+Artikel 4 3a.

Artikel 4 3a.

Uden at være forpligtet til at indgå en aftale leverer clearingmedlemmer og kunder, som direkte eller indirekte leverer clearingydelser, disse tjenesteydelser på fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Disse clearingmedlemmer og kunder træffer alle rimelige forholdsregler til identificering, forebyggelse, forvaltning og overvågning af interessekonflikter, navnlig mellem handelsenheden og clearingenheden, der kan skade den fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige levering af clearingydelser. Disse foranstaltninger træffes også, når handels- og clearingydelser leveres af forskellige retlige enheder, der tilhører samme koncern.

Clearingmedlemmer og kunder har tilladelse til at styre de risici, der er forbundet med de tilbudte clearingydelser.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 for at supplere denne forordning ved at præcisere, under hvilke betingelser de i dette stykkes første afsnit omhandlede forretningsmæssige vilkår anses for at være fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige baseret på nedenstående:

a) 

krav om at gebyrer, priser, rabatpolitikker og andre almindelige aftalevilkår og -betingelser vedrørende prislisten skal være fair og gennemsigtige, uden at det berører fortroligheden af aftaleforholdet med de enkelte modparter

b) 

faktorer, der udgør rimelige forretningsmæssige vilkår for at sikre objektive og rationelle aftaleforhold

c) 

krav, der fremmer clearingydelser på et fair og ikkediskriminerende grundlag, under hensyntagen til hermed forbundne omkostninger og risici, således at eventuelle forskelle i de opkrævede priser står i et rimeligt forhold til omkostninger, risici og fordele, og

d) 

risikostyringskriterier for clearingmedlemmet eller kunden, der er forbundet med de tilbudte clearingydelser.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav