|
+Artikel 15 Høring og inddragelse af offentligheden ---+Article 15 1 ---+Article 15 2 ---+Article 15 3 ---+Article 15 4 ---+Article 15 5 ---+Article 15 6 ---+Article 15 7 |
Artikel 15 Høring og inddragelse af offentlighedenArtikel 15 Høring og inddragelse af offentligheden 1. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed på et tidligt tidspunkt får mulighed for at tilkendegive sin holdning til specifikke individuelle projekter vedrørende: a) planlægning af nye virksomheder som omhandlet i artikel 13 b) væsentlige ændringer i virksomheder som omhandlet i artikel 11, hvis sådanne ændringer er underlagt de i artikel 13 fastsatte krav c) nye projekter i nærheden af virksomheder, såfremt placeringen eller projektet kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld, jf. artikel 13. 2. I forbindelse med de i stk. 1 omhandlede specifikke individuelle projekter skal der tidligt i beslutningsprocessen, eller senest så snart det med rimelighed er muligt at give oplysningerne, ved offentlig bekendtgørelse eller ved andre egnede midler herunder elektroniske medier, hvor det er muligt, gives oplysninger til offentligheden om følgende forhold: a) genstanden for det specifikke projekt b) i relevante tilfælde det forhold, at et projekt er genstand for en national eller grænseoverskridende miljøkonsekvensvurdering eller konsultationer mellem medlemsstater i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3 c) hvilken kompetent myndighed der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hos hvem relevante oplysninger kan indhentes, og hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes, samt nærmere oplysninger om fristerne for at fremsætte bemærkninger eller stille spørgsmål d) hvilke afgørelser der kan blive tale om, eller udkast til afgørelsen, hvis et sådant foreligger e) angivelse af, hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger vil blive stillet til rådighed f) hvilke foranstaltninger der er truffet for inddragelse og høring af offentligheden i henhold til denne artikels stk. 7. 3. I forbindelse med de i stk. 1 omtalte specifikke individuelle projekter sikrer medlemsstaterne, at den berørte offentlighed inden for passende frister kan få indsigt i følgende: a) i overensstemmelse med national lovgivning, de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed blev informeret i henhold til stk. 2 b) i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger ( 3 ), andre oplysninger end de i denne artikels stk. 2 omhandlede, som er relevante for den pågældende afgørelse, og som først foreligger, efter at den berørte offentlighed blev informeret i henhold til det pågældende stykke. 4. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til at fremsætte bemærkninger og synspunkter til den kompetente myndighed, før der træffes en afgørelse om et specifikt individuelt projekt som omhandlet i stk. 1, og at der i beslutningsprocessen tages behørigt hensyn til udfaldet af høringer foretaget i henhold til stk. 1. 5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, når den relevante afgørelse er truffet, giver offentligheden indsigt i: a) afgørelsens indhold og begrundelse, med alle senere opdateringer b) udfaldet af de høringer, der er foretaget, inden afgørelsen blev truffet, og en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til dem i afgørelsen. 6. Når der opstilles overordnede planer eller programmer for projekter, der falder ind under stk. 1, litra a) eller c), sikrer medlemsstaterne, at offentligheden på et tidligt tidspunkt gives reel mulighed for at blive inddraget i udarbejdelsen, ændringen eller gennemgangen heraf gennem de procedurer, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet ( 4 ). Medlemsstaterne identificerer den offentlighed, der er berettiget til at blive inddraget i forbindelse med dette stykke, herunder relevante ikke-statslige organisationer, som opfylder alle relevante krav i henhold til national lovgivning, såsom miljøbeskyttelsesorganisationer. Dette stykke finder ikke anvendelse på planer og programmer, i forbindelse med hvilke der gennemføres en procedure med inddragelse af offentligheden i henhold til direktiv 2001/42/EF. 7. De nærmere bestemmelser for informering af offentligheden og høring af den berørte offentlighed fastlægges af medlemsstaterne. Der fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, som giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte offentlighed kan forberede sig på og reelt blive inddraget i de miljøbeslutningsprocesser, der er omfattet af denne artikel. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|