+Artikel 2 Definitioner
|
Artikel 2 Definitioner
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
|
1)
|
»CCP« : en juridisk person, der intervenerer mellem modparterne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber
|
|
2)
|
»transaktionsregister« : en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over derivater
|
|
3)
|
»clearing« : selve processen i forbindelse med etablering af positioner, herunder beregningen af nettoforpligtelser, og sikring af, at der er tilstrækkelige finansielle instrumenter, kontante midler eller begge dele som sikkerhed for den eksponering heraf, der følger af disse positioner
|
|
4)
|
»handelsplads« : et system, der drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 13), i direktiv 2004/39/EF, dog ikke et selskab, der systematisk internaliserer (systematic internaliser) som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 7), i nævnte direktiv, som inden for systemet sætter interesser i køb eller salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale i overensstemmelse med direktivets afsnit II eller III
|
|
5)
|
»derivat« eller »derivataftale« : et finansielt instrument som fastsat i afsnit C, punkt 4-10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF som gennemført ved artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 1287/2006
|
|
6)
|
»derivatklasse« : en undergruppe af derivater med samme og væsentlige karakteristika, som omfatter mindst forholdet til det underliggende aktiv, det underliggende aktivs type og valutaen for det notionelle beløb. Derivater i samme klasse kan have forskellig løbetid
|
▼M7
|
7)
|
»OTC-derivat« eller »OTC-derivataftale« : derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til denne forordnings artikel 2a
|
▼M12
|
8)
|
»finansiel modpart« :
a)
et investeringsselskab godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (
1
)
b)
et kreditinstitut godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (
2
)
c)
et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (
3
)
d)
et investeringsinstitut og, hvor det er relevant, dets administrationsselskab godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, undtagen hvis det pågældende investeringsinstitut er oprettet udelukkende med henblik på at gennemføre en eller flere medarbejderaktieordninger
e)
en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP) som defineret i artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 (
4
)
f)
en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, som enten er etableret i Unionen eller forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), som har tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med nævnte direktiv, medmindre hvis den pågældende AIF er oprettet udelukkende med henblik på at gennemføre en eller flere medarbejderaktieordninger, eller medmindre AIF'en er en securitisationsenhed med særligt formål som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra g), i direktiv 2011/61/EU, og hvis det er relevant dens FAIF, som er etableret i Unionen
g)
en værdipapircentral, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (
5
)
|
▼B
|
9)
|
»ikke-finansiel modpart« : andre selskaber end de i nr. 1) og 8) anførte selskaber, der er etableret i Unionen
|
|
10)
|
»pensionsordning« :
a)
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som omhandlet i artikel 6, litra a), i direktiv 2003/41/EF, herunder eventuelle godkendte enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af sådanne pensionskasser, og som handler på deres vegne, jf. artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv, samt alle retlige enheder, der er oprettet med henblik på disse pensionskassers investeringer, og som udelukkende og eksklusivt handler i disses interesse
b)
arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af pensionskasser som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2003/41/EF
c)
arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af livsforsikringsselskaber, som er omfattet af direktiv 2002/83/EF, forudsat at alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra forsikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
d)
alle andre enheder, der er godkendte og underlagt tilsyn, eller ordninger, som opererer nationalt forudsat at:
i)
de er anerkendt efter national lovgivning samt
ii)
deres primære formål er at tilvejebringe pensionsydelser.
|
|
11)
|
»modpartskreditrisiko« : risikoen for, at modparten i en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens betalingsstrømme er endeligt afviklet
|
|
12)
|
»interoperabilitetsordning« : en ordning mellem to eller flere CCP'er, der omfatter gennemførelse af transaktioner på tværs af systemerne
|
|
13)
|
»kompetent myndighed« : den kompetente myndighed som omhandlet i den i nr. 8) i denne artikel omhandlede lovgivning, den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, eller den myndighed, som udpeges af hver medlemsstat i medfør af artikel 22
|
|
14)
|
»clearingmedlem« : et selskab, der deltager i en CCP, og som er ansvarligt for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af denne deltagelse
|
|
15)
|
»kunde« : et selskab, der har indgået et aftaleforhold med en CCP's clearingmedlem, som giver dette selskab mulighed for at cleare dets transaktioner med den pågældende CCP
|
|
16)
|
»koncern« : koncern af selskaber, bestående af et moderselskab og dets datterselskaber som omhandlet i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF eller en koncern af selskaber som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 80, stk. 7 og 8, i direktiv 2006/48/EF
|
|
17)
|
»finansieringsinstitut« : en virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2-12 på listen i bilag I til direktiv 2006/48/EF
|
|
18)
|
»finansielt holdingselskab« : et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller fortrinsvis er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et af sådanne datterselskaber er et kreditinstitut, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (
6
)
|
|
19)
|
»virksomhed, der yder accessoriske tjenester« : en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af edb-tjenesteydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere kreditinstitutters hovedaktivitet
|
|
20)
|
»kvalificeret andel« : enhver direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en CCP eller et transaktionsregister, jf. artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (
7
), under hensyntagen til betingelserne for sammenlægning i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en væsentlig indflydelse på ledelsen af den CCP eller det transaktionsregister, hvori der besiddes en kapitalandel
|
|
21)
|
»moderselskab« : en modervirksomhed som beskrevet i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
|
|
22)
|
»datterselskab« : en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, herunder ethvert datterselskab af et datterselskab af det øverste moderselskab
|
|
23)
|
»kontrol« : forholdet mellem et moderselskab og et datterselskab som beskrevet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
|
|
24)
|
»snævre forbindelser« :
en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:
a)
kapitalinteresser, hvorved forstås besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
b)
kontrol eller et tilsvarende forhold mellem enhver fysisk eller juridisk person og en virksomhed, eller et datterselskab af et datterselskab som også anses for at være datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender.
En situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt forbundet med én og samme person ved et kontrolforhold, anses ligeledes for en snæver forbindelse mellem disse personer
|
|
25)
|
»kapital« : tegnet kapital i betydningen i artikel 22 i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (
8
), såfremt den er indbetalt, plus den tilknyttede del af overkursen ved emission, såfremt den dækker tab i going concern-situationer fuldstændigt, og såfremt den rangerer efter alle andre krav ved konkurs og likvidation
|
|
26)
|
»reserver« : reserver i henhold til artikel 9 i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (
9
) samt driftsresultatet fra det foregående regnskabsår efter udlodning af det endelige udbytte
|
|
27)
|
»bestyrelse« : administrations- eller tilsynsorganet, eller begge, i henhold til national selskabsret
|
|
28)
|
»uafhængigt bestyrelsesmedlem« : et medlem af bestyrelsen, der ikke har nogen erhvervsmæssige, familiemæssige eller andre bånd, der skaber en interessekonflikt i forhold til CCP'en eller dens kontrollerende kapitalejere, dens ledelse eller dens clearingmedlemmer, og som ikke har haft et sådant bånd i løbet af de fem år, der går forud for medlemskabet af bestyrelsen
|
|
29)
|
»øverste ledelse« : den person eller de personer, der faktisk leder CCP'ens forretninger eller transaktionsregistret, og bestyrelsens ledelsesmedlem eller -medlemmer;
|
▼M10
|
30)
|
»dækket obligation« : en obligation, som opfylder kravene i artikel 129 i forordning (EU) nr. 575/2013
|
|
31)
|
»enhed for dækkede obligationer« : en udsteder af dækkede obligationer eller en pulje til sikring af en dækket obligation.
|
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|