»Artikel 11a
Oplysninger vedrørende ændring af en kreditaftales vilkår og betingelser
Uden at det berører andre forpligtelser fastsat i nærværende direktiv sikrer medlemsstaterne, at kreditgiveren forud for ændring af vilkår og betingelser for en kreditaftale meddeler forbrugeren følgende oplysninger:
|
a)
|
en tydelig beskrivelse af de foreslåede ændringer og, hvor det er relevant, af behovet for samtykke fra forbrugeren eller af de ændringer, der er indført ved lov
|
|
b)
|
en tidsplan for gennemførelsen af de i litra a) omhandlede ændringer
|
|
c)
|
de klagemuligheder, som er til rådighed for forbrugeren vedrørende de i litra a) omhandlede ændringer
|
|
d)
|
tidsfristen for indgivelse af en sådan klage
|
|
e)
|
navn og adresse på den kompetente myndighed, hvortil forbrugeren kan indgive denne klage.«
|