+Artikel 9 Metode til meddelelse og offentliggørelse
---+Artikel 9 1.
---+Artikel 9 2.
---+Artikel 9 3.
---+Artikel 9 4.
---+Artikel 9 5.
---+Artikel 9 6.

Artikel 9 Metode til meddelelse og offentliggørelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 9 1.
Enhver meddelelse eller offentliggørelse i henhold til artikel 5, 6, 7 eller 8 skal indeholde nærmere oplysninger om identiteten på den fysiske eller juridiske person, der besidder den relevante position, størrelsen af den relevante position, udstederen af de værdipapirer, den relevante position omfatter, samt den dato, hvor den relevante position opstod, blev ændret eller ophørte med at være i den pågældende persons besiddelse.

Med henblik på artikel 5, 6, 7 og 8 skal fysiske eller juridiske personer, som besidder betydelige korte nettopositioner, i en periode på fem år føre register over bruttopositioner, der udgør en betydelig kort nettoposition.

Artikel 9 2.
Det relevante tidspunkt for beregning af en kort nettoposition er kl. 24.00 ved udgangen af den handelsdag, hvor den fysiske eller juridiske person besidder den relevante position. Dette tidspunkt gælder alle transaktioner, uanset hvilken handelsmetode der anvendes, herunder transaktioner der gennemføres gennem manuel eller automatiseret handel, og uanset om transaktionerne er foretaget inden for almindelig åbningstid. Meddelelse eller offentliggørelse skal ske senest kl. 15.30 den følgende handelsdag. De tidspunkter, der er angivet i dette stykke, beregnes ud fra tiden i den medlemsstat, hvor den relevante kompetente myndighed, som den pågældende position skal meddeles til, er hjemmehørende.
Artikel 9 3.
Meddelelse af oplysninger til en relevant kompetent myndighed skal garantere oplysningernes fortrolighed og omfatte mekanismer til sikring af, at kilden til meddelelsen er autentisk.
Artikel 9 4.
Offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i artikel 6 skal ske på en sådan måde, at der sikres hurtig adgang til oplysningerne uden forskelsbehandling. Disse oplysninger offentliggøres på et centralt websted, som den relevante kompetente myndighed driver eller fører tilsyn med. De kompetente myndigheder meddeler adressen på dette websted til ESMA, som så anbringer et link til alle disse centrale websteder på sit eget websted.
Artikel 9 5.
For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger der skal indgives med henblik på stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2012.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9 6.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 4 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte de midler, hvormed oplysningerne kan offentliggøres.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 31. marts 2012.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav