|
+Artikel 11 2. |
Artikel 11 2.Gebyrer, provisioner eller naturalieydelser anses for at have til formål at øge kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
De er begrundet i en ekstra tjenesteydelse eller en tjenesteydelse på et højere niveau til den pågældende kunde, der er proportional med størrelsen af modtagne tilskyndelser, f.eks.:
i)
levering af ikke-uafhængig investeringsrådgivning, om og adgang til en bred vifte af egnede finansieringsinstrumenter, herunder et passende antal instrumenter fra tredjemandsproduktleverandører, der ikke har tætte forbindelser med investeringsselskabet
ii)
levering af ikke-uafhængig investeringsrådgivning, kombineret med enten et tilbud til kunden, mindst en gang om året, om at vurdere den fortsatte egnethed af de finansielle instrumenter, som kunden har investeret i, eller med en anden løbende tjenesteydelse, som kan formodes at være af værdi for kunden, f.eks. rådgivning om den foreslåede optimale aktivallokering for kunden, eller
iii)
levering af adgang til en bred vifte af finansielle instrumenter, som kan formodes at opfylde kundens behov, herunder et passende antal instrumenter fra tredjemandsproduktleverandører, der har tætte forbindelser med investeringsselskabet, sammen med levering af redskaber med ekstraværdi, som f.eks. objektive informationsværktøjer, der hjælper den pågældende kunde til at træffe investeringsbeslutninger eller sætter den pågældende kunde i stand til at overvåge, modellere og tilpasse den vifte af finansielle instrumenter, vedkommende har investeret i, eller leverer periodiske rapporter om præstationsniveau samt omkostninger og gebyrer i forbindelse de finansielle instrumenter.
b)
De er ikke direkte til fordel for det modtagende selskab, dets aktionærer eller medarbejdere, uden at den pågældende kunde har mærkbar gavn heraf.
c)
De er begrundet i leveringen af en løbende ydelse til den pågældende klient i forbindelse med en løbende tilskyndelse. Gebyrer, provisioner eller naturalieydelser anses ikke for acceptable, hvis leveringen af relevante tjenesteydelser til kunden er hildet eller fordrejet som følge af gebyret, provisionen eller naturalieydelsen. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|