EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EØS-relevant tekst)

1) Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.

2) Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning.

3) Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.

4) Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.

5) Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.

6) Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.

7) Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning.

8) Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger.

9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.

10) Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.

11) Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning.

1) Den eller de ansvarlige myndigheders navn og adresse — den eller de udpegede ansvarlige myndigheders officielle navn og adresse.

2) Den eller de ansvarlige myndigheders juridiske status — en kort beskrivelse af den eller de ansvarlige myndigheders juridiske status.

3) Ansvarsområde — en kort beskrivelse af den eller de ansvarlige myndigheders juridiske og administrative ansvar og deres rolle i de pågældende havområder.

4) Medlemskab — når den eller de ansvarlige myndigheder fungerer som koordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over disse sammen med en sammenfatning af de institutionelle forbindelser, der er etableret for at sikre koordineringen.

5) Regional eller subregional koordinering — der kræves en sammenfatning af de mekanismer, der er oprettet for at sikre koordineringen mellem de medlemsstater, hvis havområder ligger inden for samme havregion eller subregion.

Bemærkning 1: Denne kolonne indeholder en vejledende liste over relevante parametre og karakteristika for arter, habitater og økosystemer, som afspejler de parametre, der påvirkes af belastningerne i tabel 2 i dette bilag og er relevante for de kriterier, der er fastlagt i henhold til artikel 9, stk. 3. De enkelte parametre og karakteristika, der er beregnet til at blive anvendt i forbindelse med overvågning og vurdering, bør fastslås i henhold til kravene i dette direktiv, navnlig kravene i artikel 8-11.

Bemærkning 2: Tallene i denne kolonne henviser til de nummererede punkter i bilag I.

Bemærkning 3: Kun de tilstandsbaserede kvalitative deskriptorer nr. 1), 3), 4) og 6), for hvilke der er opstillet kriterier i henhold til artikel 9, stk. 3, er opført i tabel 1. Alle de andre belastningsbaserede kvalitative deskriptorer i bilag I kan være relevante for hvert enkelt tema.

Bemærkning 4: Disse artsgrupper præciseres yderligere i del II i bilaget til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU. (se side 43 i denne EUT)

Bemærkning 5: Disse overordnede habitattyper præciseres yderligere i del II i bilaget til afgørelse (EU) 2017/848.

Bemærkning 1: Vurderingen af belastninger bør omfatte belastningernes niveau i havmiljøet og, hvis det er relevant, omfanget af deres tilførsel (fra landbaserede eller atmosfæriske kilder) til havmiljøet.

Bemærkning 2: Tallene i denne kolonne henviser til de nummererede punkter i bilag I.

Bemærkning 3: Kun de belastningsbaserede kvalitative deskriptorer nr. 2), 3), 5), 6), 7), 8), 9), 10) og 11), for hvilke der er opstillet kriterier i henhold til artikel 9, stk. 3, er opført i tabel 2a. Alle de andre tilstandsbaserede kvalitative deskriptorer i bilag I kan være relevante for hvert enkelt tema.

1) Tilstrækkelig dækning af de elementer, der karakteriserer havområder henhørende under medlemsstaternes overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion eller subregion.

2) Behov for a) ud fra definitionen af en god miljøtilstand at fastsætte mål, hvis opfyldelse resulterer i en ønsket tilstand, b) at fastsætte målbare mål og dertil knyttede indikatorer, der kan kontrolleres og vurderes, og c) at fastsætte operative mål, der refererer til konkrete gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at understøtte opfyldelsen af målene.

3) Specifikation af den miljøtilstand, der skal opnås eller opretholdes, og formulering af denne tilstand i form af målbare egenskaber ved de elementer, der karakteriserer en medlemsstats havområder inden for en havregion eller subregion.

4) Målene skal være forenelige og ikke i modstrid med hinanden.

5) Specifikation af de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde målene.

6) Formulering af mål og en tidsplan, herunder eventuelle midlertidige mål, for opfyldelsen af disse.

7) Specifikation af indikatorer, der kan benyttes til at overvåge fremskridt og støtte beslutningstagningen med henblik på målopfyldelsen.

8) Om nødvendigt specificeres referencepunkter (mål- og grænsereferencepunkter).

9) Behørig hensyntagen til økonomiske og sociale forhold i forbindelse med fastlæggelsen af mål.

