|
+Artikel 24 7. |
Artikel 24 7.ESMA kan pålægge alle relevante kompetente myndigheder at give den de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sin koordineringsfunktion i henhold til denne artikel. Hvis en relevant kompetent myndighed har de ønskede oplysninger, videresender den dem til ESMA uden unødig forsinkelse. Hvis en relevant kompetent myndighed ikke har de ønskede oplysninger, pålægger den CCP'er, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14, deres clearingmedlemmer eller deres kunder, forbundne finansielle markedsinfrastrukturer eller tilknyttede tredjeparter, som disse CCP'er har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter til, alt efter hvad der er relevant og gældende, at give den disse oplysninger, og underretter ESMA herom. Når de relevante kompetente myndigheder modtager de ønskede oplysninger, videresender den dem til ESMA uden unødig forsinkelse. I stedet for at kræve de oplysninger, der er omhandlet i tredje afsnit, kan den relevante kompetente myndighed give ESMA tilladelse til at kræve disse oplysninger direkte fra den relevante enhed. ESMA videresender uden unødig forsinkelse alle oplysninger fra den pågældende enhed til den relevante kompetente myndighed. Hvis ESMA ikke har modtaget de krævede oplysninger i henhold til første afsnit inden for 48 timer, kan den ved simpel anmodning kræve, at CCP'er, der er meddelt tilladelse, deres clearingmedlemmer og deres kunder, forbundne finansielle markedsinfrastrukturer og tilknyttede tredjeparter, som disse CCP'er har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter til, giver den disse oplysninger uden unødig forsinkelse. ESMA videresender uden unødig forsinkelse alle oplysninger fra disse enheder til den relevante kompetente myndighed. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|