+Artikel 37
---+Artikel 37 1.
---+Artikel 37 2.
---+Artikel 37 3.

Artikel 37

Yderligere organisatoriske krav vedrørende investeringsanalyser eller markedsføringsmateriale

(artikel 16, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU)

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 37 1.
Investeringsselskaber, der på eget eller et koncernmedlems ansvar udarbejder eller får udarbejdet investeringsanalyser, der er beregnet for eller sandsynligvis efterfølgende vil blive udbredt til selskabets kunder eller offentligheden, skal sikre, at alle foranstaltningerne i artikel 34, stk. 3, gennemføres for så vidt angår de finansanalytikere, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalyserne, og andre relevante personer, hvis ansvarsområde eller forretningsinteresser kan stride mod interesserne hos de personer, som investeringsanalyserne udbredes til.

Forpligtelserne i første afsnit finder også anvendelse på de i artikel 36, stk. 2, omhandlede anbefalinger.

Artikel 37 2.

Investeringsselskaber, der er omfattet af stk. 1, første afsnit, skal have indført ordninger, der sikrer, at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

finansanalytikere og andre relevante personer med viden om den forventede tidsplan for eller det forventede indhold af investeringsanalyserne, der ikke er offentligt tilgængelig eller tilgængelig for kunder og ikke uden vanskelighed kan udledes af, hvad der er offentligt tilgængeligt eller tilgængeligt for kunder, gennemfører først personlige transaktioner eller handler på vegne af en anden person, herunder investeringsselskabet, i finansielle instrumenter, som investeringsanalyserne vedrører, eller i beslægtede finansielle instrumenter, når modtagerne af investeringsanalyserne har haft mulighed for at reagere på disse, medmindre de handler som prisstillere, der handler i god tro og i forbindelse med almindelig prisstillelse, eller i forbindelse med udførelsen af en uopfordret kundeordre

b) 

i situationer, der ikke er omfattet af litra a), gennemfører finansanalytikere og andre relevante personer, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalyserne, ikke personlige transaktioner i de finansielle instrumenter, som investeringsanalyserne vedrører, eller i beslægtede finansielle instrumenter i strid med gældende anbefalinger, medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder og det sker efter forudgående godkendelse fra et medlem af selskabets juridiske funktion eller compliancefunktion

c) 

der er en fysisk adskillelse mellem de finansanalytikere, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalyser, og andre relevante personer, hvis ansvarsområder eller forretningsinteresser kan stride mod interesserne hos de personer, som investeringsanalyserne udbredes til, eller der er, hvis dette ikke anses som passende i forhold til størrelsen og organisationen af selskabet samt arten, omfanget og kompleksiteten af dennes virksomhed, opstillet og gennemført passende alternative oplysningsbarrierer

d) 

investeringsselskaberne selv, finansanalytikere og andre relevante personer, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalyserne, modtager ikke tilskyndelser fra personer med en væsentlig interesse i investeringsanalysernes emne

e) 

investeringsselskaberne selv, finansanalytikere og andre relevante personer, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalyserne, afgiver ikke til udstedere løfter om gunstig dækning i analyserne

f) 

det er inden udbredelsen af investeringsanalyser ikke tilladt udstedere, andre relevante personer end finansanalytikere og øvrige personer at gennemgå udkast til investeringsanalyserne med henblik på at kontrollere rigtigheden af analysernes faktuelle oplysninger eller andre forhold, hvis dette udkast indeholder en anbefaling eller en målkurs, medmindre der er tale om at kontrollere overholdelsen af selskabets retlige forpligtelser.

I dette stykke forstås ved »beslægtet finansielt instrument« et ethvert finansielt instrument, hvis kurs påvirkes stærkt af kursudviklingen på et andet finansielt instrument, der er genstand for investeringsanalyser, og hvori der indgår et derivat af det andet finansielle instrument.

Artikel 37 3.

Investeringsselskaber, der udbreder investeringsanalyser, der er udarbejdet af en anden person, til offentligheden eller til kunder, er undtaget fra at overholde stk. 1, hvis følgende kriterier er opfyldt:

a) 

den person, der udarbejder investeringsanalyserne, er ikke medlem af den koncern, som investeringsselskabet tilhører

b) 

investeringsselskabet ændrer ikke i væsentlig grad anbefalingerne i investeringsanalyserne

c) 

investeringsselskabet fremlægger ikke investeringsanalyserne, som om det selv havde udarbejdet dem

d) 

investeringsselskabet kontrollerer, at den, der har udarbejdet analyserne, er omfattet af krav, der svarer til kravene i denne forordning for så vidt angår udarbejdelse af sådanne analyser, eller har opstillet en politik med sådanne krav.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 02.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R0565
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.