10) Undersøgelse af den række miljømål med dertil knyttede indikatorer samt grænse- og målreferencepunkter, der er fastlagt i lyset af de i artikel 1 omhandlede generelle miljømål, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af målene vil føre til, at havområderne under en medlemsstats overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion når den ønskede tilstand.

11) Overensstemmelse mellem miljømålene og de mål, som Fællesskabet og dets medlemsstater har forpligtet sig til at opfylde i henhold til relevante internationale og regionale aftaler, under anvendelse af de mål, der er mest relevante for den pågældende havregion eller subregion for at nå de miljømålsætninger, der er fastsat i artikel 1.

12) Efter fastsættelsen af miljømålene og indikatorerne bør de sammenholdes med de generelle miljømål, der er omhandlet i artikel 1, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af miljømålene vil føre til, at havområderne når den ønskede tilstand.

1) Der må fremlægges oplysninger med henblik på en vurdering af miljøtilstanden af afstanden til og fremskridtene hen imod en god miljøtilstand i overensstemmelse med bilag III og med de kriterier og metodiske standarder, der skal defineres i henhold til artikel 9, stk. 3.

2) Der må tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at udvælge egnede indikatorer for de miljømål, der er omhandlet i artikel 10.

3) Det må sikres, at der tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at vurdere virkningerne af de i artikel 13 nævnte foranstaltninger.

4) Konstateres der afvigelser fra den ønskede miljøtilstand, må der indføjes aktiviteter, der gør det muligt at finde frem til årsagen til forringelsen og dermed til, hvilke afhjælpende foranstaltninger der eventuelt bør træffes for at vende tilbage til en god miljøtilstand.

5) Der må fremlægges oplysninger om kemisk forurening i arter bestemt til konsum fra områder med erhvervsfiskeri.

6) Der må indføjes aktiviteter, der kan bekræfte, at de afhjælpende foranstaltninger resulterer i de ønskede ændringer og ikke i uønskede bivirkninger.

7) Der må indsamles oplysninger på havregionsniveau eller subregionsniveau i overensstemmelse med artikel 4.

8) Det må sikres, at fremgangsmåden ved vurdering og vurderingsmetoderne er indbyrdes sammenlignelige inden for og mellem havregioner og/eller subregioner.

9) Der må udarbejdes tekniske specifikationer og standardovervågningsmetoder på fællesskabsplan for at gøre oplysningerne sammenlignelige.

10) Der må så vidt muligt sikres overensstemmelse med eksisterende programmer udarbejdet på regionalt og internationalt niveau, så programmerne bliver sammenhængende og dobbeltarbejde undgås, under anvendelse af de retningslinjer for overvågning, der er mest relevante for den pågældende havregion eller subregion.

11) Som en del af den indledende vurdering, jf. artikel 8, må der indføjes en vurdering af væsentlige ændringer i miljøforholdene og om nødvendigt nye og opdukkende problemer.

12) Som en del af den indledende vurdering, jf. artikel 8, må de i bilag II anførte relevante elementer, herunder deres naturlige variabilitet, medtages, og fremskridtene i retning af opfyldelsen af miljømålene fastsat i henhold til artikel 10, stk. 1, må i givet fald evalueres under anvendelse af de fastsatte indikatorer og deres grænse- eller målreferencepunkter.

1) Kontrol med input: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af menneskelig aktivitet.

2) Kontrol med output: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af forstyrrelser i en økosystemkomponent.

3) Rumlig og tidsmæssig fordelingskontrol: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på, hvor og hvornår en aktivitet må finde sted.

4) Foranstaltninger til koordinering af forvaltningen: redskaber, hvormed det sikres, at forvaltningen koordineres.

5) Foranstaltninger til forbedring af sporingen af havforurening, hvor dette er muligt

6) Økonomiske incitamenter: forvaltningsforanstaltninger, der giver brugerne af havøkosystemerne en økonomisk interesse i at agere på en måde, der bidrager til at opfylde målsætningen om en god miljøtilstand.

7) Skadebegrænsnings- og genopretningsværktøjer: forvaltningsværktøjer, der fremmer genoprettelse af beskadigede komponenter af havøkosystemer.

8) Kommunikation, inddragelse af interessenter og oplysning af offentligheden.