+Artikel 452 Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko

Artikel 452 Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko

Artikel 452

Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko

Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden for kreditrisiko, offentliggør følgende oplysninger:

a) 

den kompetente myndigheds accept af metoden eller godkendte overgangsbestemmelser

b) 

for hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147 andelen af den samlede eksponeringsværdi af hver eksponeringsklasse, der er omfattet af standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller af IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, samt den del af hver eksponeringsklasse, der er omfattet af en roll-out-plan; hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt den andel af den samlede eksponeringsværdi inden for hver eksponeringsklasse, der er omfattet af denne tilladelse.

c) 

kontrolmekanismerne for ratingsystemer på de forskellige stadier af modeludvikling, kontrol og ændringer, som skal indeholde oplysninger om:

i) 

forholdet mellem risikostyringsfunktionen og den interne revisionsfunktion

ii) 

gennemgangen af ratingsystemet

iii) 

proceduren for sikring af uafhængighed for den funktion, der er ansvarlig for gennemgang af modellerne fra de funktioner, der er ansvarlige for udvikling af modellerne

iv) 

proceduren for sikring af ansvarlighed for de funktioner, der er ansvarlige for udvikling og gennemgang af modellerne

d) 

rollen for de funktioner, der er involveret i udvikling, godkendelse og efterfølgende ændring af kreditrisikomodellerne

e) 

omfanget af og hovedindholdet i indberetningen vedrørende kreditrisikomodeller

f) 

en beskrivelse af den interne ratingproces efter eksponeringsklasse, herunder antallet af centrale modeller, der anvendes for hver portefølje, og en kort redegørelse for de vigtigste forskelle mellem modellerne i samme portefølje, omfattende:

i) 

definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD, hvilket skal omfatte oplysninger om, hvordan PD estimeres for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko, om der er reguleringsmæssige bundgrænser, og faktorerne bag konstaterede forskelle mellem PD og de faktiske misligholdelsesprocenter for mindst de seneste tre perioder

ii) 

hvis det er relevant, definitioner, metoder og data til estimering og validering af LGD, såsom metoder til at beregne LGD i nedgangsperioder, hvordan LGD estimeres for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko, og tidsforløbet mellem misligholdelse og lukning af eksponeringen

iii) 

hvis det er relevant, definitioner, metoder og data til estimering og validering af konverteringsfaktorer, herunder antagelser, der anvendes ved udledningen af disse variabler

g) 

hvis det er relevant, følgende oplysninger vedrørende hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147:

i) 

deres balanceførte bruttoeksponering

ii) 

deres ikkebalanceførte eksponeringsværdier før den relevante konverteringsfaktor

iii) 

deres eksponering efter anvendelse af den relevante konverteringsfaktor og kreditrisikoreduktion

iv) 

alle modeller, parametre eller input, der er relevante for forståelsen af risikovægtningen og de deraf følgende risikoeksponeringsbeløb, som offentliggøres for et tilstrækkeligt antal låntagerklasser (herunder misligholdt) for at muliggøre en meningsfuld differentiering af kreditrisiko

v) 

særskilt for de eksponeringsklasser, for hvilke institutterne har fået tilladelse til at anvende egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af risikovægtede eksponeringsværdier, og for eksponeringer, for hvilke institutterne ikke anvender sådanne estimater, de værdier, der er nævnt i nr. i)-iv), og som er omfattet af denne tilladelse

h) 

institutternes estimerede PD'er i forhold til den faktiske misligholdelsesprocent for hver eksponeringsklasse i en længere periode med særskilt angivelse af PD-intervallet, den tilsvarende eksterne rating, det vægtede og det aritmetiske gennemsnit af PD, antallet af låntagere ved udgangen af det forudgående år og det indeværende år, antallet af låntagere, der har misligholdt, herunder nye låntagere, der har misligholdt, og den årlige gennemsnitlige historiske misligholdelsesprocent.

Med henblik på nærværende artikels litra b) anvender institutterne eksponeringsværdien som defineret i artikel 166.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav