EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

— et hologram

— særlige fibre i papiret, som bliver synlige i UV-lys

— mindst én linje mikroprint (kan kun ses med et forstørrelsesglas og gengives ikke af fotokopieringsmaskiner)

— taktile bogstaver, symboler eller mønstre

— dobbelt nummerering: serienummer og udstedelsesnummer

— et sikkerhedsbundtryk med et fint guillochemønster og regnbuetryk.

1. Denne tilladelse er udstedt i medfør af forordning (EF) nr. 1073/2009.

2. Denne tilladelse er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, idet:

3. Denne tilladelse giver ret til at udføre international personbefordring med bus for fremmed regning på alle former for forbindelser på Fællesskabets område:

samt tomkørsel i forbindelse med sådan befordring på betingelserne i forordning (EF) nr. 1073/2009.

I forbindelse med personbefordring fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder forordning (EF) nr. 1073/2009 for den strækning, der tilbagelægges på en transitmedlemsstats område. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges i den medlemsstat, hvor passagerer tages op eller sættes af, før den nødvendige aftale er indgået mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

4. Denne tilladelse er personlig og kan ikke overdrages til tredjemand.

5. Denne tilladelse kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er udstedt, hvis transportvirksomheden f.eks.:

Hvilke sanktioner, der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-tilladelse har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende international personbefordring.

6. Den originale fællesskabstilladelse opbevares af transportvirksomheden. En bekræftet kopi af tilladelsen skal befinde sig i det køretøj, hvormed der udføres international personbefordring.

7. Denne tilladelse skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.

8. Indehaveren skal på hver enkelt medlemsstats område overholde alle gældende nationale love og administrative bestemmelser, særlig hvad angår personbefordring og færdsel.

9. Ved »rutekørsel« forstås personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder, og som kan benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal foretages reservation.

Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.

Der kræves tilladelse til rutekørsel.

Ved »speciel rutekørsel« forstås befordring af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes, efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder.

Speciel rutekørsel omfatter bl.a.:

Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilrettelægges efter brugernes varierende behov.

Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel, hvis den er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden.

Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, som tager sigte på samme passagerkreds som eksisterende rutekørsel, kræver tilladelse.

Ved »lejlighedsvis kørsel« forstås kørsel, der ikke er omfattet af definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og hvis vigtigste kendetegn er, at der sker befordring af grupper, der er dannet på initiativ af kunden eller af transportvirksomheden selv. Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i kapitel III i forordning (EF) nr. 1073/2009. Sådan kørsel betragtes stadig som lejlighedsvis kørsel, selv om den udføres efter faste tidsintervaller.

Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel.