med forpligtelsen til at anføre investeringsaktivernes nutidsværdi i det mindste i noterne til regnskaberne udelukkende at sikre sammenlignelighed og gennemsigtighed og har ikke til formål at ændre den skattemæssige behandling af forsikringsselskaberne;
der kan med henblik på beregningen af livsforsikringshensættelserne anvendes aktuarmetoder, der normalt anvendes på markedet eller er godkendt af forsikringstilsynsmyndighederne; denne beregning kan på de betingelser, der i givet fald er fastsat i den nationale ret, foretages af enhver aktuar eller ekspert under overholdelse af de aktuarprincipper, der er anerkendt inden for rammerne af den nuværende og kommende samordning af de grundlæggende regler for betryggende og finansielt tilsyn med direkte livsforsikringsvirksomhed;
af forsigtighedshensyn og af hensyn til gennemsigtigheden skal der ved beregningen af erstatningshensættelserne dels indføres forbud mod enhver implicit diskontering eller nedsættelse, dels fastsættes præcise betingelser for anvendelse af eksplicit diskontering eller nedsættelse;
på grund af forsikringsselskabernes særlige karakter skal der foretages visse ændringer af noterne til årsregnskaberne og til de konsoliderede regnskaber;
ud fra ønsket om, at alle de forsikringsselskaber, der er omfattet af direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF, skal være omfattet, ligesom visse andre selskaber også, er der ikke — som det er tilfældet i direktiv 78/660/EØF — fastsat undtagelser for små og mellemstore forsikringsselskaber; men en række mindre, gensidige selskaber, som er undtaget fra ovennævnte direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF, bør ikke være omfattet;
den mulighed, som medlemsstaterne i henhold til direktiv 83/349/EØF har for at undtage modervirksomheder fra konsolideringspligten, hvis de virksomheder, der skal konsolideres, ikke sammenlagt overstiger en vis størrelse, gælder af samme grund ikke for forsikringsselskaber;
det er nødvendigt med særlige bestemmelser for assurandørsammenslutningen Lloyd's af hensyn til denne sammenslutnings særlige karakter;
bestemmelserne i nærværende direktiv bør endvidere anvendes på konsoliderede regnskaber, som udarbejdes af en modervirksomhed, der er et holdingselskab, og hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed;
undersøgelsen af de problemer, som opstår i forbindelse med dette direktiv, navnlig vedrørende dets anvendelse, forudsætter, at der etableres et samarbejde mellem medlemsstaternes repræsentanter og Kommissionen i et kontaktudvalg; for at undgå for mange sådanne udvalg er det ønskeligt, at samarbejdet finder sted inden for rammerne af det udvalg, der er nedsat ved artikel 52 i direktiv 78/660/EØF; når problemer i forbindelse med forsikringsselskaber skal drøftes, må udvalget dog sammensættes specielt med henblik herpå;
på grund af emnets komplicerede karakter er det nødvendigt, at der indrømmes de forsikringsselskaber, der er omfattet af dette direktiv, en passende frist til at gennemføre direktivets bestemmelser; denne frist bør forlænges for at gøre det muligt at foretage de nødvendige tilpasninger dels for assurandørsammenslutningen Lloyd's, dels for de selskaber, der på datoen for direktivets gennemførelse opfører deres investeringsaktiver til anskaffelsesværdien;
det vil være hensigtsmæssigt, om visse bestemmelser i dette direktiv tages op til fornyet overvejelse efter fem års anvendelse i lyset af, at målet er større gennemsigtighed og en mere vidtgående harmonisering —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: