Artikel 65
1. Forsikringsselskaber skal udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, medmindre andet er fastsat i denne afdeling.
2. Såfremt en medlemsstat ikke gør brug af artikel 5 i direktiv 83/349/EØF, anvendes stk. 1 ligeledes på modervirksomheder, som udelukkende eller hovedsagelig har til formål at besidde kapitalinteresser i dattervirksomheder samt at administrere og erhverve afkast af disse kapitalinteresser, såfremt de pågældende dattervirksomheder udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed.