+BILAG XIX

BILAG XIX




BILAG XIX

INSTRUKSER VEDRØRENDE UDFYLDNING AF INDBERETNINGSSKEMAET FOR YDERLIGERE OVERVÅGNINGSVÆRKTØJER I BILAG XVIII

1.   Yderligere overvågningsværktøjer

1.1.   Generelt

1. [tom]

2. Ved finansiering i alt forstås alle forpligtelser, bortset fra derivater og korte positioner.

3. Finansiering, uanset type, med åben løbetid, herunder på anfordringsindskud, anses for at have dag-til-dag-løbetid.

4. Oprindelig løbetid er tiden mellem indgåelsesdatoen og finansieringens forfaldsdato. Finansieringens forfaldsdato bestemmes i overensstemmelse med punkt 12 i bilag XXIII. I tilfælde af optionalitet såsom i forbindelse med punkt 12 i bilag XXIII betyder dette, at en finansieringsposts oprindelige løbetid kan være kortere end den tid, der er gået siden indgåelsen.

5. Restløbetid er tiden mellem indberetningsperiodens slutning og finansieringens forfaldsdato. Finansieringens forfaldsdato bestemmes i overensstemmelse med punkt 12 i bilag XXIII.

6. Med henblik på at beregne den vægtede gennemsnitlige oprindelige løbetid eller resteløbetid anses indskud med dag-til-dag-løbetid eller finansiering, uanset type, med åben løbetid for at have en løbetid på én dag.

7. Med henblik på at beregne den oprindelige løbetid og restløbetiden, når der er finansiering med en opsigelsesfrist eller klausul om annullering eller hævning før tid for instituttets modpart, antages hævning på den første mulige dato.

8. Hvad angår vedvarende forpligtelser, bortset fra vedvarende forpligtelser omfattet af optionalitet som omhandlet i punkt 12 i bilag XXIII, antages en fast løbetid og restløbetid på tyve år.

9. Med henblik på at beregne den i indberetningsskema C 67.00 omhandlede tærskel (udtrykt i procent) efter væsentlig valuta skal institutterne anvende en tærskel på 1 % af samlede forpligtelser i alle valutaer.

1.2.   Koncentration af finansiering efter modpart (C 67.00)

1. For at indhente oplysninger om de indberettende institutters koncentration af finansiering efter modpart i C 67.00 skal institutterne anvende instrukserne i dette afsnit.

2. Institutterne skal indberette de ti største modparter eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 39), i forordning (EU) nr. 575/2013, fra hvilke den modtagne finansiering fra hver modpart eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger en tærskel på 1 % af de samlede forpligtelser i posterne i skemaets afsnit 1, række 020-110. Den modpart, der indberettes under post 1.01, skal være den, der tegner sig for det største finansieringsbeløb modtaget fra en modpart eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som ligger over tærsklen på 1 % pr. indberetningsdatoen. Post 1.02 skal være den næststørste over tærsklen på 1 % og på lignende vis med de øvrige poster.

3. Hvis en modpart tilhører flere grupper af indbyrdes forbundne kunder, indberettes denne kun én gang i gruppen med den største finansiering.

4. Institutterne skal indberette det samlede beløb for al anden øvrig finansiering i afsnit 2.

5. Summen af afsnit 1 (de ti største modparter) og afsnit 2 (al anden finansiering) skal svare til et instituts samlede finansiering, som det fremgår af dets balance indberettet inden for rammerne af den regnskabsmæssige indberetning (FINREP — der repræsenterer finansielle forpligtelser justeret for udelukkelse af derivater og korte positioner i overensstemmelse med punkt 2 i afsnit 1.1) for de indberetningsperioder, hvor begge rapporter er tilgængelige (f.eks. Finrep Q1 og C 67.00 March/Q1).

6. For hver modpart skal institutterne indberette alle kolonner fra 0010 til 0080.

7. Hvis der modtages finansiering i mere end én produkttype, skal den indberettede type være det produkt, i hvilket den største finansieringsandel er modtaget. Der kan træffes rimelige foranstaltninger til at identificere den underliggende indehaver af værdipapirerne. Hvis et institut har oplysninger om indehaveren af værdipapirerne i kraft a sin rolle som depotbank, skal dette beløb indgå ved indberetningen af koncentrationen af modparter. Hvis der ikke foreligger oplysninger om indehaveren af værdipapirerne, er det ikke nødvendigt at indberette det pågældende beløb.

8. Instrukser vedrørende specifikke kolonner:



Kolonne

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

Modpartens navn

Navnet på hver modpart, fra hvem den modtagne finansiering overstiger 1 % af de samlede forpligtelser, skal angives i kolonne 0010 i aftagende rækkefølge, dvs. efter størrelsen af den modtagne finansiering.

Navnet på modparten, uanset om modparten er en juridisk enhed eller en fysisk person, skal indberettes. Når modparten er en juridisk enhed, skal det navn på modparten, der angives, være det fulde navn på den juridiske enhed, som finansieringen kommer fra, inklusive eventuelle angivelser af selskabsform i overensstemmelse med national selskabsret.

Hvis gruppen af indbyrdes forbundne kunder ikke har et moderselskab, skal den indberettede modpart være den individuelle enhed, der efter instituttets vurdering er den mest betydningsfulde i gruppen af indbyrdes forbundne kunder. I andre tilfælde skal den svare til den individuelle modpart.

0015

Kode

Koden er en ID-kode for rækken og skal være unik for hver modpart. For institutter og forsikringsselskaber er koden LEI-koden. For andre enheder er koden LEI-koden, eller, hvis en sådan ikke foreligger, en national kode. Koden skal være unik og skal anvendes konsekvent i alle skemaer og over tid. Koden skal altid have en værdi.

0016

Kodetype

Institutter skal identificere typen af kode indberettet i kolonne 0015 som »LEI-kode« eller »ikke-LEI-kode«.

Kodetypen skal altid indberettes.

0017

National kode

Institutter kan endvidere indberette den nationale kode, når de indberetter en LEI-kode som ID i kolonnen »Kode«.

0030

Modpartens sektor

Der tildeles én sektor for hver modpart på grundlag af FINREP's økonomiske sektorklasser, angivet i det følgende (jf. del 1 i bilag V til denne gennemførelsesforordning):

i) Centralbanker ii) Offentlig forvaltning og service iii) Kreditinstitutter iv) Andre finansielle selskaber v) Ikkefinansielle selskaber vi) Husholdninger.

For grupper af indbyrdes forbundne kunder indberettes ingen sektor.

0040

Modpartens hjemsted

Der anvendes tobogstavskode efter ISO 3166-1-standarden for det land, hvor modparten har sit hjemsted (herunder pseudo-ISO-koder for internationale organisationer, som anført i den seneste udgave af Eurostats »Balance of Payments Vademecum«).

For grupper af indbyrdes forbundne kunder indberettes ikke noget land.

0050

Produkttype

Modparter, der indberettes i kolonne 0010, skal tildeles en produkttype svarende til det udstedte produkt, i hvilket finansieringen blev modtaget, eller i hvilket den største andel af finansieringen blev modtaget for så vidt angår blandede produkttyper. Hertil anvendes følgende koder angivet med fed skrift:

UWF (usikret engrosfinansiering fra finansielle kunder, herunder via interbankmarkedet)

UWNF (usikret engrosfinansiering fra ikkefinansielle kunder)

SFT (finansiering gennem genkøbsaftaler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 82), i forordning (EU) nr. 575/2013)

CB (finansiering på grundlag af udstedelse af dækkede obligationer som defineret i artikel 129, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF)

ABS (finansiering på grundlag af udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i aktiver (asset backed securities — ABS), herunder kortfristede gældsbreve (commercial paper — ABCP)

CBM (centralbankfinansiering i forbindelse med pengepolitiske operationer)

IGUWF (usikret engrosfinansiering modtaget fra koncerninterne modparter)

IGSWF (sikret engrosfinansiering modtaget fra koncerninterne modparter)

OSWF (anden usikret engrosfinansiering)

OFP (andre finansieringsprodukter, f.eks. detailfinansiering).

0060

Modtaget beløb

Finansiering i alt modtaget fra modparter indberettet i kolonne 0010 skal angives i kolonne 0060, og institutterne skal der indberette regnskabsmæssige værdier.

0070

Vægtet gennemsnitlig oprindelig løbetid

For den modtagne finansiering indberettet i kolonne 0060 fra den i kolonne 0010 indberettede modpart skal der i kolonne 0070 angives en vægtet gennemsnitlig oprindelig løbetid.

Den vægtede gennemsnitlige oprindelige løbetid beregnes som den gennemsnitlige oprindelige løbetid (i dage) for den finansiering, der er modtaget fra den pågældende modpart. Gennemsnittet skal vægtes efter størrelse, baseret på størrelsen af forskellige modtagne finansieringsbeløb i forhold til den samlede finansiering, der er modtaget fra den pågældende modpart.

Hvad angår vedvarende forpligtelser skal institutterne antage en fast løbetid på 20 år og en løbetid på 1 dage for anfordringsindskud.

0080

Vægtet gennemsnitlig restløbetid

For den modtagne finansiering indberettet i kolonne 0060 fra den i kolonne 0010 indberettede modpart skal der i kolonne 0080 angives en vægtet gennemsnitlig restløbetid i antal dage.

Den vægtede gennemsnitlige restløbetid beregnes som den gennemsnitlige løbetid i resterende dage for den finansiering, der er modtaget fra den pågældende modpart. Gennemsnittet skal vægtes efter størrelse, baseret på størrelsen af forskellige modtagne finansieringsbeløb i forhold til den samlede finansiering, der er modtaget fra den pågældende modpart.

Hvad angår vedvarende forpligtelser skal institutterne antage en fast løbetid på 20 år og en løbetid på 1 dage for anfordringsindskud.

1.3.   Koncentration af finansiering efter produkttype (C 68.00)

1. I dette skema indsamles oplysninger om det indberettende instituts koncentration af finansiering efter produkttype, opdelt efter de finansieringstyper, der er angivet i følgende rækkeinstrukser:



Række

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

1.  Detailfinansiering

Detailindskud som defineret i artikel 411, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013 og detailobligationer som omhandlet i artikel 28, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61.

0020

1.1.  Heraf anfordringsindskud

Den detailfinansiering i række 0010, der er anfordringsindskud.

0031

1.2.  Heraf tidsindskud, der ikke kan hæves inden for de følgende 30 dage

Den detailfinansiering i række 0010, der er tidsindskud, der ikke kan hæves inden for de følgende 30 dage.

0041

1.3.  Heraf tidsindskud, der kan hæves inden for de følgende 30 dage

Den detailfinansiering i række 0010, der er tidsindskud, der kan hæves inden for de følgende 30 dage.

0070

1.4.  Opsparingskonti

Den detailfinansiering i række 0010, der er opsparingskonti med et af følgende karakteristika:

— Med en opsigelsesfrist på over 30 dage

— Uden en opsigelsesfrist på over 30 dage

Denne række indberettes ikke.

0080

1.4.1.  Med en opsigelsesfrist på over 30 dage

Den detailfinansiering i række 0010, der er opsparingskonti med en opsigelsesfrist på over 30 dage.

0090

1.4.2.  Uden en opsigelsesfrist på over 30 dage

Den detailfinansiering i række 0010, der er opsparingskonti uden en opsigelsesfrist på over 30 dage.

0100

2.  Engrosfinansiering

Alle andre modparter end dem for detailindskud som defineret i artikel 411, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Denne række indberettes ikke.

0110

2.1.  Usikret engrosfinansiering

Alle andre modparter end dem for detailindskud som defineret i artikel 411, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis finansieringen er usikret.

0120

2.1.1.  Heraf lån og indskud fra finansielle kunder

Den finansiering i række 0110, der består af lån og indskud fra finansielle kunder.

Finansiering fra centralbanker medtages ikke i denne række.

0130

2.1.2.  Heraf lån og indskud fra ikkefinansielle kunder

Den finansiering i række 0110, der består af lån og indskud fra ikkefinansielle kunder.

Finansiering fra centralbanker medtages ikke i denne række.

0140

2.1.3.  Heraf lån og indskud fra koncerninterne enheder

Den finansiering i række 0110, de midler, der består af lån og indskud fra koncerninterne enheder, hvor modparten er et moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til kreditinstituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU.

Engrosfinansiering fra koncerninterne enheder skal kun indberettes på individuelt eller delkonsolideret grundlag.

0150

2.2.  Sikret engrosfinansiering

Alle andre modparter end dem for detailindskud som defineret i artikel 411, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis finansieringen er sikret.

0160

2.2.1.  Heraf værdipapirfinansieringstransaktioner

Den finansiering i række 0150, som er finansiering opnået gennem genkøbsaftaler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 82), i forordning (EU) nr. 575/2013.

0170

2.2.2.  Heraf udstedelse af dækkede obligationer

Den finansiering i række 0150, som er finansiering opnået på grundlag af udstedelse af dækkede obligationer som defineret i artikel 129, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.

0180

2.2.3.  Heraf udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i aktiver (asset backed securities — ABS)

Den finansiering i række 0150, som er finansiering opnået gennem udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i aktiver, herunder også kortfristede gældsbreve (commercial paper) med sikkerhed i aktiver.

0190

2.2.4.  Heraf finansielle passiver, bortset fra derivater og korte positioner fra koncerninterne enheder

Den finansiering i række 0150, de midler, der er finansiering fra koncerninterne enheder, hvor modparten er et moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til kreditinstituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU.

Engrosfinansiering fra koncerninterne enheder skal kun indberettes på individuelt eller delkonsolideret grundlag.

3. For hver produkttype skal institutterne indberette alle kolonner fra 0010 til 0050.

4. De tal, der indberettes i række 1. »Detail«, 2.1 »Usikret engrosfinansiering« og 2.2 »Sikret engrosfinansiering«, kan omfatte bredere produkttyper end de underliggende »heraf«-poster.

5. Aktier indberettes ikke i dette skema.

6. Instrukser vedrørende specifikke kolonner:



Kolonne

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

Modtaget regnskabsmæssig værdi

Den regnskabsmæssige værdi af modtagen finansiering for hver af produkttyperne i kolonnen »Produktnavn« skal indberettes i skemaets kolonne 0010.

0020

Beløb omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland

Her angives, hvor stor en andel af den samlede finansiering angivet i kolonne 0010, som er modtaget for hver af de i kolonnen »Produktnavn« anførte produkttyper, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland.

Bemærk: De i kolonne 0020 og kolonne 0030 anførte beløb for hver af produktkategorierne i kolonnen »Produktnavn« skal svare til det indberettede samlede modtagne beløb i kolonne 0010.

0030

Beløb, der ikke er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland

Her angives, hvor stor en andel af den samlede finansiering angivet i kolonne 0010, som er modtaget for hver af de i kolonnen »Produktnavn« anførte produkttyper, der ikke er omfattet af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland.

Bemærk: De i kolonne 0020 og kolonne 0030 anførte beløb for hver af produkttyperne i kolonnen »Produktnavn« skal svare til det indberettede samlede modtagne beløb i kolonne 0010.

0040

Vægtet gennemsnitlig oprindelig løbetid

For den modtagne finansiering indberettet i kolonne 0010 fra de i kolonnen »Produktnavn« indberettede produkttyper, skal der i kolonne 0040 angives en vægtet gennemsnitlig oprindelig løbetid (i dage).

Den vægtede gennemsnitlige oprindelige løbetid beregnes som den gennemsnitlige oprindelige løbetid (i dage) for den finansiering, der er modtaget for den pågældende produkttype. Gennemsnittet skal vægtes efter størrelse, baseret på størrelsen af forskellige modtagne finansieringsbeløb i forhold til den samlede finansiering, der er modtaget fra alle udstedelser af den pågældende produkttype.

0050

Vægtet gennemsnitlig restløbetid

For den modtagne finansiering indberettet i kolonne 0010 fra de i kolonnen »Produktnavn« indberettede produkttyper skal der i kolonne 0050 angives en vægtet gennemsnitlig restløbetid (i dage).

Den vægtede gennemsnitlige restløbetid beregnes som den gennemsnitlige løbetid (i dage), der er tilbage for den finansiering, der er modtaget for den pågældende produkttype. Gennemsnittet skal vægtes efter størrelse, baseret på størrelsen af forskellige modtagne finansieringsbeløb i forhold til den samlede finansiering, der er modtaget fra alle udstedelser af den pågældende produkttype.

1.4.   Priser for finansiering med forskellig løbetid (C 69.00)

1. Institutterne skal indberette oplysningerne om transaktionsvolumen og priser betalt af institutterne for finansiering, der er opnået i indberetningsperioden og stadig til stede ved indberetningsperiodens slutning, i skema C 69.00 i overensstemmelse med følgende oprindelige løbetider:

a) 

dag-til-dag (kolonne 0010 og 0020)

b) 

over dag-til-dag og mindre end eller lig med 1 uge (kolonne 0030 og 0040)

c) 

over 1 uge og mindre end eller lig med 1 måned (kolonne 0050 og 0060)

d) 

over 1 måned og mindre end eller lig med 3 måneder (kolonne 0070 og 0080)

e) 

over 3 måneder og mindre end eller lig med 6 måneder (kolonne 0090 og 0100)

f) 

over 6 måneder og mindre end eller lig med 1 år (kolonne 0110 og 0120)

g) 

over 1 år og mindre end eller lig med 2 år (kolonne 0130 og 0140)

h) 

over 2 år og mindre end eller lig med 5 år (kolonne 0150 og 0160)

i) 

over 5 år og mindre end eller lig med 10 år (kolonne 0170 og 0180).

I tilfælde af valutarevalueringer opnås der ingen ny finansiering i den oprindelige valuta, og det indberettende institut har ikke betalt mere end den oprindelige pris ved den første deponering af midler. Der indberettes derfor ikke en positiv stigning som følge af valutarevalueringen i dette skema.

Finansieringskilder med en oprindelig løbetid på over 10 år indberettes ikke.

2. Ved fastlæggelse af løbetiden for den modtagne finansiering skal institutterne se bort fra perioden mellem handelsdagen og afviklingsdagen, f.eks. skal en tremåneders forpligtelse med afregning om to uger indberettes under »3 måneders løbetid« (kolonne 0070 og 0080).

3. Det spænd, der indberettes i venstre kolonne for hver løbetidsklasse, skal være et af følgende:

4. det spænd, der skal betales af instituttet, for forpligtelser på ikke over et år, hvis de skulle ombyttes til det som benchmark gældende dag-til-dag-indeks for den relevante valuta senest ved lukketid på dagen for transaktionen

5. det spænd, der skal betales af instituttet ved udstedelsen for forpligtelser med en oprindelig løbetid på over et år, hvis de skulle ombyttes til det relevante tremånedersbenchmark (f.eks. tremåneders-EURIBOR for EUR) senest ved lukketid på dagen for transaktionen.

6. Alene med henblik på beregning af spænd, jf. litra a) og b) ovenfor, kan instituttet på grundlag af historiske erfaringer bestemme den oprindelige løbetid med eller uden hensyntagen til optionalitet, alt efter hvad der er relevant.

7. Spænd skal indberettes i basispoint med negativt fortegn, hvis den nye finansiering er billigere end under den relevante benchmarksats. De skal beregnes på basis af et vægtet gennemsnit.

8. Ved beregningen af det gennemsnitlige spænd, der skal betales på flere udstedelser/indskud/lån, skal institutterne beregne de samlede omkostninger i udstedelsesvalutaen uden hensyntagen til eventuelle valutaswaps, men medregne eventuelle tillæg eller fradrag og gebyrer, der skal betales, eller som modtages, således at løbetiden på en teoretisk eller faktisk renteswap modsvarer forpligtelsens løbetid. Spændet er renten på forpligtelsen minus swaprenten.

9. Beløbet for finansiering modtaget for finansieringskategorierne i kolonnen »Post« skal indberettes i kolonnen »Volumen« i den relevante løbetidsklasse.

10. I kolonnen »volumen« skal institutterne oplyse beløbene for den regnskabsmæssige værdi af den nye finansiering opnået i den relevante løbetidsklasse i overensstemmelse med oprindelig løbetid.

11. Hvad angår alle poster, også ikkebalanceførte forpligtelser, skal institutterne kun indberette relaterede beløb, der er afspejlet på balancen. En ikkebalanceført forpligtelse, som er ydet til instituttet, skal først indberettes i C 69.00 efter udnyttelse. I tilfælde af udnyttelse skal den volumen og det spænd, der indberettes, være det udnyttede beløb og det relevante spænd ved indberetningsperiodens slutning. Hvis udnyttelsen ikke kan refinansieres efter instituttets skøn, indberettes udnyttelsens faktiske løbetid. Hvis instituttet allerede har udnyttet faciliteten ved den foregående indberetningsperiodes slutning, og hvis instituttet efterfølgende øger anvendelsen af faciliteten, skal kun det yderligere udnyttede beløb indberettes.

12. Indskud fra detailkunder er de indskud, der er defineret i artikel 411, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013.

13. For finansiering der er blevet refinansieret i løbet af indberetningsperioden, og som stadig er udestående ved indberetningsperiodens slutning, skal gennemsnittet af de spænd, der finder anvendelse på det pågældende tidspunkt (dvs. indberetningsperiodens slutning), indberettes. Med henblik på C 69.00 anses finansiering, der er refinansieret og stadig findes ved indberetningsperiodens slutning, for at repræsentere ny finansiering.

14. Som en undtagelse fra resten af punkt 1.4 skal volumen og spænd for anfordringsindskud kun indberettes, når indskyderen ikke havde et anfordringsindskud i den foregående indberetningsperiode, eller når der er en stigning i indskudsbeløbet sammenlignet med den tidligere referencedato; i så tilfælde behandles forøgelse som ny finansiering. Det spænd, der indberettes, er spændet ved periodens slutning.

15. Hvis der ikke er noget at indberette, skal felterne vedrørende indberetning stå tomme.

16. Aktier indberettes ikke i dette skema.

17. Instrukser vedrørende specifikke rækker:



Række

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

1  Finansiering i alt

Samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd for al finansiering skal oplyses for alle følgende løbetider:

a)  dag-til-dag (kolonne 0010 og 0020)

b)  over dag-til-dag og mindre end eller lig med 1 uge (kolonne 0030 og 0040)

c)  over 1 uge og mindre end eller lig med 1 måned (kolonne 0050 og 0060)

d)  over 1 måned og mindre end eller lig med 3 måneder (kolonne 0070 og 0080)

e)  over 3 måneder og mindre end eller lig med 6 måneder (kolonne 0090 og 0100)

f)  over 6 måneder og mindre end eller lig med 1 år (kolonne 0110 og 0120)

g)  over 1 år og mindre end eller lig med 2 år (kolonne 0130 og 0140)

h)  over 2 år og mindre end eller lig med 5 år (kolonne 0150 og 0160)

i)  over 5 år og mindre end eller lig med 10 år (kolonne 0170 og 0180).

0020

1.1  Detailfinansiering

Den andel af den samlede finansiering indberettet under post 1, der udgøres af den modtagne detailfinansiering. Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd.

0030

1.2  Usikret engrosfinansiering

Den andel af den samlede finansiering indberettet under 1, der udgøres af den modtagne usikrede engrosfinansiering. Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd.

0035

1.2.1  heraf: Usikret seniorgæld

Den andel af den usikrede engrosfinansiering indberettet under 1.2, der udgøres af modtaget usikret seniorgæld. Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitlig spændsats.

0045

1.3  Sikret finansiering (ikke-centralbank)

Den andel af den samlede finansiering indberettet under 1, der udgøres af modtaget sikret finansiering fra en modpart, der ikke er en centralbank. Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd.

0065

1.3.1  heraf: Dækkede obligationer

Den andel af den sikrede finansiering indberettet under 1.3, der udgøres af dækkede obligationer, ved hvilke instituttets egne aktiver er behæftet. Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd.

0075

1.3.2  heraf: Værdipapirer med sikkerhed i aktiver (asset backed securities — ABS), herunder kortfristede gældsbreve (commercial paper — ABCP)

Den andel af den sikrede finansiering indberettet under 1.3, der udgøres af værdipapirer med sikkerhed i aktiver (asset backed securities — ABS), herunder kortfristede gældsbreve (commercial paper — ABCP). Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd.

0080

1.4  Anden finansiering

Den andel af den samlede finansiering indberettet under 1. Angiv samlet volumen og vægtet gennemsnitligt spænd for finansiering, der ikke indgår i post 1.1 til 1.3, inkl. sikret finansiering fra centralbanker.

1.5.   Refinansiering (C 70.00)

1. I dette skema indsamles oplysninger om volumen af finansiering, der udløber, og ny modtagen finansiering, dvs. »refinansiering« på daglig basis i den måned, der går forud for indberetningsdatoen.

2. Institutterne skal i kalenderdage indberette den finansiering, som de har, og som udløber i overensstemmelse med følgende løbetidsklasser, i overensstemmelse med den oprindelige løbetid:

a) 

dag-til-dag (kolonne 0010-0040)

b) 

mellem 1 dag og 7 dage (kolonne 0050-0080)

c) 

mellem 7 dag og 14 dage (kolonne 0090-0120)

d) 

mellem 14 dage og 1 måned (kolonne 0130-0160)

e) 

mellem 1 måned og 3 måneder (kolonne 0170-0200)

f) 

mellem 3 måned og 6 måneder (kolonne 0210-0240)

g) 

med løbetid over 6 måneder (kolonne 0250-0280).

3. For hver løbetidsklasse beskrevet i punkt 2 ovenfor skal det beløb, der udløber, indberettes i venstre kolonne, refinansierede midler skal indberettes i kolonnen »Refinansiering«, nye modtagne finansieringsmidler skal indberettes i kolonnen »Nye midler«, og nettoforskellen mellem nye midler på den ene side og refinansiering minus finansiering, der udløber, på den anden side skal indberettes i højre kolonne.

4. Nettopengestrømme i alt skal indberettes i kolonne 290 og skal svare til summen af alle »Netto«-kolonner med nr. 0040, 0080, 0120, 0160, 0200, 0240 og 0280.

5. Finansieringens gennemsnitlige løbetid i dage for så vidt angår finansiering, der udløber, skal indberettes i kolonne 0300.

6. Finansieringens gennemsnitlige løbetid i dage for så vidt angår refinansiering skal indberettes i kolonne 0310.

7. Finansieringens gennemsnitlige løbetid i dage for så vidt angår nye midler, skal indberettes i kolonne 0320.

8. Beløbet, »der udløber«, skal omfatte alle forpligtelser, der efter kontrakten kan hæves af finansieringsgiveren, eller der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden. Det skal altid indberettes med positivt fortegn.

9. Beløbet i »Refinansiering« skal omfatte det beløb, der udløber, som defineret i punkt 2 og 3, som stadig er hos instituttet på den relevante dag i indberetningsperioden. Det skal altid indberettes med positivt fortegn. Hvis finansieringens løbetid er ændret på grund af refinansieringshændelsen, skal beløbet i »Refinansiering« indberettes i en løbetidsklasse i overensstemmelse med den nye løbetid.

10. Beløbet i »Nye midler« skal omfatte faktiske indgående pengestrømme på den relevante dag i indberetningsperioden. Det skal altid indberettes med positivt fortegn.

11. Nettobeløbet skal anses for at udgøre en ændring af finansieringen inden for et bestemt oprindeligt løbetidsbånd på den relevante dag i indberetningsperioden og skal beregnes ved i »nettokolonnen« at lægge de nye midler og de refinansierede midler sammen og fratrække de midler, der udløber.

12. Instrukser vedrørende specifikke kolonner:



Kolonne

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010-0040

Dag-til-dag

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og oprindeligt udløber på dag-til-dag-basis, skal indberettes i kolonne 0010 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og oprindeligt udløber på dag-til-dag-basis, skal indberettes i kolonne 0020 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er opnået på den relevante dag i indberetningsperioden og oprindeligt udløber på dag-til-dag-basis, skal indberettes i kolonne 0030 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber på dag-til-dag-basis, på den ene side, og refinansiering plus nye midler modtaget på dag-til-dag-basis på den anden side skal indberettes i kolonne 0040 under 1.1-1.31.

0050-0080

> 1 dag ≤ 7 dage

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en dag og en uge, skal indberettes i kolonne 0050 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en dag og en uge, skal indberettes i kolonne 0060 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er opnået på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en dag og en uge, skal indberettes i kolonne 0070 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber, på den ene side, og refinansiering plus nye midler på den anden side skal indberettes i kolonne 0080 under 1.1-1.31.

0090-0120

> 7 dage ≤ 14 dage

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en uge og to uger, skal indberettes i kolonne 0090 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en uge og to uger, skal indberettes i kolonne 0100 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er modtaget på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en uge og to uger, skal indberettes i kolonne 0110 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber, på den ene side, og refinansiering plus nye midler på den anden side skal indberettes i kolonne 0120 under 1.1-1.31.

0130-0160

> 14 dage ≤ 1 måned

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem to uger og en måned, skal indberettes i kolonne 0130 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem to uger og en måned, skal indberettes i kolonne 0140 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er modtaget på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem to uger og en måned, skal indberettes i kolonne 0150 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber, på den ene side, og refinansiering plus nye midler på den anden side skal indberettes i kolonne 0160 under 1.1-1.31.

0170-0200

> 1 måned ≤ 3 måneder

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en måned og tre måneder, skal indberettes i kolonne 0170 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en måned og tre måneder, skal indberettes i kolonne 0180 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er modtaget på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem en måned og tre måneder, skal indberettes i kolonne 0190 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber, på den ene side, og refinansiering plus nye midler på den anden side skal indberettes i kolonne 0200 under 1.1-1.31.

0210-0240

> 3 måneder ≤ 6 måneder

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem tre måneder og seks måneder, skal indberettes i kolonne 0210 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem tre måneder og seks måneder, skal indberettes i kolonne 0220 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er modtaget på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på mellem tre måneder og seks måneder, skal indberettes i kolonne 0230 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber, på den ene side, og refinansiering plus nye midler på den anden side skal indberettes i kolonne 0240 under 1.1-1.31.

0250-0280

> 6 måneder

Finansiering i alt, der udløber på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på over seks måneder, skal indberettes i kolonne 0250 i linjepost 1.1-1.31. For måneder med mindre end 31 dage samt for weekender skal ikkerelevante linjer stå tomme.

Finansiering i alt, der er refinansieret på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på over seks måneder, skal indberettes i kolonne 0260 i linjepost 1.1-1.31.

Ny finansiering i alt, der er modtaget på den relevante dag i indberetningsperioden og har en oprindelig løbetid på over seks måneder, skal indberettes i kolonne 0270 i linjepost 1.1-1.31.

Nettoforskellen mellem finansiering, der udløber, på den ene side, og refinansiering plus nye midler på den anden side skal indberettes i kolonne 0280 under 1.1-1.31.

0290

Nettopengestrømme i alt

Nettopengestrømme i alt svarende til summen af alle »Netto«-kolonner (0040, 0080, 0120, 0160, 0200, 0240 og 0280) indberettes i kolonne 0290.

0300-0320

Gennemsnitlig løbetid (dage)

Den vægtede gennemsnitlige løbetid i dage for al finansiering, der udløber, skal indberettes i kolonne 0300. Den vægtede gennemsnitlige løbetid i dage for alle refinansierede midler indberettes i kolonne 0310, den vægtede gennemsnitlige løbetid i dage for alle nye midler indberettes i kolonne 0320.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.09.2024 00:00:00 -Doknr: CELEX:32021R0451
  • EULAW_HU -

    EULAW_HU