+Artikel 24 Kompetente myndigheder og deres beføjelser
---+Artikel 24 1.
---+Artikel 24 2.
---+Artikel 24 3.
---+Artikel 24 4.
---+Artikel 24 4a.
---+Artikel 24 4b.
---+Artikel 24 5.
---+Artikel 24 6.
|
Artikel 24 Kompetente myndigheder og deres beføjelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 24 1.
|
Hver enkelt medlemsstat udpeger den i artikel 21, stk. 1, i direktiv 2003/71/EF omhandlede centrale myndighed som den centrale kompetente administrative myndighed med ansvar for at varetage de forpligtelser, der følger af nærværende direktiv, og for at sikre, at bestemmelser vedtaget i medfør af nærværende direktiv anvendes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og ESMA herom. Medlemsstaterne kan dog, for så vidt angår stk. 4, litra h), udpege en anden kompetent myndighed end den i første afsnit nævnte centrale kompetente myndighed.
|
|
Artikel 24 2.
|
Medlemsstaterne kan tillade deres centrale kompetente myndighed at uddelegere opgaver. Bortset fra de i stk. 4, litra h), nævnte opgaver evalueres enhver uddelegering af opgaver i forbindelse med forpligtelserne i dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil fem år efter dette direktivs ikrafttræden og ophører otte år efter dette direktivs ikrafttræden. Enhver uddelegering af opgaver sker efter en specifik fremgangsmåde med angivelse af de opgaver, der skal varetages, og betingelserne for udførelsen af heraf. Disse betingelser skal indeholde en klausul, der forpligter den pågældende enhed til at være organiseret således, at interessekonflikter undgås, og at oplysninger, der fremkommer i forbindelse med udførelsen af de uddelegerede opgaver, ikke anvendes uretmæssigt eller til at forhindre konkurrence. Under alle omstændigheder påhviler det endelige ansvar for kontrollen med overholdelsen af dette direktivs bestemmelser og gennemførelsesforanstaltningerne hertil den kompetente myndighed, der er udpeget i medfør af stk. 1.
|
|
Artikel 24 3.
|
Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1095/2010 og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om alle ordninger vedrørende uddelegering af opgaver med angivelse af de nøjagtige vilkår for regulering af uddelegeringen.
|
|
Artikel 24 4.
|
Den enkelte kompetente myndighed skal have de nødvendige beføjelser til at kunne udføre sine opgaver. Den skal mindst have bemyndigelse til:
a)
at pålægge revisorer, udstedere, aktionærer eller indehavere af andre finansielle instrumenter eller personer eller enheder som omhandlet i artikel 10 eller 13 samt personer, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem, at tilvejebringe oplysninger og dokumenter
b)
at pålægge udsteder at offentliggøre de oplysninger, der kræves ifølge litra a), med de midler og inden for den tidsfrist, som myndigheden finder nødvendig. Den kan efter at have hørt udsteder offentliggøre sådanne oplysninger på eget initiativ, såfremt udstederen eller de personer, der kontrollerer eller kontrolleres af denne, undlader at gøre dette
c)
at pålægge udstedernes ledelse og aktionærer eller indehavere af andre finansielle instrumenter eller personer eller enheder som omhandlet i artikel 10 eller 13 at anmelde de oplysninger, der kræves i medfør af dette direktiv eller den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold hertil, og om nødvendigt fremlægge yderligere oplysninger og dokumenter
d)
at stille handelen af værdipapirer i bero eller anmode de relevante regulerede markeder herom i højst ti dage ad gangen i tilfælde af velbegrundet mistanke om, at udsteder har overtrådt bestemmelserne i dette direktiv eller i den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold hertil
e)
at forbyde handel på et reguleret marked, hvis den finder, at bestemmelserne i dette direktiv eller i den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold hertil, er blevet overtrådt, eller den har velbegrundet mistanke om overtrædelse
f)
at føre tilsyn med, at udsteder offentliggør oplysninger i rette tid for herigennem at garantere offentligheden faktisk og lige adgang hertil i samtlige medlemsstater, hvor værdipapirerne handles, og træffe passende foranstaltninger, hvis det ikke er tilfældet
g)
at offentliggøre det forhold, at en udsteder eller en aktionær eller indehaver af andre finansielle instrumenter eller en person eller enhed som omhandlet i artikel 10 eller 13 ikke overholder sine forpligtelser
h)
at undersøge, om de i dette direktiv nævnte oplysninger er udfærdiget i overensstemmelse med det relevante regelsæt for rapportering af oplysninger, og træffe passende foranstaltninger, hvis overtrædelser afsløres, og
i)
at foretage kontrolundersøgelser på stedet på sit område i henhold til national ret for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil er overholdt. Hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, kan den eller de kompetente myndigheder anvende denne beføjelse ved at indbringe spørgsmålet for de relevante retslige myndigheder og/eller i samarbejde med andre myndigheder.
|
|
Artikel 24 4a.
|
Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
|
|
Artikel 24 4b.
|
De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
—
i samarbejde med andre myndigheder
—
på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
—
ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.
|
|
Artikel 24 5.
|
Stk. 1-4 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er ansvarlig.
|
|
Artikel 24 6.
|
Revisorers videregivelse til den kompetente myndighed af enhver oplysning eller beslutning i forbindelse med pålæg fra den kompetente myndighed i henhold til stk. 4, litra a), anses ikke for at være et brud på nogen begrænsning af offentliggørelsen af oplysninger, der er pålagt ved aftale eller ved lov eller administrative bestemmelser, og indebærer ikke nogen form for erstatningsansvar for sådanne revisorer.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|