|
+Artikel 383a 1. |
Artikel 383a 1.En reguleringsmæssig CVA-model, der anvendes til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383, skal være pålidelig, anvendes forsvarligt og opfylde samtlige følgende krav:
a)
Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne en given modparts kreditværdijustering og indregne netting- og margenaftaler på nettinggruppeniveau, hvis det er relevant, i overensstemmelse med denne artikel.
b)
Instituttet estimerer modpartens sandsynlighed for misligholdelse ud fra modpartens kreditspænd og det i henhold til markedskonsensus forventede tab givet misligholdelse for den pågældende modpart.
c)
Det forventede tab givet misligholdelse, jf. litra a), er det samme som det i henhold til markedskonsensus forventede tab givet misligholdelse, jf. litra b), medmindre instituttet kan påvise, at rangordenen af porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart afviger fra rangordenen af privilegerede usikrede obligationer udstedt af den pågældende modpart.
d)
Den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner med en modpart beregnes på ethvert fremtidigt modelbestemt tidspunkt ved hjælp af en eksponeringsmodel, idet alle transaktioner i porteføljen revurderes på grundlag af de simulerede fælles ændringer af de markedsrisikofaktorer, der er væsentlige for disse transaktioner, og idet der anvendes et passende antal scenarier, og priserne diskonteres til beregningsdatoen ved anvendelse af risikofrie renter.
e)
Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne betydelig afhængighed mellem den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner og modpartens kreditspænd.
f)
Hvis porteføljens transaktioner indgår i en nettinggruppe, der er omfattet af en margenaftale og daglig værdiansættelse til markedsværdi, anerkendes den sikkerhed, der er stillet og modtaget som led i aftalen, som en risikobegrænsende faktor i den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i)
Instituttet fastsætter den margenrisikoperiode, der er relevant for den pågældende nettinggruppe, i overensstemmelse med kravene i artikel 285, stk. 2 og 5, og afspejler denne margenperiode ved beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering.
ii)
Alle relevante elementer i margenaftalen, herunder hyppighed af margin calls, type af kontraktmæssigt anerkendt sikkerhed, tærskelværdier, minimumsoverførselsbeløb, uafhængige beløb og initialmargener for både instituttet og modparten, afspejles korrekt i beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering.
iii)
Instituttet har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed, der opfylder kravene i artikel 287, for al sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden. Med henblik på første afsnit, litra a) skal kreditværdijusteringen have et positivt fortegn og beregnes som en funktion af modpartens forventede tab givet misligholdelse, et passende sæt af modpartens sandsynlighed for misligholdelse på fremtidige modelbestemte tidspunkter og et passende sæt simulerede diskonterede fremtidige eksponeringer for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart på fremtidige modelbestemte tidspunkter indtil den dato, hvor transaktionen med den længste løbetid i den pågældende portefølje forfalder. Med henblik på det påviste som omhandlet i første afsnit, litra c) må sikkerhedsstillelse modtaget fra modparten ikke ændre eksponeringens rangorden. Et institut, der allerede har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed til anvendelse af metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 283, er med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra f), nr. iii), ikke forpligtet til at oprette en yderligere sådan enhed, hvis det pågældende institut over for sin kompetente myndighed godtgør, at en sådan enhed opfylder kravene i artikel 287 for sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|