+Artikel 83 Offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger
---+Artikel 83 1
---+Artikel 83 2
---+Artikel 83 3
---+Artikel 83 4

Artikel 83 Offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 83 1

1.   Afviklingsmyndighederne eller de kompetente myndigheder offentliggør på deres officielle websted alle de administrative sanktioner eller administrative foranstaltninger, som de pålægger for overtrædelse af denne forordning, såfremt sådanne sanktioner eller foranstaltninger ikke er genstand for en klage, eller hvor klagemulighederne er udtømt. Denne offentliggørelse skal finde sted hurtigst muligt efter, at den fysiske eller juridiske person er blevet underrettet om den pågældende sanktion eller foranstaltning, og skal indeholde oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen eller foranstaltningen pålægges.

Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er påklaget, offentliggør afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om status for denne klage og resultatet heraf.

Artikel 83 2

2.   Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder offentliggør de af dem pålagte administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger i anonymiseret form og på en måde, som er i overensstemmelse med national ret, hvis en af følgende omstændigheder gør sig gældende:

a)

den administrative sanktion eller anden administrative foranstaltning pålægges en fysisk person, og en obligatorisk forhåndsvurdering af forholdsmæssigheden af en sådan offentliggørelse godtgør, at offentliggørelsen af personoplysninger er uforholdsmæssig

b)

offentliggørelsen vil skade stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller straffesag

c)

offentliggørelsen vil forårsage en uforholdsmæssig stor skade, såfremt den kan beregnes, for CCP'en eller de involverede fysiske personer.

Alternativt kan offentliggørelsen af de pågældende oplysninger i sådanne tilfælde udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det kan forudses, at grundene til en anonym offentliggørelse vil bortfalde inden for dette tidsrum.

Artikel 83 3

3.   Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger, der er indeholdt i offentliggørelsen, må kun beholdes på afviklingsmyndighedernes eller på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 83 4

4.   Senest den 12. august 2022 forelægger ESMA Kommissionen en rapport om medlemsstaternes anonymiserede offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. stk. 2, og navnlig når der har været betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, hvad dette angår. Denne rapport skal desuden behandle alle betydelige forskelle i varigheden af offentliggørelsen af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til medlemsstaternes nationale ret vedrørende offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav