+Artikel 11 Koordineringsprocedure for genopretningsplaner
---+Artikel 11 1
---+Artikel 11 2
---+Artikel 11 3
---+Artikel 11 4
---+Artikel 11 5
---+Artikel 11 6

Artikel 11 Koordineringsprocedure for genopretningsplaner

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1

1.   Tilsynskollegiet gennemgår genopretningsplanen, og finder et medlem af kollegiet, at genopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens gennemførelse, fremsætter det pågældende medlem henstillinger til CCP'ens kompetente myndighed herom inden for to måneder efter, at den kompetente myndighed har indsendt genopretningsplanen.

Artikel 11 2

2.   Tilsynskollegiet skal nå frem til en fælles afgørelse om alle følgende spørgsmål:

a)

gennemgangen og vurderingen af genopretningsplanen

b)

anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 10, stk. 7, 8, 9 og 10.

Artikel 11 3

3.   Tilsynskollegiet skal nå frem til en fælles afgørelse om de i stk. 2 omhandlede spørgsmål inden for fire måneder fra datoen for den kompetente myndigheds fremsendelse af genopretningsplanen.

ESMA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed inden for tilsynskollegiet bistå tilsynskollegiet med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 11 4

4.   Hvis kollegiet fire måneder fra datoen for fremsendelse af genopretningsplanen ikke er nået frem til en fælles afgørelse om de i stk. 2 omhandlede spørgsmål, træffer CCP'ens kompetente myndighed selv afgørelse.

CCP'ens kompetente myndighed træffer afgørelsen, jf. første afsnit, under hensyntagen til de synspunkter, som de øvrige kollegiemedlemmer har givet udtryk for i løbet af perioden på fire måneder. CCP'ens kompetente myndighed underretter skriftligt CCP'en og de øvrige medlemmer af kollegiet om afgørelsen.

Artikel 11 5

5.   Hvis der inden udgangen af perioden på fire måneder ikke er truffet en fælles afgørelse, og et simpelt flertal af de stemmeberettigede medlemmer er uenigt i den kompetente myndigheds forslag til fælles afgørelse om et spørgsmål om vurderingen af genopretningsplaner eller gennemførelse af foranstaltningerne, jf. denne forordnings artikel 10, stk. 10, litra a), b) og d), kan ethvert af de stemmeberettigede berørte medlemmer på baggrund af dette flertal i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010 indbringe spørgsmålet for ESMA. CCP'ens kompetente myndighed afventer ESMA's afgørelse, jf. artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med ESMA's afgørelse.

Artikel 11 6

6.   Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA træffer afgørelse inden for én måned, efter at spørgsmålet er indbragt for den. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for ESMA. Foreligger der ikke en afgørelse fra ESMA inden for en måned, finder afgørelsen fra CCP'ens kompetente myndighed anvendelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav