+Artikel 32 Vurdering
---+Artikel 32 1.
---+Artikel 32 2.
---+Artikel 32 3.
---+Artikel 32 4.
---+Artikel 32 5.
---+Artikel 32 6.
---+Artikel 32 7.

Artikel 32 Vurdering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 32 1.

Ved vurderingen af den i artikel 31, stk. 2, omhandlede underretning og de i artikel 31, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer den kompetente myndighed for at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af den CCP, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på CCP'en, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle følgende:

a) 

den påtænkte erhververs omdømme og finansielle soliditet

b) 

omdømmet og erfaringen hos enhver person, som vil lede CCP'en som følge af den påtænkte erhvervelse

c) 

hvorvidt CCP'en vil kunne overholde og fortsætte med at overholde denne forordning

d) 

om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

Ved vurderingen af den påtænkte erhververs finansielle soliditet er den kompetente myndighed særlig opmærksom på den type forretninger, der udøves eller påtænkes udøvet i den CCP, hvori erhvervelsen påtænkes.

Ved vurderingen af CCP'ens evne til at overholde denne forordning er den kompetente myndighed særlig opmærksom på, om den koncern, som CCP'en kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

Den kompetente myndigheds vurdering af underretningen som omhandlet i artikel 31, stk. 2, og de i artikel 31, stk. 3, omhandlede oplysninger gøres til genstand for en udtalelse fra kollegiet, jf. artikel 18, i henhold til artikel 19 og en udtalelse fra ESMA i henhold til artikel 24a, stk. 7, første afsnit, litra bc), afgivet i overensstemmelse med proceduren i artikel 17b.

Artikel 32 2.
De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller hvis de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger er ufuldstændige.
Artikel 32 3.
Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
Artikel 32 4.
Medlemsstaterne offentliggør en liste, der præciserer de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2. De påkrævede oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og skal være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
Artikel 32 5.
Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i den samme CCP, skal den uanset artikel 31, stk. 2, 3 og 4, behandle alle de påtænkte erhververe på ikke-diskriminerende vis.
Artikel 32 6.

De relevante kompetente myndigheder samarbejder tæt med hinanden ved foretagelse af vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

a) 

en anden CCP, et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab, en markedsoperatør, en operatør af et værdipapirafviklingssystem, et administrationsselskab for et investeringsinstitut eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der er godkendt i en anden medlemsstat

b) 

moderselskabet for en anden CCP, et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab, en markedsoperatør, en operatør af et værdipapirafviklingssystem, et administrationsselskab for et investeringsinstitut eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der er godkendt i en anden medlemsstat

c) 

en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en anden CCP, et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab, en markedsoperatør, en operatør af et værdipapirafviklingssystem, et administrationsselskab for et investeringsinstitut eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der er godkendt i en anden medlemsstat.

Artikel 32 7.
De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt hinanden alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. De kompetente myndigheder videregiver efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den CCP, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav