|
+Artikel 62 Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 |
Artikel 62 Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013Artikel 62 Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:
1)
Titlen affattes således: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012«
2)
I artikel 2 tilføjes følgende stykke:
»5.
Når de anvender bestemmelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (
*3
), behandler de kompetente myndigheder som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (
*4
) disse investeringsselskaber, som om de var »institutter« i henhold til nærværende forordning.
3)
I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Nr. 1) affattes således:
»1)
»kreditinstitut«: en virksomhed, hvis aktivitet består i en eller flere af følgende:
a)
fra offentligheden at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler samt i at yde lån for egen regning
b)
at udføre alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( *5 ), hvis et af følgende forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- eller emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning eller et forsikringsselskab:
i)
den samlede værdi af virksomhedens konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 30 mia. EUR
ii)
den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle de virksomheder i koncernen, der enkeltvis har samlede aktiver på mindre end 30 mia. EUR, og som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller
iii)
den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, hvis den konsoliderende myndighed i samråd med tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen; for så vidt angår litra b), nr. ii) og iii), medregnes — når virksomheden er en del af en tredjelandskoncern — de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen, i den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder
b)
Nr. 2) affattes således:
»2)
»investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU, som er meddelt tilladelse i henhold til nævnte direktiv, dog undtagen et kreditinstitut«.
c)
Nr. 3) affattes således:
»3)
»institut«: et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU eller en virksomhed som omhandlet i artikel 8a, stk. 3, i nævnte direktiv«.
d)
Nr. 4) udgår.
e)
Nr. 26) affattes således:
»26)
»finansieringsinstitut«: en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne omhandlet i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et investeringsselskab, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EF ( *6 ) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF
f)
Nr. 29a) affattes således:
»29a)
»moderinvesteringsselskab i en medlemsstat«: et moderselskab i en medlemsstat, der er et investeringsselskab«.
g)
Nr. 29b) affattes således:
»29b)
»moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderselskab i Unionen, der er et investeringsselskab«.
h)
Nr. 51) affattes således:
»51)
»startkapital«: størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU«.
i)
Nr. 60) affattes således:
»60)
»kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut eller et investeringsselskab, og for hvilket instituttet eller investeringsselskabet allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet eller investeringsselskabet til dets nominelle værdi«.
j)
Nr. 72, litra a), affattes således:
»a)
den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU«
k)
Følgende nummer tilføjes:
»150)
»råvare- og emissionskvotehandler«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til råvarederivater eller råvarederivataftaler som omhandlet i punkt 5), 6), 7), 9) og 10), derivater af emissionskvoter som omhandlet i punkt 4) eller emissionskvoter som omhandlet i punkt 11), i afsnit C, i bilag I til direktiv 2014/65/EU«.
4)
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 4 affattes således:
»4)
Institutter overholder bestemmelserne i denne forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau. Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings denne forordnings artikel 413, stk. 1, og tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:
a)
institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012
b)
institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ( *7 ), forudsat at de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer, og
c)
institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, forudsat at:
i)
deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser som omhandlet i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i nævnte forordning, og
ii)
de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.
b)
Stk. 5 affattes således:
»5.
Institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i nærværende forordnings artikel 7, stk. 1 eller 3, og institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau.«
5)
Følgende artikel indsættes første del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 1: »Artikel 10a Anvendelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, hvis investeringsselskaberne er moderselskaber Med henblik på anvendelsen af dette kapitel betragtes investeringsselskaber som finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat eller finansielle moderholdingselskaber i Unionen, hvis sådanne investeringsselskaber er moderselskab for et institut eller for et investeringsselskab i henhold til nærværende forordning, som der henvises til i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033.«
6)
Artikel 11, stk. 4, affattes således:
»4.
Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på basis af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter omstændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del af en likviditetsundergruppe, nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.«
7)
Artikel 15, 16 og 17 udgår.
8)
Artikel 81, stk. 1, litra a), affattes således:
»a)
Datterselskabet antager en af følgende former:
i)
et institut
ii)
en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
iii)
et mellemliggende finansielt holdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, der er omfattet af denne forordnings krav på delkonsolideret niveau, eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, der er omfattet af kravene i forordning (EU) 2019/2033 på konsolideret niveau
iv)
et investeringsselskab
v)
et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, forudsat at dette mellemliggende finansielle holdingselskab er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og forudsat at Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har vedtaget en afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.«
9)
Artikel 82, litra a), affattes således:
»a)
Datterselskabet antager en af følgende former:
i)
et institut
ii)
en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
iii)
et mellemliggende finansielt holdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, der er omfattet af denne forordnings krav på delkonsolideret niveau, eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, der er omfattet af kravene i forordning (EU) 2019/2033 på konsolideret niveau
iv)
et investeringsselskab
v)
et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, forudsat at dette mellemliggende finansielle holdingselskab er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og forudsat at Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har vedtaget en afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.«
10)
I artikel 84 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
»1.
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
a)
datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
i)
værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:
—
summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
—
hvis datterselskabet er et investeringsselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
ii)
værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
b)
datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter.«
b)
Stk. 3 affattes således:
»3)
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller efter omstændighederne den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.«
11)
I artikel 85 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
»1.
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
a)
datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:
i)
værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:
—
summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
—
hvis datterselskabet er et investeringsselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
ii)
værdien af den konsoliderede kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
b)
datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter og hybride kernekapitalposter.«
b)
Stk. 3 affattes således:
»3.
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller, hvor det er relevant, den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.«
12)
I artikel 87 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
»1.
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
a)
datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:
i)
værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves for at opfylde følgende:
—
summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
—
hvis datterselskabet er et investeringsselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
ii)
værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
b)
selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, men undtagen de beløb, der er omhandlet i artikel 62, litra c) og d).«
b)
Stk. 3 affattes således:
»3.
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller efter omstændighederne den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.«
13)
I artikel 93 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 3 udgår.
b)
Stk. 4, 5 og 6, affattes således:
»4.
Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag være af samme størrelse som den krævede startkapital.
5.
Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 nævnte kategori, må værdien af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusionerede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.
6.
Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1 opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2, 4 og 5 ikke anvendelse.«
14)
Tredje del, afsnit I, kapitel 1, afdeling 2 (artikel 95-98), udgår med virkning fra den 26. juni 2026.
15)
Artikel 119, stk. 5, affattes således:
»5.
Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter. Med henblik på dette stykke betragtes de tilsynsmæssige krav, der er fastlagt i forordning (EU) 2019/2033 med hensyn til soliditet som svarende til dem, som gælder for institutter.«
16)
Artikel 162, stk. 3, andet afsnit, litra a), affattes således:
»a)
eksponeringer mod institutter eller investeringsselskaber, som er opstået som led i afviklingen af valutaforpligtelser«.
17)
I artikel 197 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, litra c), affattes således:
»c)
gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter eller investeringsselskaber, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter«.
b)
I stk. 4 affattes indledningen således:
»4.
Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er udstedt af andre institutter eller investeringsselskaber, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikkerhed, hvis disse gældsinstrumenter opfylder alle følgende kriterier:«
18)
Artikel 200, litra c), affattes således:
»c)
instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut eller et investeringsselskab, og som på anmodning købes tilbage af dette institut eller dette investeringsselskab.«
19)
Artikel 202, indledningen, affattes således: »Et institut kan anvende institutter, investeringsselskaber, forsikrings- og genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der opfylder alle følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3:«
20)
Artikel 224, stk. 6, affattes således:
»6.
For ikkeratede gældsinstrumenter udstedt af institutter eller investeringsselskaber, som opfylder anerkendelseskriterierne i artikel 197, stk. 4, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af institutter eller selskaber med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3.«
21)
I artikel 227, stk. 3, indsættes følgende litra:
»ba)
investeringsselskaber«.
22)
Artikel 243, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »For så vidt angår tilgodehavender fra salg finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når kreditrisikoen ved disse tilgodehavender er fuldt omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, forudsat at udbyderen af kreditrisikoafdækningen i den forbindelse er et institut et investeringsselskab, et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab.«
23)
Artikel 382, stk. 4, litra b), affattes således:
»b)
koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012, medmindre medlemsstaterne vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, i hvilket tilfælde de kompetente myndigheder kan kræve, at disse koncerninterne transaktioner mellem de strukturelt adskilte enheder medtages i kapitalgrundlagskravene«.
24)
Artikel 388 udgår.
25)
Artikel 395, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1.
Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets kernekapital. Er kunden et institut eller et investeringsselskab, eller omfatter gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter eller investeringsselskaber, må denne størrelse ikke overstige 25 % af instituttets kernekapital eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gælder, forudsat at summen af eksponeringernes størrelse, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, med alle de indbyrdes forbundne kunder, som ikke er institutter eller investeringsselskaber, ikke overstiger 25 % af instituttets kernekapital.«
26)
I artikel 402, stk. 3, foretages følgende ændringer:
a)
Litra a) affattes således:
»a)
Modparten er et institut eller et investeringsselskab.«
b)
Litra e) affattes således:
»e)
Instituttet indberetter den samlede størrelse af eksponeringerne mod hvert af de andre institutter eller investeringsselskaber, der behandles i henhold til dette stykke, til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 394.«
27)
Artikel 412, stk. 4a, affattes således:
»4a.
Den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460, stk. 1, finder anvendelse på institutter.«
28)
Artikel 422, stk. 8, litra a), nr. i), affattes således:
»i)
moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller moderinvesteringsselskab til eller datterinvesteringsselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller moderinvesteringsselskab«.
29)
I artikel 428a, udgår litra d).
30)
Artikel 430b, stk. 1, affattes således:
»1.
Fra datoen for anvendelsen af den i artikel 461a omhandlede delegerede retsakt indberetter kreditinstitutter, der ikke opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 1, eller i artikel 325a, stk. 1, for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, resultaterne af beregningerne ved hjælp af den alternative standardmetode i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, på samme grundlag, som disse institutter indberetter de forpligtelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra b), nr. i), og artikel 92, stk. 3, litra c).«
31)
I artikel 456, stk. 1, udgår litra f) og g).
32)
I artikel 493 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således: »Indtil den 26. juni 2021 finder bestemmelserne om store eksponeringer i denne forordnings artikel 387-403 ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5), 6), 7), 9), 10) og 11), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF ( *8 ) den 31. december 2006.
b)
Stk. 2 udgår.
33)
Artikel 498 affattes således: »Artikel 498 Undtagelser for råvarehandlere Indtil den 26. juni 2021 finder bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5), 6), 7), 9), 10) og 11), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af direktiv 2004/39/EF den 31. december 2006.«
34)
I artikel 508 udgår stk. 2 og 3.
35)
I bilag I affattes punkt 1, litra d), således:
»d)
Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet institut eller investeringsselskab«.
36)
I bilag III foretages følgende ændringer:
a)
Punkt 3, litra b), affattes således:
»b)
de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder.«
b)
Punkt 5, litra b), affattes således:
»b)
de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder.«
c)
Punkt 6, litra a), affattes således:
»a)
de udgør ikke en fordring på en SSPE, et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder«.
d)
Punkt 7 affattes således:
»7.
værdipapirer, undtagen dem, der er omhandlet i punkt 3-6, der kan tillægges en risikovægt på 50 % eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kreditkvalitet og ikke udgør en fordring på en SSPE, et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder.«
e)
Punkt 11 affattes således:
»11.
børsnoterede, centralt clearede egentlige kernekapitalaktier, der er en del af et større aktieindeks denomineret i medlemsstatens nationale valuta, og som ikke er udstedt af et institut eller et investeringsselskab eller nogen af dets tilknyttede selskaber.« 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|