Artikel 5
Beslutningstagning og rådgivende organer
Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndighed(er), der er ansvarlig(e) for, at kravene i denne forordning overholdes (ansvarlig myndighed). Hver ansvarlig myndighed kan til at bistå sig udpege en rådgivende komité, der besidder passende videnskabelig ekspertise (rådgivende komité). Hvis en medlemsstat ikke udpeger en rådgivende komité, skal den eller de ansvarlige myndighed(er) påtage sig de opgaver, som den rådgivende komité tildeles i denne forordning.