+Artikel 46 Kollegier
---+Artikel 46 1.
---+Artikel 46 2.
---+Artikel 46 3.
---+Artikel 46 4.
---+Artikel 46 5.
---+Artikel 46 6.
---+Artikel 46 7.
---+Artikel 46 8.
---+Artikel 46 9.
---+Artikel 46 10.
---+Artikel 46 11.

Artikel 46 Kollegier

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 46 1.
Senest 30 arbejdsdage efter optagelsen af et benchmark, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a) og c), på listen over kritiske benchmarks med undtagelse af benchmarks, hvor flertallet af stillere er ikke-tilsynsbelagte enheder, nedsætter administratorens kompetente myndighed et kollegium, som den kompetente myndighed leder.
Artikel 46 2.
Kollegiet skal omfatte repræsentanter for administratorens kompetente myndighed, ESMA, medmindre det er administratorens kompetente myndighed, og de kompetente myndigheder for tilsynsbelagte stillere.
Artikel 46 3.
Kompetente myndigheder i andre medlemsstater har ret til at blive medlem af kollegiet, når det, i tilfælde af at det pågældende kritiske benchmark ikke længere blev leveret, ville have alvorlige konsekvenser for markedets integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i de pågældende medlemsstater.

Når en kompetent myndighed har til hensigt at blive medlem af et kollegium, indgiver den en anmodning til den kompetente myndighed for administratoren, som indeholder dokumentation for, at kravene i nærværende stykkes første afsnit er opfyldt. Den relevante kompetente myndighed for administratoren vurderer anmodningen og underretter senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen den anmodende myndighed om, hvorvidt den anser disse krav for at være opfyldt. Hvis den anser kravene for ikke at være opfyldt, kan den anmodende myndighed henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med stk. 9.

Artikel 46 4.
ESMA bidrager til at fremme og overvåge de i denne artikel omhandlede kollegiers effektive og konsekvente virkemåde i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Med henblik herpå deltager ESMA, hvis det er hensigtsmæssigt, og anses for at være en kompetent myndighed.

Når ESMA handler i overensstemmelse med artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende et kritisk benchmark, skal den sikre passende informationsudveksling og samarbejde med de øvrige medlemmer af kollegiet.

Artikel 46 5.
Den kompetente myndighed for en administrator leder møderne i kollegiet, koordinerer kollegiets aktiviteter og sikrer effektiv udveksling af oplysninger mellem kollegiets medlemmer.

Når en administrator leverer mere end ét kritisk benchmark, kan den kompetente myndighed for denne administrator nedsætte et enkelt kollegium for alle de benchmarks, som den pågældende administrator leverer.

Artikel 46 6.

Den kompetente myndighed for en administrator fastlægger skriftlige retningslinjer for arbejdet i kollegiet vedrørende følgende:

a) 

de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder

b) 

beslutningsprocessen mellem de kompetente myndigheder og en tidsramme for vedtagelsen af hver afgørelse

c) 

de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder skal høre hinanden

d) 

samarbejdet i henhold til artikel 23, stk. 7. og 8.

Artikel 46 7.
Den kompetente myndighed for en administrator skal tage behørigt hensyn til rådgivning fra ESMA om de skriftlige retningslinjer i henhold til stk. 6 før godkendelse af den endelige tekst. De skriftlige retningslinjer anføres i et enkelt dokument, der indeholder en fuldt begrundet redegørelse for eventuelle væsentlige afvigelser fra rådgivning fra ESMA vedrørende de skriftlige retningslinjer. Den kompetente myndighed for administratoren fremsender de skriftlige retningslinjer til medlemmerne af kollegiet og til ESMA.
Artikel 46 8.
Inden den kompetente myndighed for en administrator træffer foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 6, 7 og 9, og artikel 34, 35 og 42, skal den høre medlemmerne af kollegiet. Medlemmerne af kollegiet skal yde enhver rimelig indsats inden for deres beføjelser for at nå til enighed inden for den tidsramme, der er fastsat i de i nærværende artikels stk. 6 omhandlede skriftlige retningslinjer.

Enhver afgørelse, som den kompetente myndighed for en administrator vedtager om at træffe sådanne foranstaltninger, skal tage hensyn til konsekvenserne for de andre berørte medlemsstater, særligt de potentielle konsekvenser for deres finansielle systems stabilitet.

Med hensyn til en afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen eller registreringen af en administrator i overensstemmelse med artikel 35, skal de kompetente myndigheder inden for kollegiet, såfremt et benchmarks ophør vil resultere i en force majeure-hændelse, lægge hindringer i vejen for eller på anden måde krænke betingelserne i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument eller reglerne i en investeringsfond, der i Unionen benytter det pågældende benchmark som reference i den betydning som er præciseret af Kommissionen i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 51, stk. 6, overveje at træffe foranstaltninger til at reducere de virkninger, der er omhandlet i dette stykke, herunder:

a) 

en ændring af den i artikel 15 omhandlede adfærdskodeks, metodologien eller andre regler for benchmarket

b) 

en overgangsperiode, hvor de procedurer, der er fastlagt i artikel 28, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 46 9.

Hvis medlemmerne af et kollegium ikke når til enighed, kan andre kompetente myndigheder henvise til ESMA i enhver af følgende situationer:

a) 

når en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger

b) 

når den kompetente myndighed for administratoren efter en anmodning, jf. stk. 3, har underrettet den anmodende myndighed om, at kravene i stk. 3 ikke er opfyldt, eller når den ikke har imødekommet en sådan anmodning inden for en rimelig frist

c) 

når de kompetente myndigheder ikke har indgået en aftale om de forhold, der er omhandlet i stk. 6

d) 

når der er uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 34, 35 og 42

e) 

når der er uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 23, stk. 6

f) 

når der er uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til nærværende artikels stk. 8, tredje afsnit.

Artikel 46 10.
I de situationer, der er nævnt i stk. 9, litra a), b), c), d) og f), hvor spørgsmålet ikke er afgjort inden for 30 dage efter henvisningen til ESMA, træffer den kompetente myndighed for en administrator den endelige afgørelse og giver de i det nævnte stykke omhandlede kompetente myndigheder og ESMA en detaljeret skriftlig redegørelse for sin afgørelse.

Den periode, der er omhandlet i artikel 34, stk. 6, litra a), suspenderes fra datoen for henvisningen til ESMA, indtil der er truffet en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.

Hvis ESMA mener, at den kompetente myndighed for administratoren har truffet foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 8, og som måske ikke er i overensstemmelse med EU-retten, handler den i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 46 11.
I de situationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, litra e), kan ESMA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

De beføjelser, der er tillagt den kompetente myndighed for en administrator i henhold til artikel 23, stk. 6, kan udøves indtil det tidspunkt, hvor ESMA har offentliggjort sin afgørelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav