+Artikel 5 Krav vedrørende overvågningsfunktion
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
|
Artikel 5 Krav vedrørende overvågningsfunktion
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5 1.
|
Administratorer skal oprette og vedligeholde en permanent og effektiv overvågningsfunktion med henblik på at sikre overvågning af alle aspekter af leveringen af deres benchmarks.
|
|
Artikel 5 2.
|
Administratorer skal udvikle og vedligeholde solide procedurer vedrørende deres overvågningsfunktion, som skal stilles til rådighed for de relevante kompetente myndigheder.
|
|
Artikel 5 3.
|
Overvågningsfunktionen skal fungere med integritet og skal omfatte følgende opgaver, som tilpasses af administrator på grundlag af benchmarkets kompleksitet, anvendelse og sårbarhed:
a)
en gennemgang af benchmarkets definition og metodologi mindst en gang om året
b)
overvågning af enhver ændring af benchmarkmetodologien med mulighed for at anmode administratoren om at foretage en høring om sådanne ændringer
c)
overvågning af administratorens kontrolforanstaltninger, administrationen og driften af benchmarket, og, i de tilfælde hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, af adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15
d)
gennemgang og godkendelse af procedurer for ophør af leveringen af benchmarket, herunder enhver høring om et ophør
e)
overvågning af eventuelle tredjeparter, der er involveret i leveringen af benchmarket, herunder sådanne, der varetager beregninger eller formidling
f)
vurdering af interne og eksterne revisioner eller gennemgange og overvågning af gennemførelsen af identificerede afhjælpende tiltag
g)
i tilfælde, hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, overvågning af inputdata og stillere samt af administratorens fremgangsmåde i forbindelse med kritik eller validering af inputdatabidrag
h)
i tilfælde, hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, fastlæggelse af effektive foranstaltninger vedrørende overtrædelse af adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15, og
i)
i tilfælde, hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, indberetning til de relevante kompetente myndigheder af enhver forseelse fra stilleres eller administratorers side, som kontrolfunktionen får kendskab til, og eventuelle anormale eller mistænkelige inputdata.
|
|
Artikel 5 4.
|
Overvågningsfunktionen skal udøves af et uafhængigt udvalg eller ved hjælp af en anden hensigtsmæssig governanceordning.
|
|
Artikel 5 5.
|
ESMA skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere procedurerne vedrørende overvågningsfunktionen og dennes karakteristika, herunder dens sammensætning og placering inden for administratorens organisation, således at funktionens integritet sikres, og interessekonflikter udelukkes. Navnlig skal ESMA udarbejde en ikkeudtømmende liste over hensigtsmæssige governanceordninger, jf. stk. 4. ESMA skal skelne mellem de forskellige typer af benchmarks og sektorer, som fastsat i denne forordning, og tage hensyn til forskellene i administratorernes ejerskabsforhold og kontrolstrukturer, til benchmarksleveringens karakter, omfang og kompleksitet, samt til benchmarkets risiko og virkningsgrad, bl.a. i lyset af den internationale konvergens i tilsynspraksis hvad angår governancekrav til benchmarks.
►M6
————— ◄
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. april 2017. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|