+Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse
---+Preamble: 1
---+DEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
------+Artikel 1 Formål
---------+Artikel 1 1
---------+Artikel 1 2
------+Artikel 2 Definitioner
---+DEL II FORHANDLINGSPROCEDURE
------+Artikel 3 Oprettelse af det særlige forhandlingsorgan
---------+Artikel 3 1
---------+Artikel 3 2
---------+Artikel 3 3
---------+Artikel 3 4
---------+Artikel 3 5
---------+Artikel 3 6
---------+Artikel 3 7
------+Artikel 4 Aftalens indhold
---------+Artikel 4 1
---------+Artikel 4 2
---------+Artikel 4 3
---------+Artikel 4 4
------+Artikel 5 Forhandlingernes varighed
---------+Artikel 5 1
---------+Artikel 5 2
------+Artikel 6 Den lovgivning, der finder anvendelse på forhandlingsproceduren
------+Artikel 7 Referencebestemmelser
---------+Artikel 7 1
---------+Artikel 7 2
---------+Artikel 7 3
---+DEL III FORSKELLIGE BESTEMMELSER
------+Artikel 8 Tavshedspligt
---------+Artikel 8 1
---------+Artikel 8 2
---------+Artikel 8 3
---------+Artikel 8 4
------+Artikel 9 Repræsentationsorganets virke samt proceduren for information og høring af medarbejderne
------+Artikel 10 Beskyttelse af medarbejderrepræsentanterne
------+Artikel 11 Misbrug af procedurerne
------+Artikel 12 Overholdelse af direktivet
---------+Artikel 12 1
---------+Artikel 12 2
------+Artikel 13 Forbindelsen mellem dette direktiv og andre bestemmelser
---------+Artikel 13 1
---------+Artikel 13 2
---------+Artikel 13 3
---------+Artikel 13 4
------+Artikel 14 Afsluttende bestemmelser
---------+Artikel 14 1
---------+Artikel 14 2
------+Artikel 15 Revision foretaget af Kommissionen
------+Artikel 16 Ikrafttrædelse
------+Artikel 17 Adressater
---+BILAG REFERENCEBESTEMMELSER
English - European Union - Financial Industry - Corporate Law -

Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse

Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2001.

På Rådets vegne

L. Onkelinx

Formand

(1) EFT C 138 af 29.5.1991, s. 8.

(2) EFT C 342 af 20.12.1993, s. 15.

(3) EFT C 124 af 21.5.1990, s. 34.

(4) Se side 1 i denne EFT.

(5) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Senest ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af 16.1.1998, s. 22).

(6) EFT L 10 af 16.1.1998, s. 22.

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Preamble: 1

Rådets direktiv 2001/86/EF

af 8. oktober 2001

om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at nå de i traktaten opstillede mål indfører Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001(4) en statut for det europæiske selskab (SE).

(2) Denne forordning tager sigte på at opstille en ensartet juridisk ramme, inden for hvilken selskaber fra forskellige medlemsstater kan planlægge og gennemføre en reorganisering af deres aktiviteter på fællesskabsplan.

(3) Med henblik på at fremme Fællesskabets arbejdsmarkedsmæssige og sociale mål skal der fastsættes særlige bestemmelser om navnlig medarbejderindflydelse, som tager sigte på at sikre, at stiftelse af et SE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, fortabes eller indskrænkes. Dette mål bør nås ved at opstille et regelsæt på området, der supplerer forordningens bestemmelser.

(4) Da målene for ovenfor nævnte påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet det drejer sig om at indføre et regelsæt for medarbejderindflydelse, som skal gælde for et SE-selskab, og derfor på grund af den påtænkte handlings omfang og virkning bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(5) Medlemsstaternes meget forskellige regler og praksis med hensyn til den måde, hvorpå medarbejderrepræsentanterne har indflydelse på beslutningstagningen i selskaberne, gør, at det ikke er tilrådeligt at indføre en enkelt europæisk model for medarbejderindflydelse, som skal gælde for et SE-selskab.

(6) Det skal imidlertid sikres, at der gennemføres informations- og høringsprocedurer på tværnationalt plan hver gang, der stiftes et SE-selskab.

(7) Hvis og når der består ret til medbestemmelse i et eller flere selskaber, som stifter et SE-selskab, overføres denne ret til SE-selskabet, når dette er stiftet, medmindre parterne bestemmer andet.

(8) De konkrete procedurer for tværnational information og høring af medarbejderne, samt i givet fald disses medbestemmelse, som skal gælde for hvert SE-selskab, bør primært fastlægges i en aftale mellem de berørte parter eller, hvis der ikke indgås en aftale, i et subsidiært regelsæt.

(9) Medlemsstaterne bør have mulighed for ikke at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse i tilfælde af fusion henset til de forskellige former for national praksis for medarbejderindflydelse. Det bør i så fald gennem en tilpasning af registreringsreglerne sikres, at de former og den praksis for medbestemmelse, der måtte eksistere i de deltagende selskaber, kan opretholdes.

(10) Afstemningsreglerne i det særlige forhandlingsorgan, der repræsenterer medarbejderne, skal, navnlig når der indgås aftaler om mindre medbestemmelse end den, der eksisterer i et eller flere af de deltagende selskaber, stå i et rimeligt forhold til risikoen for, at eksisterende former og praksis for medbestemmelse fortabes eller indskrænkes. Denne risiko er større, når et SE-selskab stiftes ved omdannelse eller fusion, end når der oprettes et holdingselskab eller et fælles datterselskab.

(11) Såfremt forhandlingerne mellem medarbejderrepræsentanterne og de kompetente organer i de deltagende selskaber ikke munder ud i en aftale, bør der indføres en ordning med visse standardkrav til SE-selskabet, når det er stiftet. Disse standardkrav bør sikre effektiv tværnational information og høring af medarbejderne samt deres medbestemmelse i de relevante organer i SE-selskabet, hvis og når en sådan medbestemmelse eksisterede i de deltagende selskaber inden stiftelsen af SE-selskabet.

(12) Der bør fastsættes regler om, at medarbejderrepræsentanterne i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver i henhold til direktivet nyder samme beskyttelse og har garantier, som svarer til medarbejderrepræsentanters i henhold til lovgivning og/eller praksis i beskæftigelseslandet. De må ikke udsættes for nogen form for forskelsbehandling som følge af lovlig udøvelse af deres virksomhed, og de skal beskyttes på passende måde mod afskedigelse eller andre sanktioner.

(13) Følsomme oplysninger bør behandles fortroligt også efter udløbet af medarbejderrepræsentanternes mandatperiode, og der bør fastsættes regler om, at SE-selskabets kompetente organ kan tilbageholde oplysninger, som vil være til alvorlig skade for SE-selskabets funktion, hvis de offentliggøres.

(14) Når SE-selskabet og dettes datterselskaber og bedrifter (driftsenheder) er omfattet af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(5), finder nævnte direktivs bestemmelser og de bestemmelser, hvorved det gennemføres i national lovgivning, ikke anvendelse på det eller dets datterselskaber og bedrifter (driftsenheder), medmindre det særlige forhandlingsorgan vedtager ikke at indlede forhandlinger eller at afslutte allerede indledte forhandlinger.

(15) Reglerne i dette direktiv bør ikke påvirke andre eksisterende rettigheder vedrørende medarbejderindflydelse og berører ikke nødvendigvis andre eksisterende repræsentationsstrukturer i henhold til fællesskabslovgivningen samt national lovgivning og praksis.

(16) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger i tilfælde af, at dette direktiv ikke overholdes.

(17) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af dette direktiv end artikel 308.

(18) Sikringen af medarbejdernes erhvervede ret til indflydelse på afgørelser i virksomheden er et grundlæggende princip og et erklæret mål i dette direktiv. De rettigheder, medarbejderne havde inden stiftelsen af europæiske selskaber, er også udgangspunktet for udformningen af deres ret til medindflydelse i SE-selskabet ("før og efter-princippet"). Denne betragtningsmåde gælder derfor ikke kun for nystiftelse af et SE-selskab, men også for strukturelle ændringer af et allerede bestående europæisk selskab og for de selskaber, der berøres af de strukturelle ændringsprocesser.

(19) Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte, at repræsentanter for faglige organisationer kan være medlemmer af et særligt forhandlingsorgan, uanset om de er medarbejdere i et selskab, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især have mulighed for at indføre denne rettighed, hvis repræsentanterne for de faglige organisationer har ret til at blive medlem af og til at stemme i tilsyns- eller administrationsorganerne ifølge national lovgivning.

(20) I flere medlemsstater bygger medarbejderindflydelse og andre aspekter af arbejdsmarkedsmæssige forhold på både national lovgivning og praksis, som i den forbindelse også omfatter kollektive overenskomster på forskellige niveauer, dvs. på nationalt plan, inden for de enkelte sektorer og/eller inden for det enkelte selskab -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

DEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

DEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

DEL II FORHANDLINGSPROCEDURE

DEL II

FORHANDLINGSPROCEDURE

DEL III FORSKELLIGE BESTEMMELSER

DEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

BILAG REFERENCEBESTEMMELSER

BILAG

REFERENCEBESTEMMELSER

(jf. artikel 7)

Del 1: Sammensætning af medarbejderrepræsentationsorganet

For at virkeliggøre målet i artikel 1 og i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, nedsættes der et repræsentationsorgan efter følgende regler:

a) Repræsentationsorganet består af medarbejdere i SE-selskabet og dettes datterselskaber og bedrifter (driftsenheder), som vælges eller udpeges af medarbejderrepræsentanterne af deres midte eller, i mangel af sådanne repræsentanter, af alle medarbejdere.

b) Medlemmerne af repræsentationsorganet vælges eller udpeges i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Medlemsstaterne fastlægger regler, der skal sikre, at antallet af medlemmer af og fordelingen af pladser i repræsentationsorganet tilpasses, så der tages hensyn til ændringer i SE-selskabet og dets datterselskaber og bedrifter (driftsenheder).

c) Hvis repræsentationsorganets størrelse berettiger dertil, vælger det af sin midte et snævert udvalg, der højst må bestå af tre medlemmer.

d) Repræsentationsorganet vedtager selv sin forretningsorden.

e) Repræsentationsorganets medlemmer vælges eller udpeges i forhold til det antal medarbejdere, de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder) beskæftiger i hver medlemsstat, ved at tildele hver medlemsstat en plads for hver andel medarbejdere, der er beskæftiget i denne medlemsstat, som udgør 10 %, eller en brøkdel heraf, af det antal medarbejdere, som er beskæftiget i de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder) i alle medlemsstaterne under ét.

f) SE-selskabets kompetente organ skal underrettes om repræsentationsorganets sammensætning.

g) Fire år efter nedsættelsen af repræsentationsorganet skal dette overveje, om der er behov for at indlede forhandlinger med henblik på indgåelsen af den aftale, der er nævnt i artikel 4 og 7, eller om de referencebestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette bilag, skal opretholdes.

Artikel 3, stk. 4 til 7, og artikel 4, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse, hvis det besluttes at forhandle en aftale i overensstemmelse med artikel 4, og udtrykket "det særlige forhandlingsorgan" erstattes da med udtrykket "repræsentationsorganet". Hvis der ved udløbet af fristen for forhandlingen ikke er indgået nogen aftale, finder den ordning, der oprindelig blev vedtaget i overensstemmelse med referencebestemmelserne, fortsat anvendelse.

Del 2: Referencebestemmelser for information og høring

For den kompetence og de beføjelser, der er tillagt repræsentationsorganet i et SE-selskab, gælder følgende regler:

a) Repræsentationsorganets kompetence er begrænset til spørgsmål, der vedrører selve SE-selskabet og et hvilket som helst af dettes datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder), der er beliggende i en anden medlemsstat, eller som går ud over de besluttende organers beføjelser i én medlemsstat.

b) Uanset de møder, der afholdes i henhold til litra c), har repræsentationsorganet på grundlag af regelmæssige rapporter om udviklingen i SE-selskabets aktiviteter og planlægning, der udarbejdes af det kompetente organ, ret til at blive informeret og hørt, og med henblik herpå at mødes med SE-selskabets kompetente organ mindst en gang om året. De lokale ledelser underrettes herom.

SE-selskabets kompetente organ skal forsyne repræsentationsorganet med dagsordener for møder i administrationsorganet eller eventuelt ledelses- og tilsynsorganet og kopier af alle dokumenter, der forelægges for generalforsamlingen.

Mødet skal navnlig vedrøre strukturen, den økonomiske og finansielle situation, den forventede udvikling i aktiviteterne og af produktion og salg, den forventede beskæftigelsessituation og -tendens, investeringer og væsentlige ændringer i organisationen, indførelse af nye arbejdsmetoder eller fremstillingsprocesser, produktionsoverførsel, fusioner, nedskæringer eller lukning af virksomheder, bedrifter (driftsenheder) eller væsentlige dele heraf og kollektive afskedigelser.

c) Under ganske særlige omstændigheder, der har væsentlig indflydelse på medarbejdernes interesser, herunder navnlig udflytning, overførsel, lukning af bedrifter (driftsenheder) eller virksomheder eller kollektive afskedigelser, har repræsentationsorganet ret til at blive informeret. Repræsentationsorganet eller, hvis repræsentationsorganet, navnlig i hastende tilfælde, beslutter dette, det snævre udvalg har ret til at anmode om et møde med SE-selskabets kompetente organ eller med repræsentanter med egen beslutningskompetence, på et hvilket som helst mere relevant ledelsesniveau inden for SE-selskabet, for at blive informeret og hørt om foranstaltninger, der har væsentlig indflydelse på medarbejdernes interesser.

Hvis det kompetente organ beslutter ikke at handle i overensstemmelse med repræsentationsorganets udtalelse, har dette organ ret til et yderligere møde med SE-selskabets kompetente organ med henblik på at søge at nå til enighed.

Hvis der holdes møde med det snævre udvalg, skal de medlemmer af repræsentationsorganet, som repræsenterer medarbejdere, der er direkte berørt af de pågældende foranstaltninger, også have ret til at deltage.

Ovennævnte møder får ikke indflydelse på det kompetente organs beføjelser.

d) Medlemsstaterne kan fastsætte regler for formandskabet for informations- og høringsmøderne.

Inden møder med SE-selskabets kompetente organ har repræsentationsorganet eller det snævre udvalg, om fornødent i udvidet sammensætning i overensstemmelse med litra c), tredje afsnit, ret til at holde møde, uden at dette organs repræsentanter er til stede.

e) For så vidt andet ikke er fastsat i artikel 8, underretter repræsentationsorganets medlemmer medarbejderrepræsentanterne i SE-selskabet og dettes datterselskaber og bedrifter (driftsenheder) om indholdet og resultatet af informations- og høringsprocedurerne.

f) Repræsentationsorganet eller det snævre udvalg kan lade sig bistå af eksperter efter eget valg.

g) Hvis det er nødvendigt for, at repræsentationsorganets medlemmer kan udføre deres opgaver, kan de få fri til efteruddannelse med løn.

h) Repræsentationsorganets udgifter afholdes af SE-selskabet, der skal stille tilstrækkelige økonomiske og materielle midler til rådighed for organets medlemmer, således at de kan varetage deres opgaver på passende måde.

SE-selskabet afholder specielt udgifterne til tilrettelæggelse af møderne og tolkning, opholds- og rejseudgifter for medlemmerne af repræsentationsorganet og det snævre udvalg, medmindre andet er aftalt.

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med disse principper fastsætte budgetmæssige bestemmelser for repræsentationsorganets virke. De kan navnlig beslutte kun at dække udgifterne til én ekspert.

Del 3: Referencebestemmelser for medbestemmelse

Følgende bestemmelser gælder for medarbejderes medbestemmelse i et SE-selskab:

a) Stiftes et SE-selskab ved omdannelse, og fandt reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes medbestemmelse i administrations- eller tilsynsorganet anvendelse inden registreringen, finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse i SE-selskabet. Litra b) finder tilsvarende anvendelse med henblik herpå.

b) I andre tilfælde af stiftelse af et SE-selskab har medarbejderne i SE-selskabet, i dets datterselskaber og bedrifter (driftsenheder) og/eller disses repræsentationsorgan ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegelsen af et antal af medlemmerne af SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, der svarer til det størst mulige antal, der måtte finde anvendelse i de pågældende deltagende selskaber inden SE-selskabets registrering.

Hvis der ikke fandtes bestemmelser for medbestemmelse i nogen af de deltagende selskaber inden SE-selskabets registrering, er dette ikke forpligtet til at indføre bestemmelser for medarbejdermedbestemmelse.

Repræsentationsorganet træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i administrations- eller tilsynsorganet mellem de medlemmer, der repræsenterer medarbejderne fra de forskellige medlemsstater, eller om, hvordan medarbejderne i SE-selskabet kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af medlemmerne i disse organer, i forhold til den del af SE-selskabets medarbejdere, der er beskæftiget i hver medlemsstat. Hvis medarbejderne fra en eller flere medlemsstater ikke er omfattet af dette forholdskriterium, udpeger repræsentationsorganet et medlem fra en af disse medlemsstater, navnlig fra den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvis dette er relevant. Hver medlemsstat kan bestemme, hvordan de pladser, der tildeles den i administrations- eller tilsynsorganet, skal fordeles.

Alle medlemmer af SE-selskabets administrationsorgan eller i givet fald dets tilsynsorgan, der er valgt, udpeget eller anbefalet af repræsentationsorganet eller i givet fald af medarbejderne, er fuldgyldige medlemmer med de samme rettigheder og forpligtelser som dem, der gælder for de medlemmer, der repræsenterer aktionærerne, herunder stemmeret.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav