+Artikel 10 Vurdering af genopretningsplaner
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4
---+Artikel 10 5
---+Artikel 10 6
---+Artikel 10 7
---+Artikel 10 8
---+Artikel 10 9
---+Artikel 10 10
---+Artikel 10 11
---+Artikel 10 12
|
Artikel 10 Vurdering af genopretningsplaner
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 10 1
|
1. CCP'er indsender deres genopretningsplaner til den kompetente myndighed.
|
|
Artikel 10 2
|
2. Den kompetente myndighed forelægger hurtigst muligt hver enkelt plan for tilsynskollegiet og afviklingsmyndigheden. Den kompetente myndighed gennemgår genopretningsplanen og vurderer inden for seks måneder efter indsendelsen af planen og i koordinering med tilsynskollegiet efter proceduren i artikel 9, i hvilket omfang den opfylder kravene i artikel 11.
|
|
Artikel 10 3
|
3. Når den kompetente myndighed og tilsynskollegiet vurderer genopretningsplanen, tager de hensyn til følgende faktorer:
|
a)
|
CCP'ens kapitalstruktur, dens default waterfall, kompleksiteten af dens organisatoriske struktur, dens aktiviteters substituerbarhed og CCP'ens risikoprofil, herunder finansielle og operationelle risici og cyberrisici
|
|
b)
|
de samlede konsekvenser, som gennemførelsen af afviklingsplanen vil have på:
|
i)
|
clearingmedlemmerne og, i det omfang disse oplysninger foreligger, deres kunder og indirekte kunder, herunder hvis de er blevet udpeget som O-SII’er
|
|
ii)
|
eventuelle tilknyttede FMI'er
|
|
iii)
|
finansielle markeder, herunder handelspladser, der betjenes af CCP'en, og
|
|
iv)
|
det finansielle system i enhver medlemsstat og Unionen som helhed
|
|
|
c)
|
om genopretningsværktøjerne og deres i genopretningsplanen fastsatte rækkefølge skaber passende incitamenter for CCP'ens ejere, clearingmedlemmer og om muligt deres kunder, hvis det er relevant, til at kontrollere den risiko, de medfører eller pådrager sig i systemet, overvåge CCP'ens risikotagnings- og risikostyringsaktiviteter og bidrage til CCP'ens misligholdelsesstyringsproces.
|
|
|
Artikel 10 4
|
4. Ved vurderingen af genopretningsplanen tager den kompetente myndighed kun aftaler om støtte fra moderselskabet i betragtning som gyldige dele af genopretningsplanen, hvis disse aftaler er kontraktmæssigt bindende.
|
|
Artikel 10 5
|
5. Afviklingsmyndigheden gennemgår genopretningsplanen med henblik på at identificere eventuelle foranstaltninger, der kan få en negativ indvirkning på CCP'ens afviklingsmuligheder. Hvis der identificeres sådanne foranstaltninger, gør afviklingsmyndigheden den kompetente myndighed opmærksom herpå og fremsætter henstillinger til den kompetente myndighed om måder, hvorpå den negative virkning af disse foranstaltninger på CCP'ens afviklingsmuligheder kan afhjælpes, inden for to måneder efter, at den kompetente myndighed har indsendt den enkelte genopretningsplan.
|
|
Artikel 10 6
|
6. Beslutter den kompetente myndighed ikke at efterkomme henstillingerne fra afviklingsmyndigheden i henhold til stk. 5, skal myndigheden fuldt ud begrunde denne beslutning over for afviklingsmyndigheden.
|
|
Artikel 10 7
|
7. Hvis den kompetente myndighed er enig i henstillingerne fra afviklingsmyndigheden eller i koordinering med tilsynskollegiet, jf. artikel 11, mener, at genopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens gennemførelse, underretter den CCP'en og giver den mulighed for at fremføre sine synspunkter.
|
|
Artikel 10 8
|
8. Den kompetente myndighed kan, under hensyntagen til CCP'ens synspunkter, kræve, at CCP'en inden for to måneder, der med den kompetente myndigheds godkendelse kan forlænges med én måned, forelægger en revideret plan, hvoraf det fremgår, hvordan de pågældende mangler og hindringer afhjælpes. Den reviderede plan vurderes i henhold til stk. 2-7.
|
|
Artikel 10 9
|
9. Hvis den kompetente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden og i koordinering med tilsynskollegiet efter proceduren i artikel 11 finder, at manglerne og hindringerne ikke er blevet afhjulpet i tilstrækkelig grad i den reviderede plan, eller hvis CCP'en ikke har forelagt en revideret plan, kræver den, at CCP'en foretager specifikke ændringer af planen inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af den kompetente myndighed.
|
|
Artikel 10 10
|
10. Hvis det ikke er muligt at afhjælpe disse mangler eller hindringer i tilstrækkelig grad via specifikke ændringer af planen, skal den kompetente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden og i koordinering med tilsynskollegiet efter proceduren i artikel 11 kræve, at CCP'en inden for en rimelig frist angiver, hvordan forretningsaktiviteterne skal ændres med henblik på at afhjælpe manglerne i eller hindringerne for gennemførelsen af genopretningsplanen.
Såfremt CCP'en ikke inden for den kompetente myndigheds frist angiver sådanne ændringer, eller hvis den kompetente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden og i koordinering med tilsynskollegiet efter proceduren i artikel 11 mener, at de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad vil kunne afhjælpe manglerne eller hindringerne for gennemførelsen af genopretningsplanen, skal den kompetente myndighed kræve, at CCP'en inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af den kompetente myndighed, under hensyntagen til manglernes og hindringernes alvor og foranstaltningernes indvirkning på CCP'ens forretningsaktiviteter og evne til fortsat at overholde forordning (EU) nr. 648/2012, træffer specifikke foranstaltninger vedrørende et eller flere af følgende mål:
|
a)
|
reduktion af CCP'ens risikoprofil
|
|
b)
|
styrkelse af CCP'ens evne til at blive rettidigt rekapitaliseret for at overholde sine kapital- og tilsynskrav
|
|
c)
|
revision af CCP'ens strategi og struktur
|
|
d)
|
ændringer af default waterfall, genopretningsforanstaltninger og andre ordninger til fordeling af tab med henblik på at forbedre afviklingsmulighederne og kritiske funktioners modstandsdygtighed
|
|
e)
|
ændringer i CCP'ens ledelsesstruktur.
|
|
|
Artikel 10 11
|
11. Kravet i stk. 10, andet afsnit, skal begrundes og skriftligt meddeles CCP'en.
|
|
Artikel 10 12
|
12. ESMA udarbejder i samarbejde med ESCB og ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer de faktorer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 12. februar 2022.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|