+Preamble: 1
|
Preamble: 1
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (1), særlig artikel 50, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
For at sikre et effektivt og rettidigt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet bør udvekslingen af oplysninger være gensidig inden for myndighedernes respektive tilsynsbeføjelser. Der bør derfor fastsættes standardiserede former, skemaer og procedurer, herunder tidsplaner, for udvekslingen af oplysninger i going concern-situationer og likviditetsstresssituationer. Der bør også fastsættes harmoniserede intervaller og de seneste datoer for indgivelse af de oplysninger, der skal udveksles regelmæssigt, således at der udveksles oplysninger en eller to gange om året. For at sikre, at det er de seneste oplysninger, der udveksles, bør de kompetente myndigheder dog udveksle oplysninger, så snart det er praktisk muligt, og ikke vente til de seneste datoer for indgivelse.
|
|
(2)
|
Uden at de i denne forordning fastsatte procedurer for standardiseret udveksling af oplysninger derved tilsidesættes, bør de kompetente myndigheder i hjemlandet eller værtslandet snarest muligt underrette hinanden om enhver situation, der kan påvirke en filials finansielle stabilitet eller funktion, og meddele alle væsentlige og relevante oplysninger om situationen.
|
|
(3)
|
Da filialer i værtslande varierer i størrelse, kompleksitet og betydning, er det vigtigt at anvende proportionalitetsprincippet i udvekslingen af oplysninger. Med henblik herpå bør de mere omfattende oplysningsbehov hos værtslandes kompetente myndigheder, der er ansvarlige for filialer, der betragtes som væsentlige i overensstemmelse med artikel 51 i direktiv 2013/36/EU, afspejles i de former, skemaer og intervaller, der anvendes til udveksling af disse oplysninger.
|
|
(4)
|
De kompetente myndigheder bør med henblik på at sikre effektiv fremsendelse af oplysninger til de relevante personer samt fortrolig behandling af oplysningerne udarbejde, udveksle og regelmæssigt opdatere lister over kontaktpersoner.
|
|
(5)
|
Udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet er ikke begrænset til de typer oplysninger, der er angivet i artikel 50 i direktiv 2013/36/EU, og derfor heller ikke til de typer oplysninger, der er angivet i denne forordning. Direktiv 2013/36/EU indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger om kontrol på stedet af filialer, underretning om udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og om foranstaltninger, herunder retsbevarende foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med filialer og deres moderselskaber. Denne forordning bør derfor ikke indeholde krav om udveksling af oplysninger på disse områder.
|
|
(6)
|
Standardiserede former, skemaer og procedurer bør også tage højde for udveksling af oplysninger vedrørende udøvelse af aktiviteter i et værtsland, der finder sted i form af udbud af grænseoverskridende tjenesteydelser.
|
|
(7)
|
I betragtning af arten af grænseoverskridende tjenesteydelser mangler værtslandenes kompetente myndigheder oplysninger om aktiviteter, der udøves i deres jurisdiktioner, og det er afgørende at fastsætte procedurer til brug for udveksling af oplysninger med henblik på at sikre den finansielle stabilitet og overvågning af betingelserne for meddelelse af tilladelser, især vedrørende overvågning af, om instituttet udbyder tjenesteydelser i overensstemmelse med de oplyste meddelelser. Selv om sådanne oplysninger er vigtige, er det nødvendigt at undgå, at indsamlingen og formidlingen af dem til alle kompetente myndigheder i værtslandene bliver byrdefuld, og oplysningerne bør derfor gives efter anmodning fra de kompetente myndigheder i værtslandene frem for at være omfattet af krav om regelmæssig udveksling.
|
|
(8)
|
Da den type oplysninger, der skal udveksles mellem kompetente myndigheder, er nærmere beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 (2), bør nærværende gennemførelsesforordning betragtes som en nødvendig følge af delegerede forordning (EU) nr. 524/2014.
|
|
(9)
|
Nærværende forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) har forelagt Kommissionen.
|
|
(10)
|
EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —
|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|