+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 2 1)
---+Artikel 2 2)
---+Artikel 2 3)
---+Artikel 2 4)
---+Artikel 2 5)
---+Artikel 2 6)
---+Artikel 2 7)
---+Artikel 2 8)
---+Artikel 2 9)
---+Artikel 2 10)
---+Artikel 2 11)
---+Artikel 2 12)
---+Artikel 2 13)
---+Artikel 2 14)
---+Artikel 2 15)
---+Artikel 2 16)
---+Artikel 2 17)
---+Artikel 2 18)
---+Artikel 2 19)
---+Artikel 2 20)
---+Artikel 2 21)

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 2 1)

»data«: enhver digital repræsentation af handlinger, kendsgerninger eller oplysninger og enhver samling af sådanne handlinger, kendsgerninger eller oplysninger, herunder i form af lyd- eller videooptagelser eller audiovisuelle optagelser

Artikel 2 2)

»videreanvendelse«: fysiske eller juridiske personers brug af data, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, til andre kommercielle eller ikkekommercielle formål end det oprindelige formål i forbindelse med den offentlige opgave, som dataene blev frembragt til, bortset fra udveksling af data mellem offentlige myndigheder alene som led i varetagelse af deres offentlige opgaver

Artikel 2 3)

»personoplysninger«: personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679

Artikel 2 4)

»andre data end personoplysninger«: data, der ikke er personoplysninger

Artikel 2 5)

»samtykke«: samtykke som defineret i artikel 4, nr. 11), i forordning (EU) 2016/679

Artikel 2 6)

»tilladelse«: at give databrugere ret til behandling af andre data end personoplysninger

Artikel 2 7)

»den registrerede«: den registrerede som omhandlet i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679

Artikel 2 8)

»dataindehaver«: en juridisk person, herunder offentlige myndigheder og internationale organisationer, eller en fysisk person, som ikke er en registreret med hensyn til de pågældende specifikke data, og som i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret har ret til at give indsigt i eller videregive bestemte personoplysninger eller andre data end personoplysninger

Artikel 2 9)

»databruger«: en fysisk eller juridisk person, der har lovlig adgang til bestemte personoplysninger eller andre data end personoplysninger, og som, herunder i henhold til forordning (EU) 2016/679 i tilfælde af personoplysninger, har ret til at anvende disse oplysninger eller data til kommercielle eller ikkekommercielle formål

Artikel 2 10)

»datadeling«: en registrerets eller en dataindehavers tilrådighedsstillelse af data for en databruger med henblik på fælles eller enkeltvis brug af sådanne data på grundlag af frivillige aftaler eller EU-ret eller national ret, enten direkte eller gennem en formidler, for eksempel under åbne eller kommercielle licenser, der udstedes mod et gebyr eller gratis

Artikel 2 11)

»dataformidlingstjeneste«: tjeneste, der har til formål at etablere kommercielle forbindelser med henblik på dataudveksling mellem et ubestemt antal registrerede og dataindehavere på den ene side og databrugere på den anden side ved hjælp af tekniske, juridiske eller andre midler, herunder med henblik på udøvelse af registreredes rettigheder i forbindelse med personoplysninger, dog med undtagelse af mindst følgende:

a)

tjenester, der indsamler data fra dataindehavere og aggregerer, beriger eller omdanner dataene med henblik på at tilføre dem en betydelig merværdi og udsteder licens til anvendelse af de deraf følgende data til databrugere uden dermed at etablere en kommerciel forbindelse mellem dataindehavere og databrugere

b)

tjenester, der fokuserer på formidling af ophavsretligt beskyttet indhold

c)

tjenester, der udelukkende anvendes af én dataindehaver med det formål at muliggøre anvendelsen af de data, som den pågældende dataindehaver er i besiddelse af, eller som anvendes af flere juridiske personer i en lukket koncern, herunder leverandør- eller kundeforhold eller kontraktligt fastsatte samarbejdsforhold, navnlig dem, der som et hovedformål har at sikre funktionaliteten af genstande og enheder, der er forbundet med tingenes internet

d)

datadelingsformidlingstjenester, der tilbydes af offentlige myndigheder uden at sigte mod at etablere kommercielle forhold med henblik på dataudveksling

Artikel 2 12)

»behandling«: behandling som defineret i artikel 4, nr. 2), i forordning (EU) 2016/679 hvad angår personoplysninger eller artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) 2018/1807 hvad angår andre data end personoplysninger

Artikel 2 13)

»adgang«: anvendelse af data i overensstemmelse med bestemte tekniske, juridiske eller organisatoriske krav, uden at dette nødvendigvis indebærer overførsel eller download af data

Artikel 2 14)

»hovedsæde« for en juridisk person: stedet, hvor den juridiske person har sin centrale administration i Unionen

Artikel 2 15)

»tjenester fra datakooperativer«: dataformidlingstjenester, der stilles til rådighed af en organisatorisk struktur, som består af registrerede, enkeltpersonvirksomheder eller SMV'er, der er medlemmer af denne struktur, og som har som sine hovedformål at støtte sine medlemmer i udøvelsen af deres rettigheder med hensyn til visse data, herunder med hensyn til at træffe informerede valg, inden de giver samtykke til databehandling, til at udveksle synspunkter om, hvilke formål med og betingelser for databehandling der bedst kan repræsentere medlemmernes interesser med hensyn til deres data, og at forhandle vilkår og betingelser for databehandling på vegne af sine medlemmer, inden de giver tilladelse til behandling af andre data end personoplysninger, eller inden de giver samtykke til behandling af personoplysninger

Artikel 2 16)

»dataaltruisme«: frivillig deling af data på grundlag af registreredes samtykke til behandling af personoplysninger, der vedrører dem, eller dataindehaveres tilladelse til, at andre data end personoplysninger, som de er i besiddelse af, anvendes, uden at de søger eller modtager en modydelse, som går ud over kompensation i forbindelse med de omkostninger, de pådrager sig ved at stille deres data til rådighed med henblik på almennyttige formål som fastsat i national ret, hvor det er relevant, f.eks. sundhedspleje, bekæmpelse af klimaændringer, forbedring af mobiliteten, lettelse af udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af officielle statistikker, forbedring af udbuddet af offentlige tjenester, offentlig beslutningstagning eller almennyttige videnskabelige formål

Artikel 2 17)

»offentlig myndighed«: staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller et eller flere af sådanne offentligretlige organer

Artikel 2 18)

»offentligretlige organer«: organer med alle følgende karakteristika:

a)

de er oprettet specielt med henblik på at opfylde almennyttige formål og har ikke industriel eller kommerciel karakter

b)

de har status som juridisk person

c)

de finansieres for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer, eller de har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer

Artikel 2 19)

»offentlig virksomhed«: enhver virksomhed, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse på som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gælder for virksomheden; der antages at foreligge bestemmende indflydelse fra de offentlige myndigheders side i alle de følgende tilfælde, hvor de pågældende myndigheder direkte eller indirekte:

a)

besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital

b)

råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt

c)

kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan »sikkert databehandlingsmiljø«:

Artikel 2 20)

»sikkert databehandlingsmiljø«: et fysisk eller virtuelt miljø og organisatoriske midler til at sikre overensstemmelsen med EU-retten, såsom forordning (EU) 2016/679, navnlig med hensyn til registreredes rettigheder, intellektuelle ejendomsrettigheder og kommerciel og statistisk fortrolighed, integritet og tilgængelighed, samt med national ret, således at den enhed, der tilvejebringer det sikre databehandlingsmiljø, kan fastslå og overvåge alle databehandlingsaktiviteter, herunder visning, lagring, download og eksport af data samt beregning af afledte data ved hjælp af algoritmer

Artikel 2 21)

»retlig repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som udtrykkeligt er udpeget til at handle på vegne af en dataformidlingstjenesteudbyder, der ikke er etableret i Unionen, eller på vegne af en enhed, der ikke er etableret i Unionen, og som med henblik på almennyttige formål indsamler data, der stilles til rådighed af fysiske eller juridiske personer på grundlag af dataaltruisme; de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, kan henvende sig til repræsentanten i tillæg til eller i stedet for til dataformidlingstjenesteudbyderen eller enheden for så vidt angår forpligtelserne i henhold til denne forordning, herunder for så vidt angår indledning af håndhævelsesforanstaltninger over for en dataformidlingstjenesteudbyder eller en enhed, der ikke overholder bestemmelserne, og som ikke er etableret i Unionen.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 03.06.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32022R0868
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.