+Artikel 346 Udligning af afdækning med kreditderivater
---+Artikel 346 1.
---+Artikel 346 2.
---+Artikel 346 3.
---+Artikel 346 4.
---+Artikel 346 5.
---+Artikel 346 6.
|
Artikel 346 Udligning af afdækning med kreditderivater
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 346 1.
|
Der kan foretages udligning af afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med principperne i stk. 2-6.
|
|
Artikel 346 2.
|
Institutterne skal behandle positionen i kreditderivatet som det ene element og den afdækkede position, der har den samme nominelle eller i givet fald fiktive værdi, som det andet element.
|
|
Artikel 346 3.
|
Der foretages fuld indregning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning og stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:
a)
De to elementer består af fuldstændig identiske instrumenter.
b)
En lang kontantposition afdækkes med en "total rate of return swap" (eller omvendt), og der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering (dvs. kontantpositionen). Swappens løbetid kan være forskellig fra den underliggende eksponering.
I sådanne tilfælde pålægges der ikke kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko på nogen side af positionen.
|
|
Artikel 346 4.
|
Der foretages en 80 % udligning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning, og når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og kreditderivatets løbetid og den anvendte valuta for den underliggende eksponering. Derudover må kreditderivatkontraktens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kontantpositionens kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af den specifikke risiko til den side af transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens kravet i relation til den specifikke risiko for den anden side bliver nul.
|
|
Artikel 346 5.
|
Der foretages delvis udligning, jf. dog stk. 3 og 4, i følgende situationer:
a)
Positionen er omfattet af stk. 3, litra b), men der er manglende match i aktiverne mellem referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering. Positionerne opfylder imidlertid følgende betingelser:
i)
Referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet den underliggende forpligtelse.
ii)
Den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen har samme låntager og har "cross default"- eller "cross acceleration"-klausuler, der kan retshåndhæves.
b)
Positionen er omfattet af stk. 3, litra a), eller stk. 4, men der er manglende match i valutaerne eller løbetiden mellem kreditrisikoafdækningen og det underliggende aktiv. En sådan manglende match i valutaerne indgår i kapitalgrundlagskravet i relation til valutarisici.
c)
Positionen er omfattet af stk. 4, men der er manglende match i aktiverne mellem kontantpositionen og kreditderivatet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de forpligtelser (der skal leveres) i kreditderivatdokumentationen.
I stedet for at addere kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko for hver side af transaktionen anvendes kun det højeste af de to kapitalgrundlagskrav ved delvis udligning.
|
|
Artikel 346 6.
|
I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 3, 4 og 5, beregnes der et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko for begge sider af positionerne separat.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|