+Artikel 23b Erstatning af et benchmark i medfør af EU-retten
---+Artikel 23b 1.
---+Artikel 23b 2.
---+Artikel 23b 3.
---+Artikel 23b 4.
---+Artikel 23b 5.
---+Artikel 23b 6.
---+Artikel 23b 7.
---+Artikel 23b 8.
---+Artikel 23b 9.
---+Artikel 23b 10.
---+Artikel 23b 11.

Artikel 23b Erstatning af et benchmark i medfør af EU-retten

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 23b 1.

Denne artikel finder anvendelse på:

a) 

benchmarks, der er udpeget som kritiske ved en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a) eller c)

b) 

benchmarks baseret på inputdatabidrag, hvis deres ophør eller afvikling vil forstyrre de finansielle markeders funktion i Unionen væsentligt, og

c) 

benchmarks fra tredjelande, hvis deres ophør eller afvikling vil forstyrrede finansielle markeders funktion i Unionen væsentligt eller udgøre en systemisk risiko for det finansielle system i Unionen.

Artikel 23b 2.

Kommissionen kan udpege en eller flere erstatninger for et benchmark, forudsat at en af følgende begivenheder er indtruffet:

a) 

den kompetente myndighed for administratoren af det pågældende benchmark har udstedt en offentlig erklæring eller har offentliggjort oplysninger, hvoraf det fremgår, at det pågældende benchmark ikke længere afspejler den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet; i tilfælde af et benchmark udpeget som kritisk ved en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a) eller c), oplyser den kompetente myndighed kun dette, hvis benchmarket, efter at de beføjelser, der er fastsat i artikel 23, er blevet udøvet, stadig ikke afspejler den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet

b) 

administratoren af det pågældende benchmark eller en person, der handler på vegne af denne, har udstedt en offentlig erklæring eller har offentliggjort oplysninger, eller en sådan offentlig erklæring er blevet udstedt eller sådanne oplysninger er blevet offentliggjort, hvoraf det fremgår, at den pågældende administrator vil påbegynde en velordnet afvikling af det pågældende benchmark eller vil ophøre med at levere det pågældende benchmark eller visse løbetider eller visse valutaer, på grundlag af hvilke det pågældende benchmark beregnes, permanent eller på ubestemt tid, forudsat at der på tidspunktet for udstedelsen af erklæringen eller offentliggørelsen af oplysningerne ikke er en efterfølgende administrator, der fortsat vil levere det pågældende benchmark

c) 

den kompetente myndighed for administratoren af det pågældende benchmark eller en enhed med insolvens- eller afviklingsmyndighed over en sådan administrator har udstedt en offentlig erklæring eller har offentliggjort oplysninger, hvoraf det fremgår, at den pågældende administrator vil påbegynde en velordnet afvikling af det pågældende benchmark eller ophøre med at levere det pågældende benchmark eller visse løbetider eller visse valutaer, på grundlag af hvilke det pågældende benchmark beregnes, permanent eller på ubestemt tid, forudsat at der på tidspunktet for udstedelsen af erklæringen eller offentliggørelsen af oplysningerne ikke er en efterfølgende administrator, der fortsat vil levere det pågældende benchmark, eller

d) 

den kompetente myndighed for administratoren af det pågældende benchmark tilbagetrækker eller suspenderer godkendelsen i henhold til artikel 35 eller anerkendelsen i henhold til artikel 32, stk. 8, eller kræver ophør af valideringen i henhold til artikel 33, stk. 6, forudsat at der på tidspunktet for tilbagetrækningen eller suspensionen eller for valideringens ophør ikke er nogen efterfølgende administrator, der fortsat vil levere det pågældende benchmark, og at administratoren vil påbegynde en velordnet afvikling af eller ophøre med at levere det pågældende benchmark eller visse løbetider eller visse valutaer, på grundlag af hvilke det pågældende benchmark beregnes, permanent eller på ubestemt tid.

Artikel 23b 3.

Med henblik på denne artikels stk. 2 erstatter erstatningen for et benchmark alle henvisninger til det pågældende benchmark i kontrakter og finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 23a, hvis disse kontrakter og finansielle instrumenter ikke indeholder:

a) 

nogen fallback-bestemmelse eller

b) 

egnede fallback-bestemmelser.

Artikel 23b 4.

Med henblik på stk. 3, litra b), anses en fallback-bestemmelse for uegnet, hvis:

a) 

den ikke foreskriver permanent erstatning af benchmarket under ophør, eller

b) 

anvendelsen heraf kræver samtykke fra tredjeparter, som er blevet nægtet, eller

c) 

den foreskriver erstatning af et benchmark, som ikke længere afspejler eller betydeligt afviger fra den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som det benchmark, der ophører, har til formål at måle, og anvendelsen heraf kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.

Artikel 23b 5.

Erstatningen for et benchmark, der er aftalt som en kontraktmæssig fallback-rente, afspejler ikke længere eller afviger væsentligt fra det underliggende marked eller den økonomiske realitet, som det ophørende benchmark har til formål at måle, og kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, hvis:

a) 

dette er fastslået af den relevante nationale myndighed på grundlag af en horisontal vurdering af en bestemt type kontraktmæssig ordning, der er blevet gennemført efter en begrundet anmodning fra mindst én interesseret part, og efter at have hørt de relevante interessenter

b) 

en af kontraktens eller det finansielle instruments parter efter vurderingen i henhold til litra a) har gjort indsigelse mod den kontraktmæssigt aftalte fallback-bestemmelse senest tre måneder før benchmarkets ophør, og

c) 

kontraktens eller det finansielle instruments parter efter en indsigelse i henhold til litra b) ikke er nået til enighed om en alternativ erstatning for benchmarket senest én arbejdsdag før det pågældende benchmarks ophør.

Artikel 23b 6.
Med henblik på stk. 4, litra c), underretter den relevante nationale myndighed uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA om sin vurdering omhandlet i stk. 5, litra a). Hvis vurderingen kan berøre enheder i mere end én medlemsstat, skal de relevante myndigheder i alle disse medlemsstater foretage vurderingen i fællesskab.
Artikel 23b 7.
Medlemsstaterne udpeger en relevant myndighed, som er i stand til at foretage vurderingen omhandlet i stk. 5, litra a). Medlemsstaterne underretter Kommissionen og ESMA om udpegelsen af de relevante myndigheder senest den 14. august 2021.
Artikel 23b 8.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om udpegelse af én eller flere erstatninger for et benchmark i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 50, stk. 2, når en hvilken som helst af begivenhederne omhandlet i nærværende artikels stk. 2 er indtruffet.
Artikel 23b 9.

En gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 8 skal omfatte følgende:

a) 

erstatningen eller erstatningerne for et benchmark

b) 

den spreadjustering, herunder metoden til fastsættelse af en sådan spreadjustering, som skal anvendes på erstatningen for et benchmark, der snart ophører, på datoen for erstatningen for hver enkelt løbetid for at tage højde for virkningerne af overgangen eller ændringen fra det benchmark, der skal afvikles, til erstatning herfor

c) 

de relevante væsentlige tilpasningsændringer, som er knyttet til og med rimelighed kan betragtes som nødvendige for brugen eller anvendelsen af en erstatning for et benchmark, og

d) 

den dato, fra hvilken erstatningen eller erstatningerne for et benchmark finder anvendelse.

Artikel 23b 10.
Ved vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 8 tager Kommissionen hensyn til foreliggende anbefalinger vedrørende erstatningen for et benchmark, de dertil svarende tilpasningsændringer og spreadjusteringen fra den centralbank, der er ansvarlig for det valutaområde, hvor det relevante benchmark afvikles, eller fra den arbejdsgruppe om alternative referencesatser, der opererer i offentlige myndigheders eller i centralbankens regi. Inden vedtagelsen af gennemførelsesretsakten gennemfører Kommissionen en offentlig høring og tager hensyn til anbefalingerne fra andre relevante interessenter, herunder fra den kompetente myndighed for benchmarkadministratoren og fra ESMA.
Artikel 23b 11.
Uanset nærværende artikels stk. 5, litra c), finder den erstatning for et benchmark, der er udpeget af Kommissionen i henhold til nærværende artikels stk. 2, ikke anvendelse, hvis alle parter eller det krævede flertal af parter i en kontrakt eller et finansielt instrument som omhandlet i artikel 23a er blevet enige om at anvende en anden erstatning for et benchmark før eller efter datoen for anvendelsen af gennemførelsesretsakten omhandlet i nærværende artikels stk. 8.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav