+Artikel 265 Den interne vurderingsmetodes anvendelsesområde og operationelle krav
---+Artikel 265 1.
---+Artikel 265 2.
---+Artikel 265 3.
---+Artikel 265 4.
|
Artikel 265 Den interne vurderingsmetodes anvendelsesområde og operationelle krav
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 265 1.
|
Institutter kan beregne den risikovægtede eksponering for ikkeratede positioner i ABCP-programmer eller ABCP-transaktioner efter den interne vurderingsmetode i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt. Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til nærværende artikels stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.
|
|
Artikel 265 2.
|
De kompetente myndigheder giver institutter tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode inden for et klart afgrænset område, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Alle positioner i det pågældende gældsbrev, der udstedes i et ABCP-program, er ratede positioner.
b)
Den interne vurdering af positionernes kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere ECAI'er til rating af securitiseringspositioner med sikkerhed i underliggende eksponeringer af den type, der securitiseres.
c)
Det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, udstedes hovedsagelig til tredjepartsinvestorer.
d)
Det pågældende instituts interne vurderingsprocedure er mindst lige så konservativ som de offentligt tilgængelige vurderinger foretaget af de ECAI'er, som har udarbejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, navnlig med hensyn til stressfaktorer og andre relevante kvantitative elementer.
e)
Instituttets interne vurderingsmetode tager hensyn til alle relevante offentligt tilgængelige ratingmetoder anvendt af ECAI'er, der vurderer ABCP-programmets gældsbrev, og omfatter ratingklasser, som svarer til ECAI'ers kreditvurderinger. Instituttet registrerer internt en redegørelse for, hvordan kravene i dette litra er opfyldt, og ajourfører regelmæssigt denne redegørelse.
f)
Instituttet anvender den interne vurderingsmetode til intern risikostyring, herunder i forbindelse med sine procedurer for beslutningstagning, administrative oplysninger og allokering af intern kapital.
g)
Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for kreditrevision eller risikostyring gennemgår regelmæssigt den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af instituttets eksponeringer i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion.
h)
Instituttet registrerer resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin interne vurderingsmetode og foretager eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne af eksponeringerne regelmæssigt afviger fra dem, som de interne ratings angiver.
i)
ABCP-programmet omfatter bevillingsstandarder og standarder for passivforvaltning i form af retningslinjer til programadministratoren vedrørende mindst:
i)
kriterierne for godkendelse af aktiver, jf. dog litra j)
ii)
eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af tilvejebringelsen af likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer
iii)
fordelingen af tab mellem securitiseringspositionerne i ABCP-programmet eller ABCP-transaktionen
iv)
den juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne.
j)
ABCP-programmets kriterier for godkendelse af aktiver omfatter mindst:
i)
udelukkelse af anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt
ii)
begrænsning af uforholdsmæssig koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder, og
iii)
begrænsning af restløbetiden af de aktiver, der skal anskaffes.
k)
Der foretages en analyse af aktivsælgerens kreditrisiko- og forretningsprofil, som mindst omfatter en vurdering af sælgerens:
i)
hidtidige og forventede økonomiske resultater
ii)
nuværende markedsposition og forventet fremtidig konkurrenceevne
iii)
gearing, pengestrømme, rentedækning og gældsrating, og
iv)
bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer.
l)
ABCP-programmet omfatter inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle muligheder og kreditværdighed, og har elementer, som begrænser risici i forbindelse med sælgers og administrationsselskabets resultater. Med henblik på dette litra kan risici i forbindelse med resultater begrænses ved hjælp af udløsende værdier baseret på sælgers eller administrationsselskabets aktuelle kreditværdighed for at undgå sammenblanding af midler i tilfælde af sælgers eller administrationsselskabets misligholdelse.
m)
Det aggregerede estimat af tab på en aktivpulje, som kan erhverves i ABCP-programmet, tager hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kredit- og udvandingsrisiko.
n)
Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, og udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende aktivpulje, omfatter ABCP-programmet en separat reserve til udvandingsrisiko.
o)
Omfanget af det krævede kreditforbedringsniveau i ABCP-programmet beregnes under hensyntagen til adskillige års historiske oplysninger, herunder tab, misligholdelser, udvandinger samt omsætningstakt for fordringer.
p)
ABCP-programmet omfatter strukturelle elementer ved anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle kreditforringelse af den underliggende portefølje. Sådanne elementer kan omfatte udløsende værdier for nedtrapning, der specifikt vedrører en pulje af eksponeringer.
q)
Instituttet evaluerer den underliggende aktivpuljes karakteristika, f.eks. dens vægtede gennemsnitskreditvurdering, og identificerer eventuel koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder og aktivpuljens diversifikation.
|
|
Artikel 265 3.
|
Hvis instituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, litra g), skal disse afdelinger være uafhængige af de interne afdelinger i instituttet, som beskæftiger sig med ABCP-programmet og kunderelationer.
|
|
Artikel 265 4.
|
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode, må ikke vende tilbage til at anvende andre metoder for positioner, som falder ind under anvendelsesområdet for den interne vurderingsmetode, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at det har god grund til at gøre det.
b)
Instituttet har fået forudgående tilladelse af den kompetente myndighed.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|