2. Efter udløbet af den aftalte periode vurderer ECB, hvorvidt den har til hensigt at gennemføre inddragelsen af tilladelsen eller at forlænge den aftalte tidsperiode i overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 14, stk. 6, under hensyntagen til de eventuelle fremskridt, der er gjort. ECB hører både den relevante kompetente nationale myndighed og den nationale afviklingsmyndighed, hvis denne er forskellig fra den kompetente nationale myndighed. Den kompetente nationale myndighed underretter ECB om de foranstaltninger, som disse myndigheder har truffet, og dens vurdering af følgerne af en inddragelse.