|
+Artikel 51 4c. |
Artikel 51 4c.Hvis de kompetente myndigheder eller ESMA har til hensigt at udpege et benchmark leveret af en administrator, der var opført i det i artikel 36 omhandlede register den 31. december 2025, som væsentligt, eller hvis ESMA har til hensigt at udpege et benchmark, der var opført i det i artikel 36 omhandlede register den 31. december 2025, som væsentligt, gør de kompetente myndigheder eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, dette senest den 30. september 2026. Administratorer af benchmarks, der den 31. december 2025 var opført i det i artikel 36 omhandlede register som godkendt, registreret eller anerkendt eller som validerende administratorer, bevarer denne status indtil den 30. september 2026 og:
a)
hvis et eller flere af deres benchmarks er væsentlige i henhold til artikel 24, stk. 1, litra a), er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse, registrering, anerkendelse eller validering i henhold til artikel 24a, stk. 1,
b)
hvis et eller flere af deres benchmarks er et Paristilpasset EU-benchmark, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et råvarebenchmark omfattet af bilag II, er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse, registrering, anerkendelse eller validering i henhold til artikel 34,
c)
hvis et eller flere af deres benchmarks er udpeget som væsentlige i henhold til artikel 24, stk. 3 eller 6, den 30. september 2026 eller før, er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse, registrering, anerkendelse eller validering i henhold til artikel 24a, stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant,
d)
hvis ingen af deres benchmarks er væsentlige i henhold til artikel 24 pr. 30. september 2026, et Paristilpasset EU-benchmark, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et råvarebenchmark omfattet af bilag II, og disse administratorer anmoder om, at et eller flere af deres benchmarks udpeges som væsentlige i henhold til artikel 24, stk. 7, senest den 1. januar 2027, er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse eller registrering, hvis denne anmodning fører til en udpegelse. Et valutaspotbenchmark, der leveres af en administrator etableret i et tredjeland, kan anvendes i eksisterende og nye finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller til målinger af en investeringsfonds resultater indtil datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 3. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|