+Artikel 12 Små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
|
Artikel 12 Små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 12 1.
|
Med henblik på denne forordning anses investeringsselskaber for at være små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, hvis de opfylder alle følgende betingelser:
a)
AUM målt i overensstemmelse med artikel 17 er på mindre end 1,2 mia. EUR
b)
COH målt i overensstemmelse med artikel 20 er på mindre end:
i)
100 mio. EUR om dagen for kontanthandler eller
ii)
1 mia. EUR om dagen for derivater
c)
ASA målt i overensstemmelse med artikel 19 er nul
d)
CMH målt i overensstemmelse med artikel 18 er nul
e)
DTF målt i overensstemmelse med artikel 33 er nul
f)
NPR eller CMG målt i overensstemmelse med artikel 22 og 23 er nul
g)
TCD målt i overensstemmelse med artikel 26 er nul
h)
investeringsselskabets samlede balanceførte og ikkebalanceførte poster er på under 100 mio. EUR
i)
investeringsselskabets samlede årlige bruttoindtægter fra investeringsservice og -aktiviteter er på under 30 mio. EUR beregnet som et gennemsnit på grundlag af de årlige tal fra den toårige periode umiddelbart forud for det givne regnskabsår.
Med henblik på første afsnit, litra a), b), c), e), litra f) for så vidt dette litra vedrører NPR, og litra g), anvendes de daglige slutværdier uanset bestemmelserne i afsnit II. Med henblik på første afsnit, litra f), for så vidt dette litra vedrører CMG, anvendes intradagværdierne. Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra d), og uden at det berører artikel 16, stk. 9, i direktiv 2014/65/EU og artikel 2 og 4 i delegerede direktiv (EU) 2017/593, anvendes intradagværdierne, med undtagelse af, hvor der har været en registrerings- eller kontoafstemningsfejl, som fejlagtigt har angivet, at et investeringsselskab overskred den i nærværende stykkes første afsnit, litra d), omhandlede nultærskel, og som korrigeres inden arbejdsdagens afslutning. Investeringsselskabet underretter straks den kompetente myndighed om fejlen, grunden til, at den opstod og dens korrektion. Med henblik på første afsnit, litra h) og i), anvendes niveauerne ved udgangen af det seneste regnskabsår, for hvilket regnskaberne er afsluttet og godkendt af ledelsesorganet. Hvis regnskaberne ikke er afsluttet og godkendt seks måneder efter sidste regnskabsårs afslutning, skal et investeringsselskab anvende foreløbige regnskaber. Et investeringsselskab kan måle værdierne i henhold til første afsnit, litra a) og b), ved at anvende de metoder, der er anført i afsnit II, med den undtagelse, at målingen skal ske over 12 måneder uden udelukkelse af de tre seneste månedsværdier. Investeringsselskaber, der vælger denne målemetode, underretter den kompetente myndighed herom og anvender den valgte metode i en sammenhængende periode på mindst 12 på hinanden følgende måneder.
|
|
Artikel 12 2.
|
Betingelserne i stk. 1, litra a), b), h) og i), finder anvendelse på et samlet grundlag for alle investeringsselskaber, som er del af en koncern. Med henblik på måling af de samlede årlige bruttoindtægter omhandlet i stk. 1, litra i), kan disse investeringsselskaber udelukke enhver form for dobbelttælling, der måtte opstå i forbindelse med bruttoindtægter genereret inden for koncernen. Betingelserne i stk. 1, litra c)-g), finder anvendelse på hvert enkelt investeringsselskab på individuelt grundlag.
|
|
Artikel 12 3.
|
Hvis et investeringsselskab ikke længere opfylder alle betingelserne i stk. 1, anses det ikke længere for at være et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab med øjeblikkelig virkning. Som en undtagelse fra første afsnit skal et investeringsselskab, hvis det ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b), h) eller i), men fortsat opfylder betingelserne i nævnte stykkes litra c)-g), ikke længere anses for at være et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab efter en periode på tre måneder, der regnes fra den dato, hvor tærsklen blev overskredet. Investeringsselskabet underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om enhver overskridelse af en tærskel.
|
|
Artikel 12 4.
|
Hvis et investeringsselskab, der ikke opfylder alle betingelserne i stk. 1, efterfølgende opfylder dem, anses det først for at være et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor disse betingelser blev opfyldt, forudsat at der ikke er sket en overskridelse af en tærskel i denne periode, og investeringsselskabet straks har underrettet den kompetente myndighed herom.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|