Artikel 159a
Ikkeanvendelse af PD-, LGD- og CCF-inputgulve
Med henblik på kapitel 3 og navnlig med hensyn til artikel 160, stk. 1, artikel 161, stk. 4, artikel 164, stk. 4, og artikel 166, stk. 8c, gælder det, at hvis en eksponering er dækket af en anerkendt garanti stillet af en centralregering eller centralbank eller af ECB, finder PD-, LGD- og CCF-inputgulvene ikke anvendelse på den del af eksponeringen, der er dækket af garantien. Den del af eksponeringen, der ikke er dækket af garantien, er dog omfattet af de pågældende PD-, LGD- og CCF-inputgulve.