Artikel 50 Gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere og idriftsættere af visse AI-systemer

Udbydere skal sikre, at AI-systemer, der er tilsigtet at interagere direkte med fysiske personer, udformes og udvikles på en sådan måde, at de pågældende fysiske personer oplyses om, at de interagerer med et AI-system, medmindre dette er indlysende ud fra en rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig fysisk persons synspunkt ud fra omstændighederne og anvendelsessammenhængen. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på AI-systemer, der ved lov er godkendt til at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger for tredjemands rettigheder og friheder, medmindre disse systemer er tilgængelige for offentligheden med henblik på at anmelde en strafbar handling.

Udbydere af AI-systemer, herunder AI-systemer til almen brug, der genererer syntetisk lyd-, billed-, video- eller tekstindhold, sikrer, at AI-systemets output er mærket i et maskinlæsbart format og kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret. Udbyderne sikrer, at deres tekniske løsninger er effektive, interoperable, robuste og pålidelige, i det omfang dette er teknisk muligt, under hensyntagen til de særlige forhold og begrænsninger for forskellige typer indhold, gennemførelsesomkostningerne og det generelt anerkendte aktuelle tekniske niveau, som kan være afspejlet i relevante tekniske standarder. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, i det omfang AI-systemerne udfører en hjælpefunktion med henblik på standardredigering eller ikke i væsentlig grad ændrer de inputdata, der leveres af idriftsætteren eller semantikken heraf, eller, hvis det ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger.

Idriftsættere af et system til følelsesgenkendelse eller et system til biometrisk kategorisering underretter de fysiske personer, der udsættes herfor, om driften af systemet og behandler personoplysningerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på AI-systemer, der anvendes til biometrisk kategorisering og følelsesgenkendelse, og som i ved lov er godkendt til at afsløre, forebygge eller efterforske strafbare handlinger, med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger for tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder og i overensstemmelse med EU-retten.

Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er blevet genereret kunstigt eller manipuleret. Denne forpligtelse gælder ikke, hvis anvendelsen ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger. Hvis indholdet er en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, er gennemsigtighedsforpligtelserne i dette stykke begrænset til oplysning om eksistensen af sådant genereret eller manipuleret indhold på en passende måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af værket.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-4, gives til de pågældende fysiske personer på en klar og synlig måde senest på tidspunktet for den første interaktion eller eksponering. Oplysningerne skal være i overensstemmelse med gældende tilgængelighedskrav.

Stk. 1-4 berører ikke kravene og forpligtelserne i kapitel III og berører ikke andre gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret, for idriftsættere af AI-systemer.

Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af praksiskodekser på EU-plan for at lette en effektiv gennemførelse af forpligtelserne vedrørende påvisning, markering og mærkning af kunstigt genereret eller manipuleret indhold. Kommissionen vurderer under størst mulig hensyntagen til AI-udvalgets udtalelse, om overholdelse af disse praksiskodekser er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og 4, i overensstemmelse med proceduren i artikel 56, stk. 6. Hvis Kommissionen finder, at praksiskodeksen ikke er tilstrækkelig, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt, der præciserer de fælles regler for gennemførelsen af disse forpligtelser efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.