+Artikel 5 Anvendelse af kunders finansielle instrumenter
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.

Artikel 5 Anvendelse af kunders finansielle instrumenter

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1.

Medlemsstaterne må ikke tillade, at investeringsselskaber indgår i ordninger for værdipapirfinansieringstransaktioner for så vidt angår finansielle instrumenter, som de opbevarer på en kundes vegne, eller at de på anden måde anvender sådanne finansielle instrumenter for egen regning eller for en anden persons eller en anden af selskabets kunders regning, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Kunden har forud givet sit udtrykkelige samtykke til instrumenternes anvendelse på nærmere fastsatte vilkår, hvilket der skal foreligge klar skriftlig dokumentation for bekræftet med kundens underskrift eller tilsvarende.

b) 

Anvendelsen af kundens finansielle instrumenter er begrænset til de nærmere fastsatte vilkår, som kunden har givet sit samtykke til.

Artikel 5 2.

Medlemsstaterne må ikke tillade, at investeringsselskaber indgår i ordninger for værdipapirfinansieringstransaktioner for så vidt angår finansielle instrumenter, som de opbevarer på en kundes vegne på en samlet konto hos tredjemand, eller at de på anden måde anvender finansielle instrumenter, der opbevares på en sådan konto, for egen regning eller en anden persons regning, medmindre mindst én af følgende betingelser ud over betingelserne i stk. 1 er opfyldt:

a) 

Hver kunde, hvis finansielle instrumenter opbevares sammen på en samlet konto, skal forud have givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. stk. 1, litra a).

b) 

Investeringsselskabet skal have indført systemer og kontroller, som sikrer, at kun finansielle instrumenter, der tilhører kunder, som forud har givet deres udtrykkelige samtykke hertil, jf. stk. 1, litra a), anvendes på en sådan måde.

Investeringsselskabets registre skal indeholde oplysninger om den kunde, efter hvis instrukser de finansielle instrumenter blev anvendt, og om antallet af de anvendte finansielle instrumenter, som tilhører hver kunde, der har givet sit samtykke hertil, så eventuelle tab kan fordeles korrekt.

Artikel 5 3.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne træffer passende foranstaltninger med henblik på at forhindre uautoriseret anvendelse af kundernes finansielle instrumenter for egen regning eller for en anden persons regning som f.eks.:

a) 

indgåelse af aftaler med kunderne om foranstaltninger, der skal træffes af investeringsselskaberne, hvis kunden ikke har tilstrækkelig dækning på sin konto på afregningsdagen, såsom lån af modsvarende værdipapirer på vegne af kunden eller lukning af positionen

b) 

nøje overvågning fra investeringsselskabets side af den forventede evne til at levere på afviklingsdagen og indførelse af afhjælpende foranstaltninger, hvis dette ikke kan lade sig gøre, og

c) 

nøje overvågning og hurtig anmodning om ikke leverede, udstedte værdipapirer på afviklingsdagen og derefter.

Artikel 5 4.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne indfører særlige ordninger for alle kunder med henblik på at sikre, at de, der låner kunders finansielle instrumenter, stiller tilstrækkelig sikkerhed, og at selskabet overvåger den fortsatte hensigtsmæssighed af sikkerhedsstillelsen og tager de nødvendige skridt til at bevare balancen i forhold til værdien af kundens instrumenter.
Artikel 5 5.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne ikke indgår aftaler, der er forbudt i henhold til artikel 16, stk. 10, i direktiv 2014/65/EU.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav