+Artikel 44a Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
---+Artikel 44a 1.
---+Artikel 44a 2.
---+Artikel 44a 3.
---+Artikel 44a 4.
---+Artikel 44a 5.
---+Artikel 44a 6.
|
Artikel 44a Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 44a 1.
|
Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at investeringsselskaber eller moderselskaber, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i dette direktivs artikel 44, samtidig indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (
12
). Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:
a)
Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859 eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning.
b)
Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:
i)
alle navnene på det investeringsselskab eller det moderselskab, som oplysningerne vedrører
ii)
den identifikator for juridiske enheder, som er tildelt investeringsselskabet eller moderselskabet, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859
iii)
investeringsselskabets eller moderselskabets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning
iv)
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning
v)
angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
|
|
Artikel 44a 2.
|
Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), pålægger medlemsstaterne investeringsselskaber og moderselskaber at erhverve en identifikator for juridiske enheder.
|
|
Artikel 44a 3.
|
Senest den 9. januar 2030 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.
|
|
Artikel 44a 4.
|
Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at de oplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 20, gøres tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:
a)
Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859.
b)
Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:
i)
alle navnene på det investeringsselskab, som oplysningerne vedrører
ii)
hvis en sådan findes, investeringsselskabets identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859
iii)
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning
iv)
angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
|
|
Artikel 44a 5.
|
Med henblik på at sikre den effektive indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer følgende:
a)
eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne
b)
struktureringen af data, som indgår i oplysningerne
c)
de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.
Med henblik på litra c) vurderer EBA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
|
Artikel 44a 6.
|
EBA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|