+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 2 1.
---+Artikel 2 2.
---+Artikel 2 2a.
---+Artikel 2 3.

Artikel 2 Definitioner

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 2 1.

I dette direktiv forstås ved:

a) 

»værdipapirer« omsættelige værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter ( 1 ) bortset fra pengemarkedsinstrumenter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 19), i det pågældende direktiv, med en løbetid på mindre end tolv måneder, på hvilke den nationale lovgivning kan finde anvendelse

b) 

»gældsbeviser« obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter bortset fra værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier

c) 

»reguleret marked« et marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF

▼M4

d) 

»udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked eller ej

▼B

e) 

»aktionær« en fysisk person eller en offentligretlig eller privatretlig juridisk enhed, som direkte eller indirekte besidder:

i) 

udstederens aktier på egne vegne og for egen regning

ii) 

udstederens aktier på egne vegne, men for anden fysisk persons eller juridisk enheds regning

iii) 

aktiecertifikater, hvor indehaveren af aktiecertifikatet anses som aktionær for så vidt angår de underliggende værdipapirer, som certifikatet repræsenterer

f) 

»kontrolleret virksomhed« enhver virksomhed,

i) 

i hvilken en fysisk person eller juridisk enhed besidder flertallet af stemmerettighederne, eller

ii) 

i hvilken en fysisk person eller juridisk enhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, og i hvilken den pågældende samtidig er aktionær eller deltager, eller

iii) 

i hvilken en fysisk person eller juridisk enhed er aktionær eller deltager, og i hvilken den pågældende i medfør af en aftale med andre aktionærer eller deltagere i virksomheden alene kontrollerer flertallet af henholdsvis aktionærernes eller deltagernes stemmerettigheder, eller

iv) 

over hvilken en fysisk person eller juridisk enhed har ret til at udøve eller faktisk udøver bestemmende indflydelse eller kontrol

g) 

»institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type« investeringsfonde og investeringsselskaber,

i) 

hvis formål er kollektiv investering af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

ii) 

hvis andele på indehavers begæring tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte over disse institutters aktiver

h) 

»andele i et institut for kollektiv investering« værdipapirer, som udstedes af institutter for kollektiv investering, og som repræsenterer deltagernes rettigheder i disse institutters aktiver

i) 

»hjemland«

▼M2

i) 

for så vidt angår udstedere af gældsbeviser, hvis pålydende pr. enhed er under 1 000  EUR, og udstedere af aktier:

— 
når udstederen er registreret i Unionen, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted

▼M4

— 
når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjemland er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra.

▼M2

Definitionen på »hjemland« anvendes på gældsbeviser i anden valuta end euro, når værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen er under 1 000  EUR, medmindre den er næsten lig med 1 000  EUR.

▼M4

ii) 

for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller medmindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden

▼M4

iii) 

for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted

En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og 21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.

Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.

For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, begynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.

En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november 2015.

▼B

j) 

»værtsland« en medlemsstat, hvor værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvis denne ikke er hjemlandet

k) 

»regulerede oplysninger« samtlige oplysninger, som udstederen eller enhver anden person, der har anmodet om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, skal offentliggøre i henhold til nærværende direktiv, i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) ( 2 )eller i henhold til love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat som vedtaget i medfør af artikel 3, stk. 1, i nærværende direktiv

l) 

»ad elektronisk vej« ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering), lagring og transmission af data, via kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler

m) 

»administrationsselskab« et selskab som defineret i artikel 1a, nr. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) ( 3 )

n) 

»prisstiller« person, der på de finansielle markeder på et kontinuerligt grundlag fremstiller sig som værende villig til at handle for egen regning ved at købe og sælge finansielle instrumenter over egenbeholdningen til priser, som personen selv fastsætter

o) 

»kreditinstitut« en virksomhed som defineret i artikel 1, nr. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ( 4 )

p) 

»værdipapirer, der udstedes løbende eller ad gentagne gange« gældsbeviser fra samme udsteder udstedt ad flere på hinanden følgende gange eller ved mindst to særskilte udstedelser af værdipapirer af lignende form og/eller klasse

▼M4

q) 

»formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler

▼M6

r) 

»bæredygtighedsrapportering«: bæredygtighedsrapportering som defineret i artikel 2, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 5 ).

▼B

Artikel 2 2.
Ved anvendelse af definitionen på »kontrolleret virksomhed« i stk. 1, litra f), nr. ii), skal der til indehaverens stemmerettigheder og rettigheder i tilknytning til udnævnelse og afsættelse lægges de rettigheder, som besiddes af enhver anden virksomhed, der kontrolleres af aktionæren, og de rettigheder, der besiddes af enhver anden fysisk person eller juridisk enhed, som, om end i eget navn, handler på aktionærens vegne eller på vegne af en virksomhed, der kontrolleres af aktionæren.
Artikel 2 2a.
Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virksomhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.
Artikel 2 3.
For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder, præcisere de fastsatte krav og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltninger vedrørende definitionerne i stk. 1.

Kommissionen skal navnlig:

a) 

fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i), nr. ii)

b) 

i givet fald med henblik på valget af hjemland som omhandlet i stk. 1, litra i), nr. ii), tilpasse den treårige periode efter udstederens resultater under hensyntagen til eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked, og

c) 

med henblik på stk. 1, litra l), fastlægge en vejledende liste over, hvilke midler der ikke skal betragtes som formidling ad elektronisk vej, under hensyntagen til bilag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester ( 6 ) efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.

De foranstaltninger, der henvises til i andet afsnit, litra a) og b), fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav