Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning præciseres den metode, som den i artikel 131, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU omhandlede myndighed (i det følgende benævnt »den relevante myndighed«) i en medlemsstat skal anvende til på konsolideret grundlag at identificere en relevant enhed som et globalt systemisk vigtigt institut (G-SII), og metoden til fastlæggelse af underkategorier af G-SII'er og anbringelse af G-SII'er i disse underkategorier på grundlag af deres systemiske vigtighed og, som en del af metoden, tidsfrister og data, der skal anvendes i forbindelse med denne identifikation.